FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 534: Spm. om de årlige udgifter fra 2020 frem til og med 2025 til asylansøgere, flygtninge og familiesammenførte, til finansministeren

Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

7. april 2019

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 534 (Alm. del) af 3. april

2019

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for de årlige udgifter fra 2020 frem til og med 2025 til

asylansøgere, flygtninge og familiesammenførte ved følgende scenarier:

1) 1.000 ekstra asylansøgere hvert år ift. det nuværende asylskøn

2) 2.000 ekstra asylansøgere hvert år ift. det nuværende asylskøn

3) 3.000 ekstra asylansøgere hvert år ift. det nuværende asylskøn

4) 4.000 ekstra asylansøgere hvert år ift. det nuværende asylskøn

5) 5.000 ekstra asylansøgere hvert år ift. det nuværende asylskøn?

Svar

I besvarelsen ses alene på asylansøgere, og det er forudsat, at halvdelen af asylan-

søgere vil kunne modtage asyl. For hver 1.000 ekstra asylansøgere forudsættes, at

det vil bevirke 500 ekstra flygtninge om året frem til 2025 svarende til 3.000 ekstra

asylmodtagere i 2025 forudsat ingen genudvandring m.m.

De illustrative beregninger er foretaget på baggrund af Finansministeriets analyse

Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser i 2015

fra februar 2018. Analysen giver

et øjebliksbillede af samtlige offentlige indtægter og udgifter i 2015 og afspejler så-

ledes gældende forhold for asylansøgere og gældende regler for overførselsni-

veauer i 2015.

Ændringer i asyltilgangen kan overordnet siges at have to typer effekter i forhold

til de offentlige finanser. For det første vil flere asylansøgere medføre højere ud-

gifter til indkomstoverførsler, men også øgede skatteindtægter fra de flygtninge,

som kommer i beskæftigelse og betaler indkomstskat og moms mv. Netto skøn-

nes flere flygtninge at indebære en moderat svækkelse af den offentlige saldo som

følge heraf,

jf. også svar på Udlændinge- og Integrationsudvalgets spørgsmål nr. 3 af 3. okto-

ber 2018

(hvor der dog spørges til færre flygtninge). For det andet vil der være et

større udgiftspres

inden for

de udgiftspolitiske rammer

–

navnlig de rammer for det

offentlige forbrug mv., som følger af de udgiftslofter, som er vedtaget af Folketin-

get, og den mellemfristede plan. Eksempelvis vil en højere asyltilstrømning inde-

bære en større vækst i antallet af herboende, der trækker på den offentlige service.

Det betyder alt andet lige færre ressourcer til offentligt forbrug pr. borger for den

øvrige befolkning.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 534: Spm. om de årlige udgifter fra 2020 frem til og med 2025 til asylansøgere, flygtninge og familiesammenførte, til finansministeren

Side 2 af 3

Når metoden bag nettobidragsanalysen anvendes til at vurdere effekten af æn-

drede forudsætninger (såkaldte ”marginalstød”), skal resultaterne fortolkes med

forsigtighed. I den konkrete tilrettelæggelse og planlægning af finanspolitikken er

en lang række udgifter ikke mekanisk knyttet til ændringer i befolkningen. Det

gælder fx det offentlige forbrug, de offentlige investeringer, udviklingsbistand,

EU-bidrag og subsidier. Udgiftsstyringen sker som nævnt inden for rammerne af

de udgiftslofter, der er vedtaget i Folketinget og den mellemfristede plan.

De mekaniske virkninger, der kan beregnes ved at forudsætte samme indtægts- og

udgiftsbidrag pr. person, fx for flygtninge, er derfor ikke udtryk for en virkning,

der direkte vil optræde på den offentlige saldo, men derimod et mekanisk og til-

nærmet mål for det øgede

”pres”, der kan være på de offentlige udgifter og ind-

tægter set under ét.

De gennemsnitlige nettobidrag pr. flygtning til de offentlige finanser i beregnin-

gerne nedenfor er fastholdt over årene. Det bemærkes, at der alene er foretaget

beregninger på flygtninge og ikke de mulige afledte merudgifter på familiesam-

menføringsområdet.

1.000 ekstra asylansøgere årlig skønnes med usikkerhed at indebære en stigning i

nettoudgiften til herboende flygtninge på i størrelsesorden �½ mia. kr. i 2025 (dvs.

et stigende negativt nettobidrag),

jf. tabel 1.

Dette hænger sammen med, at flygt-

ninge har relativ lav tilknytning til arbejdsmarkedet og derfor i relativt højt omfang

modtager offentlige overførsler, mens der i gennemsnit bidrages mindre til skatte-

indtægterne.

De mekaniske beregnede bruttoudgifter, uden fraregnede skatteindtægter samt ba-

seret på samme udgifter pr. person som for herboende flygtninge, skønnes at stige

med i størrelsesorden 0,8 mia. kr. i 2025. Som nævnt er dette beløb udtryk for et

mekanisk beregnet udgiftstræk, som i vidt omfang vil afspejle øget udgiftspres

in-

den for

rammerne til fx offentligt forbrug og offentlige investeringer, og ikke udtryk

for en direkte påvirkning af den offentlige saldo.

Side 3 af 3

Tabel 1

Ændring i nettobidrag til de offentlige finanser og heraf offentlige udgifter ved flere asylmodtagere, 2020-

2025

Mio. kr. (2019-niveau)

1.000 ekstra asylansøgere årligt