FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 545: Spm. om, hvordan man med få ugers varsel har kunnet levere beregninger på baggrund af specifikke antagelser, til finansministeren

Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

6. april 2019

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 332 (Alm. del) af 28.

januar 2019 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)

Spørgsmål 332

Vil ministeren oplyse effekten på den strukturelle saldo i 2020 og 2025 af at til-

byde én nedslidt dansker i slutning af arbejdslivet at trække sig tilbage ét år før

pensionsalderen, såfremt følgende forhold inkluderes:

- At en stor del af folkepensionisterne har erhvervsarbejde, jf. bl.a. Finansministe-

rens svar på SAU alm. del-spørgsmål 116.

- At arbejdstiden typisk er lavere for målgruppen, end for den øvrige del af

befolkningen.

- At der fremrykkes skatteindtægter på grund af tidligere udbetaling af opsparede

pensionsmidler.

I besvarelsen bedes ministeren antage, at personen der får ret til ét års tidligere

folkepension kommer fra den nederste fjerdedel af indkomstfordelingen.

Svar

Omkostningen for de offentlige finanser ved at én person ophører med at være

beskæftiget, og i stedet overgår til at være folkepensionist, afhænger af flere ting.

For det første afhænger omkostningen af, hvor høj indkomst den pågældende per-

son har som beskæftiget, og dermed hvor meget skat og hvor mange afgifter den

pågældende person betaler som beskæftiget. For det andet afhænger omkostnin-

gen af, hvor stor folkepensionsydelse efter skat og afgifter pensionisten modtager.

Herudover vil der være en negativ effekt på statens øvrige indtægter, idet den la-

vere beskæftigelse medfører en lavere aktivitet i økonomien. Det giver anledning

til lavere selskabskatter og lavere skatter fra den afledte virkning af den lavere be-

skæftigelse. I denne besvarelse ses der bort fra disse virkninger, hvilket trækker i

retning af, at omkostningen pr. person bliver undervurderet.

Den gennemsnitlige offentlige saldoforværring ved at lade én fuldtidsbeskæftiget

person overgå til folkepension er i tidligere svar opgjort til 350.000 kr. baseret på

en generel sænkelse af folkepensionsalderen for hele befolkningen (dvs. både be-

skæftigede og overførselsmodtagere),

jf. svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 461 af

13. marts 2019

og notatet

Opmærksomhedspunkter i forhold til differentieret folkepensionsal-

der

(offentliggjort på fm.dk).

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 545: Spm. om, hvordan man med få ugers varsel har kunnet levere beregninger på baggrund af specifikke antagelser, til finansministeren

Side 2 af 5

I denne besvarelse er den gennemsnitlige saldovirkning for de offentlige finanser

ved at lade én beskæftiget person overgå til folkepension opgjort med det ud-

gangspunkt, at folkepensionsalderen er uændret for personer, som ikke er i be-

skæftigelse. Denne besvarelse tager udgangspunkt i individ-specifikke beregninger

baseret på observerede indkomstdata for lønmodtagere, som var beskæftigede i

årene op til folkepensionsalderen. Da beskæftigelsesgraden (antal arbejdstimer)

kun kan observeres for lønmodtagere, er selvstændige ikke medregnet.

Beregningerne baseres på de 61-åriges lønindkomster i 2017, som er året før den

første efterlønsalder, således at både efterlønsberettigede og ikke-efterlønsberetti-

gede indgår. For at undgå, at personer, som er uden beskæftigelse i dele af året

skal påvirke den beregnede saldovirkning, betragtes alene personer, som er be-

skæftiget hele året

–

både på fuldtid og på deltid. Derudover betragtes alene per-

soner med en årlig registreret arbejdstid på mere end 500 timer.

Der betragtes alene personer i den nederste fjerdedel af indkomstfordelingen (jf.

spørgsmålets formulering) blandt de helårsbeskæftigede personer med mere end

500 registrerede arbejdstimer. Den gennemsnitlige observerede årsindkomst i

denne gruppe er 299.000 kr., hvoraf 34.000 kr. indbetales til pension. Denne

gruppe arbejdede i gennemsnit 1.407 timer i 2017, svarende til 73 pct. af fuldtids-

beskæftigelse. Til sammenligning er den gennemsnitlige observerede årsindkomst

blandt alle beskæftigede 505.000 kr., hvoraf 62.000 kr. indbetales til pension.

Fordeles den betragtede gruppe i den nederste fjerdedel af indkomstfordelingen

på uddannelse er 41 pct. ufaglærte, 43 pct. faglærte og 16 pct. har en videregående

uddannelser,

jf. figur 1.

Fordeles gruppen på jobfunktioner er 46 pct. ansat inden

for kontorarbejde, salg og service (herunder omsorgsarbejde), og 30 pct. arbejder

med håndværkspræget og manuel arbejde samt operatør-, monterings- og trans-

portarbejde,

jf. figur 2.

Figur 1

Uddannelsesfordeling blandt de 61-årige helårs-

beskæftigede i nederste fjerdedel af

indkomstfordelingen, 2017

Figur 2

Arbejdsfunktionsfordeling blandt de 61-årige

helårsbeskæftigede i nederste fjerdedel af

indkomstfordelingen, 2017

Videregående

uddannelser

16%

Kontorarbejde,

salg og service

46%

Ufaglært

41%

Faglært

43%

Håndværkspræget og

manuelt arbejde samt

operatør-, monterings-

og transportarbejde

30%

Uoplyst

10%

Arbejde på

højeste eller

mellemste

vidensniveau

14%

Kilde: Egne beregninger på baggrund af en fuldtælling af Danmarks Statistiks registre.

Side 3 af 5

Idet der spørges til virkningen af en nedslidt, antages det, at disse ikke arbejder i

perioden efter de har fået tilkendt tidligere folkepension. Den beregnede gennem-

snitlige saldovirkning ved at én person fra den nederste fjerdedel af indkomstfor-

delingen overgår til (fuldtids)folkepension et år før den officielle pensionsalder an-

slås til ca. -227.000 kr. (2019-niveau) under disse antagelser,

jf. tabel 1.

Til sammen-

ligning er den beregnede saldovirkning for en gennemsnitsperson ca. -355.000 kr.

(2019-niveau).

Tabel 1

Gennemsnitlig saldovirkning pr. beskæftiget, som overgår til folkepension.

Person fra nederste fjerdedel af

indkomstfordelingen

Beskæftiget

Folkepensionist

Gennemsnitsperson

Beskæftiget

Folkepensionist

----- kr. 2019-niveau -----

1. Overførsler (inkl. boligstøtte)

2. Skat

- heraf fra lønindkomst

- heraf fra pensionsindbetaling

- heraf fra overførsler

3. Tilbageløb

- heraf fra lønindkomst

- heraf fra pensionsindbetaling

- heraf fra overførsler

I alt (1.-3.)

heraf varig virkning af ét års eks-

tra fradrag

104.000

89.000

15.000

48.000

43.000

3.000

152.000

-131.000

32.000

24.000

-75.000

----- kr. 2019-niveau -----

193.000

157.000

36.000

76.000

70.000

6.000

270.000

-153.000

-23.000*

40.000

28.000

-85.000

Saldovirkning

-227.000

-355.000

Forudsat lønindkomst (inkl. pension)

- heraf pensionsindbetaling

299.000

34.000

505.000

62.000

Anm.: Beregningerne tager udgangspunkt i en gennemsnitlig observeret fuldtidssvarende indkomst for 61-årige

helårsbeskæftigede lønmodtagere, både i og uden for efterlønsordningen, med en årlig arbejstid på mere end

500 timer. Se

boks 1

for nærmere beskrivelse af beregningerne. *Den samlede saldovirkning fra ændringen i

folkepensionsydelser er målt som den varige saldovirkning set over personens samlede restlevetid. Det

antages, at gennemsnitspersonen som folkepensionist modtager pensionsudbetalinger i

folkepensionstillægets aftrapningsinterval, hvorved ét års ekstra folkepension medfører ét års ekstra

fradrag.Alle beløb er afrundet til nærmeste 1.000 kr.

Kilde: Egne beregninger på registerdata som omfatter en fuldtæling af den danske befolkning.

Tabel 1 angiver saldovirkningen, som vurderes at være uændret i år 2020 og 2025.

At der fremrykkes skatteindtægter på grund af tidligere udbetaling af opsparede

pensionsmidler, jf. spørgsmålets formulering, vurderes ikke at påvirke den sam-

lede saldovirkning.

Det angives i spørgsmålet, at formålet med at give tidligere adgang til pension for

beskæftigede er, at give mulighed for, at personer, der er nedslidte, kan trække sig

Side 4 af 5

tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet. Det bemærkes, at begrebet nedslidt ikke er

veldefineret. I denne besvarelse er det lagt til grund, at de personer, som overgår

til folkepension, også trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Det er imidlertid

svært at pege på instrumenter, der kan sikre denne målretning.

Det er en indbygget modsætning, når spørgeren først understreger, at der er tale

om “en nedslidt dansker” og derefter beder om, at man beregner, at den person så

vil fortsætte med at arbejde på samme niveau som andre pensionister. Hvis målet

for forslaget virkelig var at give nedslidte personer en mulighed for at trække sig

hurtigere tilbage, så er det urealistisk samtidig at bede om en beregning på en uæn-

dret arbejdsindsats, som andre pensionister.

Der er en betydelig risiko for, at en tidligere ret til tilbagetrækning gives til perso-

ner, der både kan og ønsker at fortsætte med at arbejde. Som et yderpunkt risike-

res, at der tildeles pensionsrettigheder til personer, som fortsætter med at arbejde i

uændret omfang, og samtidig får opsat pension. Disse personer får tildelt et års

folkepension, som alene går til, at den årlige offentlige pension er højere, når per-

sonen vælger at trække sig tilbage. Det svarer således blot til, at folkepensionsydel-

sen øges for en udvalgt og relativt stærk gruppe, som er på arbejdsmarkedet op

mod pensionsalderen. I denne situation, hvor der ikke er målretning mod ned-

slidte, er omkostningen pr. person lavere, fordi staten ikke går glip af indtægter fra

skatte- og afgiftsbetalinger, da beskæftigelsesomfanget er uændret. I dette eks-

treme tilfælde, som er helt uden målretning mod nedslidte, er det alene værdien af

folkepensionen efter skat og afgifter, der er omkostningen for de offentlige finan-

ser.

Personer, der i 2017 var 66 år (det første hele kalenderår efter folkepensionsalde-

ren), og som 59-årige opfyldte de opstillede beskæftigelses- og indkomstkriterier

for personer i den nederste fjerdedel af indkomstfordelingen, havde i gennemsnit

en lønindkomst på 38.000 kr. inkl. pension (2019-niveau). Medregnes en tilsva-

rende lønindkomst for personerne, som overgår til folkepension, reduceres den

samlede saldoforværring med ca. 21.000 kr. (2019-niveau).

Generelt gælder det, at jo svagere en ret til tidligere pension målrettes mod perso-

ner, der ikke kan arbejde, jo mere vil der være en tendens til, at de personer, som

opnår retten til den lavere pensionsalder, vil arbejde i den periode, hvor de modta-

ger folkepension efter den differentierede pensionsalder. Jo større arbejdsomfang

–

dvs. jo mindre målretning

–

jo lavere bliver prisen pr. person.

Side 5 af 5

Boks 1

Beregningsantagelser ved at flytte en person fra beskæftigelse til folkepension

Den samlede offentlige saldovirkning er beregnet som det negative direkte bidrag til de offentlige finanser ved ét års

ekstra folkepension, fraregnet det direkte bidrag til de offentlige finanser ved ét års beskæftigelse i årene op til folke-

pensionsalderen. Beregningerne er alene baseret på lønmodtagere, da selvstændiges arbejdsomfang i antal timer

ikke er observeret.

Beregningerne er foretaget for alle helårs beskæftigede 61-årige i 2017 (som er året før den første efterlønsalder i

2017) med mere end 500 registrerede timer, og herunder gruppen med en lønindkomst (ekskl. pension) på mindre

end 326.000 kr., svarende til den 4. kvartil i indkomstfordelingen.

For personer med beskæftigelse i mere end 1.500 timer beregnes en gennemsnitlig skatteprocent som summen af

den observerede kirke-, kommune, bund- og topskat samt sundheds- og arbejdsmarkedsbidrag. Den beregnede

skatteprocent inkluderer ikke rentefradrag, kapitalindkomstbeskatning mv., da disse antages at være uændrede, når

personen overgår fra beskæftigelse til folkepension. Den gennemsnitlige skattesats er beregnet til 33,6 pct. for per-

soner i den nederste fjerdedel af indkomstfordelingen og 35,4 pct. for alle. Der betales AM-bidrag af pensionsudbe-

talingerne, hvorefter der beregnes en skat på 55 pct., svarende til skattesatsen i forskelsbeløbsmodellen. Tilbageløb

beregnes som 24,5 pct. af den samlede indkomst (inkl. pensionsindbetalinger) efter skat.

Det antages, at personer, som overgår til folkepension, også stopper helt med at arbejde. Hvis personerne i stedet

har beskæftigelse som folkepensionister, vil virkningen på de offentlige finanser være mindre. Da folkepensionens

satser varierer for gifte og enlige, beregnes den gennemsnitlige folkepensionsydelse på baggrund af et vægtet gen-

nemsnit for enlige og samlevende, under antagelsen af, at samlevende personers partnere er pensionister uden

beskæftigelse. I 2017 havde ca. 76 pct. en samlevende partner.

Det antages, at de betragtede personer i den nederste fjerdedel af indkomstfordelingen i gennemsnit har private

pensionsudbetalinger under modregningsgrænsen for folkepensionens tillæg, både før og efter en eventuel tidligere

pensionsalder. Gennemsnitspersonen, derimod, antages at modtage pensionsudbetalinger i aftrapningsintervallet af

folkepensionens tillæg. Dette stemmer overens med de observerede pensionsudbetalinger for 66-årige ikke-be-

skæftigede, som opfyldte time- og indkomstkravene for den betragtede gruppe i året før den første efterlønsalder.

Når folkepensionsalderen fremrykkes med ét år, stiger statens udgifter til folkepensionsydelser med ét års fuld folke-

pension, målt over personernes fulde restlevetid. Af dette beløb fraregnes et personfradrag på 46.200 kr. hvorefter

skatten beregnes til 38,8 pct. Det observeres desuden, at de 67-årige ikke-beskæftigede, som opfyldte time- og ind-

komstkravene i året før den første efterlønsalder, i gennemsnit modtog ca. 3.300 kr. i boligydelse blandt personer i

den nederste fjerdedel af indkomstfordelingen og 2.600 blandt alle. Det antages, at de betragtede personer ikke er

berettiget til ældrecheck.

Der er ikke medregnet en makrokorrektion fra tab af provenu fra ikke-personrettede skatter, fx selskabsskat, samt

afledte virkninger fra den reducerede beskæftigelse.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister