Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
2051315_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
30. april 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 527 af 29. marts 2019
stillet efter ønske fra Martin Lidegaard (RV)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse antallet af stillinger, som i en periode har været ubesatte i
forbindelse med udflytningen af statslige arbejdspladser i Bedre Balance I og
Bedre Balance II, samt den gennemsnitlige periode stillingerne har været ubesatte?
Svar
For en aktuel status over antallet af vakancer kan der henvises til besvarelsen af
Udvalget for Landdistrikter og Øer spørgsmål 40 (alm. del), hvor de institutioner,
der er berørt af Bedre Balance I og II har opgjort antallet af vakancer pr. marts
2019.
For så vidt angår spørgsmålet om vakancer over tid ligger Finansministeriet ikke
inde med oplysninger til at besvare spørgsmålet.
Dels er det ikke muligt at fastsætte en konkret definition på ubesatte stillinger,
som finder anvendelse over tid. Ministerier og styrelser er underlagt et lønsums-
loft, men har frihed til selv at sammensætte sin medarbejdersammensætning. Der
eksisterer således ikke et samlet sæt af sammenlignelige data over tid.
Dels vil det i praksis ikke være muligt at afgøre årsagen til, at en stilling er ubesat,
hvorfor det heller ikke på et enkeltstående tidspunkt vil være muligt at opgøre,
hvor mange ubesatte stillinger, der kan henføres til Bedre Balance I og II.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Minister for offentlig innovation
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk