Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
2046081_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
12. april 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 546 (Alm. del) af 5. april
2019 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Spørgsmål 546
I forlængelse af notatet ’Opmærksomhedspunkter i forhold til differentieret folke-
pensionsalder’, svar på spørgsmål 461 og lækkede notater fra forhandlingerne om
nedslidning og pension har der været en del mediemæssig interesse for, hvor
mange personer (ikke fuldtidspersoner), som reelt vil kunne få reduceret deres
pensionsalder med en finansiering på 3 mia. kr., selvom dette ikke fremgår af no-
tatet, det omtalte udvalgssvar eller de lækkede forhandlingsnotater. Vil ministeren
således
oplyse, hvor mange typiske LO’ere, som kan få reduceret folkepensionsal-
deren med 3 år for 3 mia. kr. i 2025, når der også tages højde for fremrykkede
skatteindtægter fra pensionsudbetalinger og at en del personer fortsat arbejder ef-
ter deres pensionsalder?
Svar
Denne besvarelse er baseret på samme metode som i
svar på Finansudvalgets spørgs-
mål nr. 332 af 13.
marts 2019. Den gennemsnitlige saldovirkning for de offentlige
finanser ved at lade én beskæftiget person overgå til folkepension beror på indi-
vid-specifikke beregninger, som baseres på observerede indkomstdata for løn-
modtagere, som var beskæftigede i årene op til folkepensionsalderen. Da beskæfti-
gelsesgraden (antal arbejdstimer) kun kan observeres for lønmodtagere, er selv-
stændige ikke medregnet.
”Typiske LO’ere” afgrænses i data som personer, der er medlem af en a-kasse
i en
organisation, som hører under LO
1
. Beregningerne baseres på de 61-åriges lønind-
komster i 2017, som er året før den første efterlønsalder, således at både efterløns-
berettigede og ikke-efterlønsberettigede indgår. For at undgå, at personer, som er
uden beskæftigelse i dele af året skal påvirke den beregnede saldovirkning, betrag-
tes alene personer, som er beskæftiget hele året
både på fuldtid og på deltid.
Derudover betragtes alene personer med en årlig registreret arbejdstid på mere
end 500 timer.
1
Lønmodtagerorganisationerne LO og FTF fusionerede i 2018 og dannede sammen FH. I besvarelsen refereres alene til
lønmodtagere, som før fusionen havde været organiseret under LO.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 546: Spm. om, hvor mange typiske LO’ere, der kan få reduceret folkepensionsalderen med 3 år for 3 mia. kr. i 2025, når der også tages højde for fremrykkede skatteindtægter fra pensionsudbetalinger, til finansministeren
2046081_0002.png
Side 2 af 4
Den gennemsnitlige observerede årsindkomst i gruppen er 430.000 kr., hvoraf
49.000 kr. indbetales til pension. Gruppen har i gennemsnit 1.824 registrerede ar-
bejdstimer
2
i 2017, svarende til 95 pct. af fuldtidsbeskæftigelse.
Hvis en eventuel ordning om tidligere folkepension skal målrettes nedslidte perso-
ner, må det antages, at disse ikke arbejder i perioden efter at de har fået tilkendt
tidligere folkepension. Den beregnede gennemsnitlige saldovirkning ved at én
gennemsnitlig LO’er
overgår til (fuldtids)folkepension et år før den officielle pen-
sionsalder anslås til ca. -309.000 kr. (2019-niveau) under disse antagelser,
jf. tabel 1.
Tabel 1
Gennemsnitlig saldovirkning pr. helårsbeskæftiget
LO’er,
som overgår til folkepension
Uden arbejde som pensionist
Beskæftiget
Folkepensionist
Med arbejde som pensionist
Beskæftiget
Folkepensionist
----- kr. 2019-niveau -----
1. Overførsler (inkl. boligstøtte)
-
2. Skat
- heraf fra lønindkomst
- heraf fra pensionsindbetaling
- heraf fra overførsler
3. Tilbageløb
- heraf fra lønindkomst
- heraf fra pensionsindbetaling
- heraf fra overførsler
I alt (1.-3.)
heraf varig virkning af ét års eks-
tra fradrag
0
0
158.000
129.000
28.000
0
67.000
62.000
5.000
0
224.000
-153.000
25.000
1)
40.000
0
0
40.000
28.000
0
0
28.000
-85.000
----- kr. 2019-niveau -----
0
0
158.000
129.000
28.000
0
67.000
62.000
5.000
0
224.000
-153.000
25.000
1)
73.000
26.000
6.000
40.000
39.000
11.000
1.000
28.000
-41.000
Saldovirkning
-309.000
-265.000
Forudsat lønindkomst (inkl. pension)
- heraf pensionsindbetaling
430.000
49.000
0
0
80.000
6.000
0
0
Anm.: Beregningerne tager udgangspunkt i en gennemsnitlig observeret indkomst for 61-årige helårsbeskæftigede
lønmodtagere, både i og uden for efterlønsordningen, med en årlig arbejstid på mere end 500 timer.
Se boks 1
for nærmere beskrivelse af beregningerne. Alle beløb er afrundet til nærmeste 1.000 kr.
1) Den samlede saldovirkning fra ændringen i folkepensionsydelser er målt som den varige saldovirkning set
over personens samlede restlevetid. Det antages, at personen som folkepensionist modtager
pensionsudbetalinger i folkepensionstillægets aftrapningsinterval, hvorved ét års ekstra folkepension
medfører ét års ekstra fradrag.
Kilde: Egne beregninger på registerdata som omfatter en fuldtæling af den danske befolkning.
2
Begrebet registreret arbejdstid kommer fra BFL-registeret og angiver antallet af betalte arbejdstimer, hvilket adskiller sig
fra præsterede arbejdstimer.
FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 546: Spm. om, hvor mange typiske LO’ere, der kan få reduceret folkepensionsalderen med 3 år for 3 mia. kr. i 2025, når der også tages højde for fremrykkede skatteindtægter fra pensionsudbetalinger, til finansministeren
2046081_0003.png
Side 3 af 4
Omkring 3.200
LO’ere
(med helårsbeskæftigelse, inkl. deltidsbeskæftigede) kan få
reduceret folkepensionsalderen med 3 år for 3 mia. kr. (2019-niveau), under anta-
gelse af, at disse ikke vælger at arbejde som pensionister.
Personer, der i 2017 var 66 år (det første hele kalenderår efter folkepensionsalderen),
og som i det seneste hele kalenderår inden efterlønsalderen (59 år) var LO’ere og op-
fyldte de opstillede beskæftigelseskriterier, havde i gennemsnit en lønindkomst på
80.000 kr. inkl. pension (2019-niveau). Medregnes en tilsvarende lønindkomst for per-
sonerne, som overgår til folkepension, er den samlede saldovirkning ca. -265.000 kr.,
jf. tabel 1.
Antages det derfor, at personer, som får en lavere pensionsalder, også væl-
ger at arbejde som pensionister, vil
knap 3.800
LO’ere
kunne få reduceret folkepen-
sionsalderen med 3 år for 3 mia. kr. (2019-niveau) i 2025.
Boks 1
Beregningsantagelser ved at flytte en person fra beskæftigelse til folkepension
Den samlede offentlige saldovirkning er beregnet som det negative direkte bidrag til de offentlige finanser ved ét års
ekstra folkepension, fraregnet det direkte bidrag til de offentlige finanser ved ét års beskæftigelse i årene op til folke-
pensionsalderen. Beregningerne er alene baseret på lønmodtagere, da selvstændiges arbejdsomfang i antal timer
ikke er observeret.
Beregningerne er foretaget for alle helårs beskæftigede 61-årige i 2017 (som er året før den første efterlønsalder i
2017) med mere end 500 registrerede timer.
For personer med beskæftigelse i mere end 1.500 timer beregnes en gennemsnitlig skatteprocent som summen af
den observerede kirke-, kommune, bund- og topskat samt sundheds- og arbejdsmarkedsbidrag. Den beregnede
skatteprocent inkluderer ikke rentefradrag, kapitalindkomstbeskatning mv., da disse antages at være uændrede, når
personen overgår fra beskæftigelse til folkepension. Den gennemsnitlige skattesats er beregnet til 33,8 pct. Der be-
tales AM-bidrag af pensionsudbetalingerne, hvorefter der beregnes en skat på 55 pct., svarende til skattesatsen i
forskelsbeløbsmodellen. Tilbageløb beregnes som 24,5 pct. af den samlede indkomst (inkl. pensionsindbetalinger)
efter skat.
Det antages, at personer, som overgår til folkepension, også stopper helt med at arbejde. Hvis personerne i stedet
har beskæftigelse som folkepensionister, vil virkningen på de offentlige finanser være mindre. Da folkepensionens
satser varierer for gifte og enlige, beregnes den gennemsnitlige folkepensionsydelse på baggrund af et vægtet gen-
nemsnit for enlige og samlevende, under antagelsen af, at samlevende personers partnere er pensionister uden
beskæftigelse. I 2017 havde ca. 77 pct. en samlevende partner.
Det antages, at de betragtede personer i den nederste fjerdedel af indkomstfordelingen i gennemsnit har private
pensionsudbetalinger under modregningsgrænsen for folkepensionens tillæg, både før og efter en eventuel tidligere
pensionsalder. Gennemsnitspersonen, derimod, antages at modtage pensionsudbetalinger i aftrapningsintervallet af
folkepensionens tillæg. Dette stemmer overens med de observerede pensionsudbetalinger for 66-årige ikke-be-
skæftigede, som opfyldte time- og indkomstkravene for den betragtede gruppe i året før den første efterlønsalder.
Når folkepensionsalderen fremrykkes med ét år, stiger statens udgifter til folkepensionsydelser med ét års fuld folke-
pension, målt over personernes fulde restlevetid. Af dette beløb fraregnes et personfradrag på 46.200 kr. hvorefter
skatten beregnes til 38,8 pct. Det observeres desuden, at de 67-årige ikke-beskæftigede, som opfyldte beskæftigel-
seskravene i året før den første efterlønsalder, i gennemsnit modtog ca. 2.700 kr. i boligydelse. Det antages, at de
betragtede personer ikke er berettiget til ældrecheck.
Der er ikke medregnet en makrokorrektion fra tab af provenu fra ikke-personrettede skatter, fx selskabsskat, samt
afledte virkninger fra den reducerede beskæftigelse.
FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 546: Spm. om, hvor mange typiske LO’ere, der kan få reduceret folkepensionsalderen med 3 år for 3 mia. kr. i 2025, når der også tages højde for fremrykkede skatteindtægter fra pensionsudbetalinger, til finansministeren
Side 4 af 4
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister