Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
2005318_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
24. januar 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 54 (Alm. del) af 11.
oktober 2018 stillet efter ønske fra René Christensen (DF)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse effekten af at optage 1.000 ekstra personer på de lange vide-
regående uddannelser på både de offentlige finanser og velstanden, både i 2025 og
på lang sigt? I besvarelsen lægges til grund, at gennemslaget på produktiviteten fra
uddannelse er hhv. 67 pct. (som i Finansministeriets regneprincipper), alternativt
50 pct. 33 pct., 25 pct. og 0 pct.
Svar
Gennemslaget af uddannelse på produktivitet angiver, hvor stor en del af den
observerede produktivitetsforskel mellem uddannelsesniveauer, der kan tilskrives
selve uddannelsen
dvs.
uddannelseseffekten.
Et gennemslag på 100 pct. betyder
eksempelvis, at produktivitetsgevinsten ved at løfte personer fra en mellemlang
videregående uddannelse (MVU) til en lang videregående uddannelse (LVU) sva-
rer til hele den observerede gennemsnitlige forskel i produktivitet mellem de to
grupper i udgangspunktet. Omvendt betyder et gennemslag på 0 pct., at uddan-
nelse i sig selv ikke er forbundet med en produktivitetsgevinst.
Finansministeriets analyser peger på, at omkring to tredjedele (67 pct.) af de
umiddelbart observerede produktivitetsforskelle mellem uddannelsesgrupper kan
tilskrives effekten af uddannelse i sig selv,
jf. Finansredegørelse 2014, kap. 6.
Dette
skøn er fremkommet ved at korrigere de observerede lønforskelle mellem uddan-
nelsesgrupperne for observerede forskelle i erhvervserfaring og en række bag-
grundskarakteristika, der indikerer forskelle i personlige forudsætninger, mellem
uddannelsesgrupperne. Det gennemslag, som Finansministeriet anvender, kan
derfor ses som et bedst muligt skøn for uddannelses faktiske betydning for pro-
duktivitet.
Illustrativ virkning af øget optag på lange videregående uddannelser
I de følgende beregninger fortsættes det illustrative eksempel, der er opstillet i
svaret på
Finansudvalgets spørgsmål nr. 53 (Alm. del) af 11. oktober 2018.
Gennemslaget af uddannelse på produktivitet har ikke direkte betydning for de
offentlige finanser. Ændringer i produktivitet er omtrent neutral for de offentlige
finanser på sigt (når bl.a. de offentlige forbrugsudgifter følger de sædvanlige be-
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om effekten af at optage 1.000 ekstra personer på de lange videregående uddannelser, til finansministeren
2005318_0002.png
Side 2 af 2
regningstekniske principper i holdbarhedsberegningen efter planlægningshorison-
ten). Det skyldes, at stigende skatteindtægter i vidt omfang modsvares af højere
offentlige udgifter til løn og indkomstoverførsler, da disse følger løn- og produk-
tivitetsudviklingen.
Gennemslaget af uddannelse på produktivitet fungerer som en skaleringsfaktor.
Det betyder, at et ændret gennemslag ændrer produktivitetsbidraget proportionelt.
Anvendes f.eks. et gennemslag på 33 pct. i stedet for 67 pct., vil produktivitetsbi-
draget til velstanden som følge af et øget uddannelsesniveau blive halveret.
Figur 1
Stiliseret eksempel
virkning på velstand, 2025
Mia. kr.
3
2
1
0
-1
-2
67 pct.
50 pct.
33 pct.
25 pct.
0 pct.
Velstand
Mia. kr.
3
2
1
0
-1
-2
Figur 2
Stiliseret eksempel
virkning på velstand, 2080
Mia. kr.
3
2
1
0
Mia. kr.
3
2
1
0
-1
-2
67 pct.
50 pct.
33 pct.
25 pct.
0 pct.
Velstand
-1
-2
Arbejdsudbud
Produktivitet
Arbejdsudbud
Produktivitet
Anm.: I figur 1 og figur 2 er virkningen på velstanden opdelt efter gennemslaget af uddannelse på produktivitet. Det
er lagt til grund, at BNP-virkningen pr. fuldtidsbeskæftiget er ca. 1,1 mio. kr. for en person med en
mellemlang videregående uddannelse og ca. 1,3 mio. kr. for en person med en lang videregående uddannelse.
Kilde: Finansredegørelse 2014, DREAM udtræk fra RAS 2015 og egne beregninger.
Produktivitetsbidraget til virkningen på velstanden er i 2025 minimalt i forhold til
arbejdsudbudsvirkningen,
jf. figur 1.
Det skyldes, at det kun er de første to års
yderligere optag på LVU svarende til 1.000 personer, der er blevet færdiguddannet
i 2025. Virkningen på velstanden i 2025 er omtrent -1¼ mia. kr. uagtet størrelsen
af gennemslaget af uddannelse på produktivitet.
På langt sigt står produktivitetsbidraget for hovedparten af den samlede vel-
standsvirkning. Ved standardantagelsen om et gennemslag på 67 pct. er den sam-
lede virkning på velstanden 2¼ mia. kr. Heraf kan knapt 2 mia. kr. tilskrives øget
produktivitet afledt af et øget uddannelsesniveau. Anvendes et produktivitetsbi-
drag på f.eks. 33 pct. bliver velstandsvirkningen i stedet 1¼ mia. kr., hvoraf knapt
1 mia. kr. skyldes øget produktivitet,
jf. figur 2.
Ved gennemslag på 50, 25 og 0 pct.
skønnes velstandsvirkningen til henholdsvis 1¾, 1 og ¼ mia. kr.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister