Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
3. april 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 52 (Alm. del) af 11.
oktober 2018 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Spørgsmål
Vil ministeren i forlængelse af svaret på FIU alm. del
–
spørgsmål 323 (2017-18) i
tabelform oplyse de samlede besparelser EUD pr. år og samlet i perioden 2016-
2022, (herunder kvalitetspuljen til erhvervsuddannelserne, der ikke videreføres i
2019), jf. aftalerne om finansloven 2016, 2017 og 2018 samt FFL 2019?
Svar
Finansministeriet har til brug for besvarelse af spørgsmålet indhentet bidrag fra
Undervisningsministeriet.
Det bemærkes, at opgørelsen i tabel 1 nedenfor i lighed med tidligere opgørelser
alene viser reduktioner i bevillingsniveauet isoleret set. Opgørelsen viser dermed
ikke, hvordan den samlede bevillingsudvikling har været i perioden, og tilbageførs-
ler til uddannelsesområdet i perioden indgår ikke i opgørelsen.
Der er løbende prioriteret midler til ungdomsuddannelserne, herunder bl.a. om-
kring 470 mio. kr. i kvalitetspuljer til erhvervsuddannelserne og 400 mio. kr. i pul-
jer til efteruddannelse på de gymnasiale uddannelser. Senest er der med Aftale om
Fra folkeskole til faglært
–
Erhvervsuddannelser til fremtiden
afsat 2,3 mia. kr. til at styrke
tilgangen til og gennemførelsen af erhvervsuddannelserne.
Samtidig har regeringen prioriteret ekstra midler til andre dele af uddannelsesom-
rådet, herunder en ekstra kvart milliard til reformen af det forberedende område
og den nye forberedende grunduddannelse. Med trepartsaftalen fra oktober 2017
er der endvidere afsat knap 2,5 mia. kr. til initiativer, som skal gøre det nemmere
og mere fleksibelt for danskerne at tilegne sig kompetencer gennem hele livet.
Bevillinger til uddannelsesområdet udgøres primært af aktivitetsafhængige tilskud.
De endelige udgiftsmæssige konsekvenser af ændringer i bevillingsniveauet vil der-
for også afhænge af den faktiske uddannelsesaktivitet, herunder hvilke prognoser
der lægges til grund for opgørelsen. Der sker løbende opdateringer af aktivitets-
prognoserne, som påvirker bevillingsniveauet og dermed i praksis størrelsen af de
tværgående effektiviseringer. De angivne tal udtrykker således ikke den præcise
udgift forbundet med en evt. annullering af et eller flere initiativer.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk