Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
2046060_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
11. april 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 151 (Alm. del) af 14.
november 2018 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Spørgsmål
Vil ministeren i tabelform i mio. kr. opdele det strukturelle provenu i 2025 på 3,7
mia. kr. fra V-regeringens forslag om at hæve pensionsalderen i Helhedsplanen i
den del der kommer fra hhv. 1) lavere offentlige udgifter til folkepension, 2) hø-
jere skatteindtægter fra arbejdsindkomst og 3) lavere skatteindtægter som følge af
udskydelse af pensionsudbetalinger?
Svar
Besvarelsen tager udgangspunkt i den vurdering, som blev udarbejdet i forbin-
delse med Helhedsplanen
DK2025
–
Et stærkere Danmark (2016).
Forslaget i Hel-
hedsplanen om at øge pensionsalderen med seks måneder i 2025 indebærer, at ar-
bejdsudbuddet øges med ca. 12.000 fuldtidspersoner, og den primære offentlige
saldo forbedres med knap 0,2 pct. af BNP svarende til ca. 4 mia. kr. efter opreg-
ning fra 2017-niveau til 2019-niveau.
1
Virkningen på de offentlige finanser af at hæve pensionsalderen, så den i højere
grad følger med den levetidsudvikling, der har været, er beregnet som en isoleret
virkning i forhold til et mellemfristet grundforløb uden nye initiativer. I tabel 1 er
vist ændringen af den primære offentlige saldo i 2025 fordelt på virkningen på de
primære udgifter og indtægter, samt de specifikke virkninger anført i spørgsmålet.
Samlet set øges de primære offentlige indtægter med ca. 2�½ mia. kr. i 2025, mens
de offentlige udgifter reduceres med ca. 1�½ mia. kr. Begge dele styrker den pri-
mære offentlige saldo.
Den primære saldo styrkes af, at skatterne isoleret set stiger som følge af det
øgede arbejdsudbud, der følger af den hævede pensionsalder. Virkningen heraf på
indkomstskatter og arbejdsmarkedsbidrag udgør godt 2 mia. kr.
2
I modsat retning
trækker, at en række pensionsudbetalinger udskydes som følge af den højere pen-
sionsalder. Den samlede ændring af de offentlige indtægter skal ses i sammenhæng
Der er taget udgangspunkt i de oprindelige skøn beregnet til
DK2025
–
Helhedsplan for et stærkere Danmark (2016)
på den
mellemfristede fremskrivning fra august 2016.
2
Målt i pct. af BNP vil skatterne herfra være omtrent uændrede. Det afspejler, at BNP øges, når pensionsalderen hæves på
grund af en højere beskæftigelse.
1
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 543: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne sende svar på spørgsmål 151 og 332 ,til finansministeren
2046060_0002.png
Side 2 af 2
med øvrige forhold, som påvirker de offentlige indtægter, herunder et positivt til-
bageløb fra afgifter som følge af øget beskæftigelse og privatforbrug, og modsat
reduceret tilbageløb og skatter som følge af reducerede udgifter til skattepligtige
overførsler.
Den positive virkning på den primære offentlige saldo stammer endvidere fra spa-
rede udgifter til folkepension, der isoleret set reducerer de offentlige udgifter med
ca. 3�½ mia. kr. i 2025 (før skat og tilbageløb),
jf. tabel 1.
De samlede overførselsud-
gifter er reduceret med ca. 2 mia. kr., hvilket blandt andet skal ses i sammenhæng
med, at der i beregningen indgår øgede udgifter til førtidspension og andre over-
førselsmodtagere, når pensionsalderen hæves.
Tabel 1
Virkning på strukturel primær offentlig saldo, mia. kr. (2019-niveau)
2025
Virkning på primær offentlig saldo
Heraf ændring af primære offentlige indtægter
Heraf ændring af primære offentlige udgifter
4,0
2,5
1,5
Bidrag til ændring:
Ændring af primære offentlige indtægter i alt
Heraf indkomstskatter og arbejdsmarkedsbidrag som følge af øget beskæftigelse
Heraf virkning af skatter af udskydelse af pensionsudbetalinger, netto
Heraf øvrige forhold
1)
2,5
2,1
-0,4
0,8
Ændring af primære offentlige udgifter i alt
Heraf offentlige overførselsudgifter i alt
- Heraf udgifter til folkepension
Øvrige forhold
2)
1,5
2,0
3,6
-0,5
Anm.: På grund af afrunding svarer summen af enkeltkomponenter ikke nødvendigvis til totalen. Tallene viser
virkningen på den offentlige saldo. Et positivt tal for en indtægtspost angiver således højere indtægter, mens
et positivt tal for en udgiftspost angiver lavere offentlige udgifter.
1)
Indeholder blandt andet tilbageløb via moms og afgifter af øget indkomst og privatforbrug.
2)
Inkluderer blandt andet virkningen af udgiftsposter, som i de mellemfristede fremskrivninger fastholdes som
en uændret andel af BNP.
Kilde:
DK2025
–
Helhedsplan for et stærkere Danmark (2016)
og egne beregninger.
Regeringen opgav at gennemføre Helhedsplanen og har ikke planer op at ændre
på den aftalte pensionsalder.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister