FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 53: Spm. om effekten af at optage 1.000 ekstra personer på de lange videregående uddannelser, til finansministeren

Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

24. januar 2019

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 53 (Alm. del) af 11.

oktober 2018 stillet efter ønske fra René Christensen (DF)

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse effekten af at optage 1.000 ekstra personer på de lange vide-

regående uddannelser på både de offentlige finanser og velstanden, både i 2025 og

på lang sigt? I besvarelsen bedes taget højde for, at der er faldende marginalafkast

af uddannelse, dvs. at de ekstra 1.000 studerende har mindre gunstige personlige

forudsætninger for at gennemføre og anvende uddannelsen end de nuværende

studerende.

Svar

I Finansministeriets mellemfristede fremskrivninger vil et øget optag på de lange

videregående uddannelser have forskellige effekter på de offentlige finanser og

velstanden

–

målt ved strukturelt BNP

–

alt efter tidshorisonten.

På kort sigt vil et øget optag alt andet lige svække de offentlige finanser i form af

højere udgifter til uddannelse og SU-stipendier og indebære en midlertidig reduk-

tion af arbejdsudbuddet. Velstanden vil ligeledes på kort sigt reduceres, fordi flere

personer er under uddannelse og tilsvarende færre er i (fuldtids-)beskæftigelse.

På langt sigt vil et højere uddannelsesniveau i arbejdsstyrken føre til højere vel-

stand. Det skyldes, at både arbejdsudbuddet og produktiviteten (lønafkastet) gene-

relt er stigende med uddannelsesniveauet. På langt sigt er øget produktivitet om-

trent neutralt for de offentlige finanser, givet de normale beregningstekniske prin-

cipper i holdbarhedsberegningen for det offentlige forbrug efter planlægningsho-

risonten, og øgede offentlige udgifter til uddannelse skønnes at blive omtrent

modsvaret af stigende skatteindtægter fra en øget beskæftigelse efter endt uddan-

nelse,

jf. Finansredegørelse 2014, kapitel 6.

Illustrativ virkning af øget optag på lange videregående uddannelser

Virkningen på de offentlige finanser og velstanden ved at øge optaget på de lange

videregående uddannelser (LVU) med 1.000 personer årligt er illustreret i det føl-

gende stiliserede eksempel. Det lægges til grund, at det årlige optag på LVU fra og

med 2019 stiger med 1.000 personer, der ellers ville være optaget på en mellem-

lang videregående uddannelse (MVU).

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 53: Spm. om effekten af at optage 1.000 ekstra personer på de lange videregående uddannelser, til finansministeren

Side 2 af 6

Omkring hver tredje person, der bliver optaget på en akademisk bacheloruddan-

nelse, gennemfører ikke uddannelsen.

For at illustrere at de 1.000 yderligere op-

tagne har mindre gunstige personlige forudsætninger for at gennemføre en LVU,

forudsættes det, at halvdelen frafalder studiet efter et års studieaktivitet. De, der

falder fra studiet, antages i stedet at gennemføre en ikke-akademisk MVU.

Forudsætningerne betyder, at der i 2019 er yderligere 1.000 studerende på LVU og

1.000 studerende færre på MVU,

jf. tabel 1.

I 2020 er 500 personer, der blev opta-

get i 2019, faldet fra en LVU og begyndt på en MVU, mens der samtidig er 1.000

nye, der skifter fra MVU til LVU. Samlet er der derfor nu yderligere 1.500 stude-

rende på LVU og 1.500 studerende færre på MVU

Fra 2020 og frem forsætter dette optagelsesmønster. Årligt optages yderligere

1.000 personer på LVU, mens optaget på MVU falder med 500 personer årligt. I

det stiliserede eksempel antages det, at det tager 3 år at gennemføre en MVU og 5

år at gennemføre LVU. Det betyder, at der fra 2022 og frem årligt er yderligere

1.500 studerende på de videregående uddannelser. Heraf skyldes 1.000 studerende

de to års længere uddannelsestid på LVU, mens 500 studerende kan tilskrives de,

der frafalder LVU efter første år og dermed er et år længere i uddannelsessyste-

met.

Tabel 1

Stiliseret eksempel

–

studieaktivitet at optage yderligere 1.000 personer årligt på LVU, 2019-2080

2019

Personer

MVU

LVU

Ændring af

studieaktivitet

i alt

-1.000

1.000

-1.500

1.500

-2.000

2.000

-1.500

2.500

1.000

-1.500

3.000

1.500

-1.500

3.000

1.500

-1.500

3.000

1.500

-1.500

3.000

1.500

2020

2021

2022

2023

2024

2025

2080

Kilde: Egne beregninger.

Det ændrede uddannelsesoptag i det stiliserede eksempel ændrer gradvist arbejds-

styrkens uddannelsessammensætning,

jf. figur 1.

I 2022 får 1.000 færre en MVU,

hvorfor arbejdsstyrken falder med 1.000 personer, og i 2023 falder den med yder-

ligere 500 personer. Først i 2024 indtræder de første yderligere 500 personer, der

har fået en LVU, i arbejdsstyrken.

I det stiliserede eksempel antages det forsimplet, at begge uddannelsesgrupper er

40 år i arbejdsstyrken

. Det betyder, at det ændrede optagelsesmønster og deraf

følgende uddannelsessammensætning først er fuldt ud implementeret i arbejds-

Uddannelses- og Forskningsministeriet,

Frafald blandt akademiske bachelorstuderende fra universiteterne inden for 4. år efter studie-

start, jf. Danske Universiteters opgørelse.

Dog er de forskelle i beskæftigelsesfrekvens for 25-64-årige, der vises i tabel 2 nedenfor og bruges i beregningen, delvist

udtryk for tidligere gennemsnitlig tilbagetrækning

blandt MVU’ere end LVU’ere, og beregningen tager derfor i praksis

højde for en effekt af forskellige gennemsnitlige tilbagetrækningsmønstre.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 53: Spm. om effekten af at optage 1.000 ekstra personer på de lange videregående uddannelser, til finansministeren

Side 3 af 6

styrken i 2063,

jf. figur 1.

Herfra vil der permanent være yderligere 20.000 personer

med en LVU og 20.000 personer færre med MVU i arbejdsstyrken.

Figur 1

Stiliseret eksempel

–

virkning på arbejdsstyrkens størrelse og uddannelsessammensætning, 2020-2080

1.000 personer

-10

-20

-30

MVU

LVU

Arbejdsstyrke

1.000 personer

-10

-20

-30

Kilde: Egne beregninger.

Der kan generelt observeres en positiv sammenhæng mellem uddannelsesniveau

og andelen af 25-64 årige, der er i ordinær beskæftigelse,

jf. tabel 2.

Denne obser-

verede forskel kan imidlertid skyldes flere forhold.

Tabel 2

Andel af 25-64 årige i ordinær beskæftigelse fordelt på højeste fuldførte uddannelse, 2015

I ordinær beskæftigelse

Pct.

Ufaglært

Erhvervsfaglig

Kort videregående uddannelse

Mellemlang videregående uddannelse

Lang videregående uddannelse

I alt

Anm.: Andelen af de 25-64 årige er ekskl. studerende. Ufaglærte er personer, der ikke har en

erhvervskompetencegivende uddannelse, dvs. grundskole eller gymnasial uddannelse som højest fuldførte

uddannelse.

Kilde: DREAM udtræk fra RAS 2015.

På den ene siden kan et højere uddannelsesniveau styrke den enkeltes erhvervsre-

levante kompetencer og viden, hvilket øger sandsynligheden for deltagelse på ar-

Faldet i andelen i ordinær beskæftigelse fra kort videregående uddannelse til mellemlang videregående uddannelse hænger

blandt andet sammen med, at der er overvægt af mænd blandt de, der har kort videregående uddannelse som højst fuldfør-

te uddannelse, mens der er overvægt af kvinder blandt de, der har mellemlang videregående uddannelse som højst fuldførte

uddannelse, og at mænd har en marginalt højere beskæftigelse end kvinder.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 53: Spm. om effekten af at optage 1.000 ekstra personer på de lange videregående uddannelser, til finansministeren

Side 4 af 6

bejdsmarkedet og mindsker risikoen for ledighed. Det benævnes normalt uddan-

nelseseffekten.

På den anden side kan den observerede sammenhæng også være udtryk for, at de

personer, der har størst sandsynlighed for at gennemføre en uddannelse, i forvejen

besidder personlige egenskaber, som selv i fravær af uddannelse ville medføre en

højere beskæftigelse. Dette benævnes normalt som effekten af personlige forud-

sætninger.

Finansministeriets normale regneprincipper tilsiger et gennemslag på en tredjedel

(33 pct.) ved løft af uddannelsesniveauet fra mellemlang til lang videregående ud-

dannelse. Det anvendte gennemslag bygger blandt andet på Finansministeriets

empiriske analyser af gennemslaget af et øget uddannelsesniveau på erhvervsdelta-

gelsen,

jf. Finansredegørelse 2014, kap. 6.

Dette gennemslag skal ses som et udtryk for uddannelseseffekten. I det stiliserede

eksempel vil de personer, der gennemfører en LVU, få øget deres beskæftigelse

med en tredjedel af den observerede forskel i beskæftigelse mellem MVU og LVU

tabel 2.

Det betyder, at det initiale beskæftigelsesfald, der skyldes stigningen i an-

tallet af studerende, gradvist vil blive modvirket af, at de, der opnår en LVU, har

en højere beskæftigelsesgrad,

jf. figur 2.

Fra 2063 og frem, hvor ændringen er slået

fuldt igennem på arbejdsstyrken, vil beskæftigelsen årligt være 330 personer højere

som følge af det øgede uddannelsesniveau. Antallet af overførselsmodtagere vil

være tilsvarende lavere.

Figur 2

Stiliseret eksempel

–

virkning på antallet af beskæftigede og overførslesmodtagere, 2020-2080

1.000 personer

0,5

1.000 personer

0,5

0,0

-0,5

0,0

-0,5

-1,0

-1,5

-2,0

-1,0

-1,5

-2,0

Beskæftigede

Overførselsmodtagere

Arbejdsstyrke

Kilde: DREAM udtræk fra RAS 2015, Finansredegørelse 2014 og egne beregninger.

I forhold til virkningen på de offentlige finanser lægges det til grund, at drifts- og

SU-udgifter efter tilbageløb til en studerende på en videregående uddannelse er ca.

105.000 kr. årligt. Derudover er der taget højde for stigningen i beskæftigelsen, der

skyldes et højere uddannelsesniveau, og ændret arbejdsudbud under uddannelse.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 53: Spm. om effekten af at optage 1.000 ekstra personer på de lange videregående uddannelser, til finansministeren

Side 5 af 6

Det stiliserede eksempel viser, at de offentlige finanser i 2025 svækkes med om-

trent �½ mia. kr. som følge af øgede uddannelsesudgifter og lavere arbejdsudbud

under uddannelse,

jf. tabel 3.

På langt sigt, når den ændrede uddannelsesadfærd er

slået fuldt ud i arbejdsstyrken er virkningen på de offentlige finanser (den primære

offentlige saldo) omtrent neutral.

At effekten på de offentlige finanser ikke er positiv på langt sigt skyldes blandt

andet den begrænsede forskel i beskæftigelse mellem personer med MVU og

LVU. Samlet set har uddannelsesløftet i det stiliserede eksempel en lille negativ

effekt på de offentlige finansers holdbarhed. Den finanspolitiske holdbarhedsindi-

kator (HBI) svækkes med ca. 0,01 pct. af BNP svarende til ca. 0,2 mia. kr.

Tabel 3

Stiliseret eksempel

–

virkning på primær offentlig

saldo

2025

Mio. kr. (2018-priser)

Driftsudgifter og SU-udgift

Ændret arbejdsudbud

I alt

-160

-300

-450

-160

-70

-2

2025

Arbejdsudbud

2080

Højere produktivitet

Velstand

-2

Figur 3

Stiliseret eksempel

–

virkning på velstand

Mia. kr.

2080

-1

Anm.: 1) Tallene for virkning på den offentlige saldo og velstand er afrundet til nærmeste 10 mio. kr.

2) Saldovirkningen af ændret arbejdsudbud er vurderet til ca. -200.000 kr., hvis en person går fra

beskæftigelse til uddannelse. Saldovirkningen af en person, der går fra overførselsindkomst til uddannelse er

vurderet til ca. 200.000, mens en person, der skifter fra overførselsindkomst til beskæftigelse vurderes at

have saldovirkning på ¼ mio. kr.

I figur 3 er det lagt til grund, at gennemslaget af uddannelse på produktivitet er 67 pct., og at BNP-

virkningen pr. fuldtidsbeskæftiget er ca. 1,1 mio. kr. for en person med en mellemlang videregående

uddannelse og ca. 1,3 mio. kr. for en person med en lang videregående uddannelse.

Kilde: Finansredegørelse 2014, DREAM udtræk fra RAS 2015 og egne beregninger.

I 2025 svækkes velstanden med omtrent 1¼ mia. kr.,

jf. figur 3.

Svækkelsen skyldes

det lavere arbejdsudbud som følge af flere studerende. På langt sigt øges velstan-

den med omtrent 2¼ mia. kr. årligt. Det skyldes hovedsageligt en højere produk-

tivitet blandt personer med LVU. Dertil kommer et mindre bidrag fra et øget ar-

bejdsudbud.

Det skal dog bemærkes, at den gennemsnitlige løn og beskæftigelsesfrekvens på et

givet uddannelsesniveau, som indgår i Finansministeriets fremskrivninger, dækker

over betydelig variation på tværs af hovedområder og uddannelser inden for et

givet uddannelsesniveau.

Dette afspejles blandt andet i analyser, hvor det fx fremgår, at det samfundsøko-

nomisk generelt er mere rentabelt at uddanne en faglært (ungdomsuddannelse)

end en humanist (lang videregående uddannelse), når der ses på gevinster og om-

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 53: Spm. om effekten af at optage 1.000 ekstra personer på de lange videregående uddannelser, til finansministeren

Side 6 af 6

kostninger over et livsforløb, og det antages, at de unge, som ændrer uddannelses-

valg, har motivation og forudsætninger herfor,

jf. Universitetsuddannelser til fremtiden -

Udvalg om bedre universitetsuddannelser (2018).

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister