FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 546: Spm. om, hvor mange typiske LO’ere, der kan få reduceret folkepensionsalderen med 3 år for 3 mia. kr. i 2025, når der også tages højde for fremrykkede skatteindtægter fra pensionsudbetalinger, til finansministeren

Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

12. april 2019

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 546 (Alm. del) af 5. april

2019 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)

Spørgsmål 546

I forlængelse af notatet ’Opmærksomhedspunkter i forhold til differentieret folke-

pensionsalder’, svar på spørgsmål 461 og lækkede notater fra forhandlingerne om

nedslidning og pension har der været en del mediemæssig interesse for, hvor

mange personer (ikke fuldtidspersoner), som reelt vil kunne få reduceret deres

pensionsalder med en finansiering på 3 mia. kr., selvom dette ikke fremgår af no-

tatet, det omtalte udvalgssvar eller de lækkede forhandlingsnotater. Vil ministeren

således

oplyse, hvor mange typiske LO’ere, som kan få reduceret folkepensionsal-

deren med 3 år for 3 mia. kr. i 2025, når der også tages højde for fremrykkede

skatteindtægter fra pensionsudbetalinger og at en del personer fortsat arbejder ef-

ter deres pensionsalder?

Svar

Denne besvarelse er baseret på samme metode som i

svar på Finansudvalgets spørgs-

mål nr. 332 af 13.

marts 2019. Den gennemsnitlige saldovirkning for de offentlige

finanser ved at lade én beskæftiget person overgå til folkepension beror på indi-

vid-specifikke beregninger, som baseres på observerede indkomstdata for løn-

modtagere, som var beskæftigede i årene op til folkepensionsalderen. Da beskæfti-

gelsesgraden (antal arbejdstimer) kun kan observeres for lønmodtagere, er selv-

stændige ikke medregnet.

”Typiske LO’ere” afgrænses i data som personer, der er medlem af en a-kasse

i en

organisation, som hører under LO

. Beregningerne baseres på de 61-åriges lønind-

komster i 2017, som er året før den første efterlønsalder, således at både efterløns-

berettigede og ikke-efterlønsberettigede indgår. For at undgå, at personer, som er

uden beskæftigelse i dele af året skal påvirke den beregnede saldovirkning, betrag-

tes alene personer, som er beskæftiget hele året

–

både på fuldtid og på deltid.

Derudover betragtes alene personer med en årlig registreret arbejdstid på mere

end 500 timer.

Lønmodtagerorganisationerne LO og FTF fusionerede i 2018 og dannede sammen FH. I besvarelsen refereres alene til

lønmodtagere, som før fusionen havde været organiseret under LO.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 546: Spm. om, hvor mange typiske LO’ere, der kan få reduceret folkepensionsalderen med 3 år for 3 mia. kr. i 2025, når der også tages højde for fremrykkede skatteindtægter fra pensionsudbetalinger, til finansministeren

Side 2 af 4

Den gennemsnitlige observerede årsindkomst i gruppen er 430.000 kr., hvoraf

49.000 kr. indbetales til pension. Gruppen har i gennemsnit 1.824 registrerede ar-

bejdstimer

i 2017, svarende til 95 pct. af fuldtidsbeskæftigelse.

Hvis en eventuel ordning om tidligere folkepension skal målrettes nedslidte perso-

ner, må det antages, at disse ikke arbejder i perioden efter at de har fået tilkendt

tidligere folkepension. Den beregnede gennemsnitlige saldovirkning ved at én

gennemsnitlig LO’er

overgår til (fuldtids)folkepension et år før den officielle pen-

sionsalder anslås til ca. -309.000 kr. (2019-niveau) under disse antagelser,

jf. tabel 1.

Tabel 1

Gennemsnitlig saldovirkning pr. helårsbeskæftiget

LO’er,

som overgår til folkepension

Uden arbejde som pensionist

Beskæftiget

Folkepensionist

Med arbejde som pensionist

Beskæftiget

Folkepensionist

----- kr. 2019-niveau -----

1. Overførsler (inkl. boligstøtte)

2. Skat

- heraf fra lønindkomst

- heraf fra pensionsindbetaling

- heraf fra overførsler

3. Tilbageløb

- heraf fra lønindkomst

- heraf fra pensionsindbetaling

- heraf fra overførsler

I alt (1.-3.)

heraf varig virkning af ét års eks-

tra fradrag

158.000

129.000

28.000

67.000

62.000

5.000

224.000

-153.000

25.000

40.000

28.000

-85.000

----- kr. 2019-niveau -----

158.000

129.000

28.000

67.000

62.000

5.000

224.000

-153.000

25.000

73.000

26.000

6.000

40.000

39.000

11.000

1.000

28.000

-41.000

Saldovirkning

-309.000

-265.000

Forudsat lønindkomst (inkl. pension)

- heraf pensionsindbetaling

430.000

49.000

80.000

6.000

Anm.: Beregningerne tager udgangspunkt i en gennemsnitlig observeret indkomst for 61-årige helårsbeskæftigede

lønmodtagere, både i og uden for efterlønsordningen, med en årlig arbejstid på mere end 500 timer.

Se boks 1

for nærmere beskrivelse af beregningerne. Alle beløb er afrundet til nærmeste 1.000 kr.

1) Den samlede saldovirkning fra ændringen i folkepensionsydelser er målt som den varige saldovirkning set

over personens samlede restlevetid. Det antages, at personen som folkepensionist modtager

pensionsudbetalinger i folkepensionstillægets aftrapningsinterval, hvorved ét års ekstra folkepension

medfører ét års ekstra fradrag.

Kilde: Egne beregninger på registerdata som omfatter en fuldtæling af den danske befolkning.

Begrebet registreret arbejdstid kommer fra BFL-registeret og angiver antallet af betalte arbejdstimer, hvilket adskiller sig

fra præsterede arbejdstimer.

Side 3 af 4

Omkring 3.200

LO’ere

(med helårsbeskæftigelse, inkl. deltidsbeskæftigede) kan få

reduceret folkepensionsalderen med 3 år for 3 mia. kr. (2019-niveau), under anta-

gelse af, at disse ikke vælger at arbejde som pensionister.

Personer, der i 2017 var 66 år (det første hele kalenderår efter folkepensionsalderen),

og som i det seneste hele kalenderår inden efterlønsalderen (59 år) var LO’ere og op-

fyldte de opstillede beskæftigelseskriterier, havde i gennemsnit en lønindkomst på

80.000 kr. inkl. pension (2019-niveau). Medregnes en tilsvarende lønindkomst for per-

sonerne, som overgår til folkepension, er den samlede saldovirkning ca. -265.000 kr.,

jf. tabel 1.

Antages det derfor, at personer, som får en lavere pensionsalder, også væl-

ger at arbejde som pensionister, vil

knap 3.800

LO’ere

kunne få reduceret folkepen-

sionsalderen med 3 år for 3 mia. kr. (2019-niveau) i 2025.

Boks 1

Beregningsantagelser ved at flytte en person fra beskæftigelse til folkepension

Den samlede offentlige saldovirkning er beregnet som det negative direkte bidrag til de offentlige finanser ved ét års

ekstra folkepension, fraregnet det direkte bidrag til de offentlige finanser ved ét års beskæftigelse i årene op til folke-

pensionsalderen. Beregningerne er alene baseret på lønmodtagere, da selvstændiges arbejdsomfang i antal timer

ikke er observeret.

Beregningerne er foretaget for alle helårs beskæftigede 61-årige i 2017 (som er året før den første efterlønsalder i

2017) med mere end 500 registrerede timer.

For personer med beskæftigelse i mere end 1.500 timer beregnes en gennemsnitlig skatteprocent som summen af

den observerede kirke-, kommune, bund- og topskat samt sundheds- og arbejdsmarkedsbidrag. Den beregnede

skatteprocent inkluderer ikke rentefradrag, kapitalindkomstbeskatning mv., da disse antages at være uændrede, når

personen overgår fra beskæftigelse til folkepension. Den gennemsnitlige skattesats er beregnet til 33,8 pct. Der be-

tales AM-bidrag af pensionsudbetalingerne, hvorefter der beregnes en skat på 55 pct., svarende til skattesatsen i

forskelsbeløbsmodellen. Tilbageløb beregnes som 24,5 pct. af den samlede indkomst (inkl. pensionsindbetalinger)

efter skat.

Det antages, at personer, som overgår til folkepension, også stopper helt med at arbejde. Hvis personerne i stedet

har beskæftigelse som folkepensionister, vil virkningen på de offentlige finanser være mindre. Da folkepensionens

satser varierer for gifte og enlige, beregnes den gennemsnitlige folkepensionsydelse på baggrund af et vægtet gen-

nemsnit for enlige og samlevende, under antagelsen af, at samlevende personers partnere er pensionister uden

beskæftigelse. I 2017 havde ca. 77 pct. en samlevende partner.

Det antages, at de betragtede personer i den nederste fjerdedel af indkomstfordelingen i gennemsnit har private

pensionsudbetalinger under modregningsgrænsen for folkepensionens tillæg, både før og efter en eventuel tidligere

pensionsalder. Gennemsnitspersonen, derimod, antages at modtage pensionsudbetalinger i aftrapningsintervallet af

folkepensionens tillæg. Dette stemmer overens med de observerede pensionsudbetalinger for 66-årige ikke-be-

skæftigede, som opfyldte time- og indkomstkravene for den betragtede gruppe i året før den første efterlønsalder.

Når folkepensionsalderen fremrykkes med ét år, stiger statens udgifter til folkepensionsydelser med ét års fuld folke-

pension, målt over personernes fulde restlevetid. Af dette beløb fraregnes et personfradrag på 46.200 kr. hvorefter

skatten beregnes til 38,8 pct. Det observeres desuden, at de 67-årige ikke-beskæftigede, som opfyldte beskæftigel-

seskravene i året før den første efterlønsalder, i gennemsnit modtog ca. 2.700 kr. i boligydelse. Det antages, at de

betragtede personer ikke er berettiget til ældrecheck.

Der er ikke medregnet en makrokorrektion fra tab af provenu fra ikke-personrettede skatter, fx selskabsskat, samt

afledte virkninger fra den reducerede beskæftigelse.

Side 4 af 4

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister