FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 529: MFU spm. om den økonomiske virkning på BNP, arbejdsudbud og den strukturelle saldo i 2030, hvis forældrebetalingsandelen for børn under skolealderen reduceres, til finansministeren

Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

16. april 2019

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 529 (Alm. del) af 2. april

stillet efter ønske fra Laura Lindahl (LA)

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse, hvad den økonomiske virkning er på BNP, arbejdsudbud

og den strukturelle saldo i 2030, hvis forældrebetalingsandelen for børn under

skolealderen reduceres fra det nuværende niveau til svensk niveau (dvs. 1.382

SEK svarende til makstaksten for 1. barn)? Vil ministeren desuden oplyse, hvad

effekten vil være for forskellige familietyper, herunder:



et kontakthjælpspar med hhv. 1 barn i vuggestue, 1 barn i børnehave og med 2

børn i hhv. vuggestue og børnehave,



en enlig kontanthjælpsmodtager med hhv. 1 barn i vuggestue, 1 barn i børne-

have og med 2 børn i hhv. vuggestue og børnehave,



et LO-par med hhv. 1 barn i vuggestue, 1 barn i børnehave og med 2 børn i

hhv. vuggestue og børnehave,



en enlig LO-arbejder med hhv. 1 barn i vuggestue, 1 barn i børnehave og med

2 børn i hhv. vuggestue og børnehave,



et par bestående af privatansatte funktionærer med hhv. 1 barn i vuggestue, 1

barn i børnehave og med 2 børn i hhv. vuggestue og børnehave,



en enlig privatansat funktionær med hhv. 1 barn i vuggestue, 1 barn i børne-

have og med 2 børn i hhv. vuggestue og børnehave,



en direktørfamilie med hhv. 1 barn i vuggestue, 1 barn i børnehave og med 2

børn i hhv. vuggestue og børnehave,



en enlig direktør med hhv. 1 barn i vuggestue, 1 barn i børnehave og med 2

børn i hhv. vuggestue og børnehave?

Svar

Under de gældende regler fastsættes taksterne for børnepasning i daginstitutioner

lokalt i den enkelte kommune. Daginstitutionstaksterne for børn under skolealde-

ren (dagplejer, vuggestuer, børnehaver og aldersintegrerede institutioner) må dog

ikke overstige 25 pct. af kommunens bruttodriftsudgifter.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 529: MFU spm. om den økonomiske virkning på BNP, arbejdsudbud og den strukturelle saldo i 2030, hvis forældrebetalingsandelen for børn under skolealderen reduceres, til finansministeren

Side 2 af 5

Det er i besvarelsen lagt til grund, at der spørges til en situation, hvor der ud over

de gældende regler om at taksterne ikke må overstige 25 pct. af bruttodriftsudgif-

terne, indføres et

yderligere

krav om at de månedlige takster ikke må overstige 1.020

kr. (svarende til 1.425 SEK ved en kurs på 71,6).

Den faktiske forældrebetaling for daginstitutionsbenyttelse vil ud over taksten af-

hænge af reglerne for økonomisk fripladstilskud og søskendetilskud. I en situation

hvor grænsen på 1.020 kr. er bindende for taksten på et pasningstilbud, vil det

være af denne takst, der regnes økonomisk fripladstilskud og søskendetilskud på

baggrund af.

Der spørges til en påvirkning af den strukturelle saldo i 2030. Finansministeriet rå-

der ikke over deltaljerede fremskrivninger af daginstitutionsbenyttelsen og tak-

sterne herfor så lagt frem i tid. I denne besvarelse opgøres virkningernr af tiltaget

derfor i 2019, men der vurderes ikke at være grund til at forvente en markant an-

den saldovirkning i de efterfølgende år (herunder 2030) opgjort i 2019-niveau.

Forslaget vurderes at have en negativ umiddelbar saldovirkning på 2,8 mia. kr.

(2019-niveau), svarende til 2,2 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd,

jf. tabel 1.

Tabel 1

Virkning på strukturel saldo, arbejdsudbud og BNP i 2019 (2019-niveau)

Virkning på strukturel saldo

Umiddelbar saldovirkning

Saldovirkning efter tilbageløb

Saldovirkning efter tilbageløb og adfærd

Mia. kr.

-2,8

-2,2

Virkning på arbejdsudbud

Timearbejdsudbud

- heraf substitutionseffekt

- heraf indkomsteffekt

Deltagelse

Samlet

Fuldtidspersoner

-60

545

-605

Virkning på strukturelt BNP

Samlet

Mia. kr.

-0,1

Kilde: Egne beregninger på Lovmovellen på baggrund af en 3,3 pct. stikprøve af befolkningen fra 2014.

Finansministeriet har etablerede regneprincipper for, hvordan arbejdsudbuddet på-

virkes af ændringer i skatte- og overførselssystemet. Under antagelse af, at forslaget

ikke ændre på daginstitutionsbenyttelsen, kan disse metoder også anvendes til at

Taksten nævnt i spørgsmålet er i 2018-niveau, i 2019 er taksten 1.425 SEK. Den anvendte kurs er per 5. april 2019, som

oplyst på Nationalbankens hjemmeside.

Side 3 af 5

skønne over arbejdsudbudsvirkninger af ændringer i forældrebetalingen til daginsti-

tutioner,

jf. kapitel 3 i Regneprincipper og modelanvendelse

–

dynamiske effekter af offentligt

forbrug og offentlige investeringer samt besvarelsen af Finansudvalgets spørgsmål nr. 263 (alm.

del) af 10. marts 2017.

Arbejdsudbudseffekten af at sætte et loft på 1.020 kr. over taksterne til daginstitu-

tioner for børn i førskolealderen skønnes at være beskedne. Det skal ses i lyset af,

at der vil være modsatrettede effekter.

Aftrapningen af den økonomiske friplads vil

–

for personer i aftrapningsintervallet

–

alt andet lige påvirke arbejdsudbuddet på samme måde som en marginalskat. Stør-

relsen på dette bidrag til den sammensatte marginalskat afhænger af, hvor stort et

tilskud, der aftrappes. Derfor vil en reduktion af kommunernes takster reducere den

sammensatte marginalskat, hvilket vil øge timearbejdsudbuddet igennem en såkaldt

substitutionseffekt.

Omvendt vil en reduktion af egenbetalingen, alt andet lige, betyde at familierne kan

opretholde det samme forbrug for en mindre arbejdsindkomst, hvilket vil reducere

timearbejdsudbuddet igennem en såkaldt indkomsteffekt.

Endelig vil en lavere takst bidrage til en positiv deltagelseseffekt, idet den lavere

takst har større betydning for beskæftigede end for overførselsmodtagere, som ofte

vil være berettiget til et højere økonomisk fripladstilskud.

Samlet set skønnes det, at disse tre effekter udligner hinanden, og at tiltaget derfor

har en neutral virkning på arbejdsudbuddet. Tilsvarende vurderes virkningen på

velstanden målt ved BNP også at være omtrent neutral.

Det kan ikke udelukkes, at der også vil være en påvirkning på omfanget af benyttel-

sen af daginstitutioner. Finansministeriet råder imidlertid ikke over regneprincipper

til at skønne over sammenhængen mellem egenbetalingen og benyttelsen af dagin-

stitutioner. Baggrunden for dette er først og fremmest manglende empirisk grund-

lag.

Virkningen opgjort på udvalgte familietyper

Påvirkningen af de enkelte familiers egenbetaling afhænger af, om de i udgangs-

punktet betaler en takst, der er højere 1.020 kr. pr. måned (svarende til 12.240 kr.

pr. år). Virkningen vil således afhænge af, hvad der forudsættes om taksterne i ud-

gangspunktet for de pågældende familier. I det følgende tages der udgangspunkt i

de standardtyper og gennemsnitlige takster for institutionsbenyttelse, som er an-

vendt i Økonomi- og Indenrigsministeriets familietypemodel. Det indebærer en

årlig takst for en vuggestueplads på 39.816 kr. (3.318 kr. pr. måned) og en årlig

takst for en børnehaveplads på 21.132 kr. (1.761 kr. pr. måned).

Side 4 af 5

Besparelsen for familierne afhænger endvidere af, om de får økonomisk friplads-

tilskud. Den enlige kontanthjælpsmodtager har et indkomstniveau, der giver an-

ledning til fuld økonomisk friplads, så dennes egenbetaling er upåvirket af tiltaget,

jf. tabel 2.

Tabel 2

Påvirkning af familetypernes egenbetaling til daginstitution, opdelt på børn i hhv. vuggestue og børnehave,

2019-niveau.

1 barn i vuggestue

Før

Type

Par på kontanthjælp

Enlig på kontanthjælp

LO par

Enlig LO'er

Funktionærpar

Enlig funktionær

Direktørpar

Enlig direktør

Kr.

19.510

Efter

Kr.

5.998

Forskel

Kr.

1 barn i børnehave

Før

Kr.

Efter

Kr.

5.998

12.240

3.672

12.240

8.323

12.240

1 barn i vuggestue og 1

Indkomst-

barn i børnehave grundlag for

økonomisk

Forskel

Før Efter Forskel

friplads

Kr.

4.357

8.892

2.668

8.892

6.047

8.892

Kr.

15.050

32.022

8.967

32.022

21.134

32.022

1.000 kr.

351

176

678

339

980

490

1.387

965

13.512 10.355

23.680 8.630

39.816 12.240

11.945

3.672

27.576 21.132

8.273

6.340

50.382 18.360

14.107 5.140

50.382 18.360

33.252 12.118

50.382 18.360

39.816 12.240

27.075

8.323

27.576 21.132

18.752 14.370

27.576 21.132

39.816 12.240

Anm.:

LO og FTF er pr. 1. januar 2019 fusioneret til Fagbevægelsens hovedorganisation. Betegnelsen LO’er

fastholdes i familietypemodellen til at dække over beskæftigede under de områder, der tidligere blev dækket

af LO.

Kilde: Egne beregninger baseret på Økonomi- og Indenrigsministeriets familietypemodel.

LO-parret, funktionærparret, direktørparret og den enlige direktør, har alle en ind-

komst, som overstiger aftrapningsintervallet for den økonomiske friplads og beta-

ler derfor den fulde takst. Disse familier vil få en besparelse på 27.576 kr. om året

som følge af det nominelle loft over taksten, hvis de har ét barn i vuggestue. Hvis

de har ét barn i børnehave er besparelsen 8.892 kr. pr. år.

Parret på kontanthjælp, den enlige LO’er

og den enlige funktionær har en ind-

komst i aftrapningsintervallet for økonomisk friplads og vil derfor, hvis de har ét

barn i vuggestue, opnå en besparelse på hhv. 10.335, 6.340 og 14.370 kr. om året.

Hvis de har ét barn i børnehave er besparelsen hhv. 4.357, 2.668 og 6.047 kr. pr.

år.

Besparelsen for familier, der har to børn (ét barn i vuggestue og ét barn i børne-

have), vil være lidt mindre end den sammenlagte besparelse for tilsvarende fami-

lier med ét barn i vuggestue og familier med ét barn i børnehave. Det skyldes pri-

mært søskendetilskuddet.

Med venlig hilsen

Side 5 af 5

Kristian Jensen

Finansminister