FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 514: Spm. om den sammensatte effekt af forslagspakken, som fremgår af FIU alm. del

Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

29. marts 2019

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 514 (alm. del) af 28. marts

2019 stillet efter ønske fra Joacim B. Olsen (LA)

Spørgsmål

Ministeren bedes oplyse den sammensatte effekt af forslagspakken, som fremgår

af FIU alm. del - spørgsmål 25.

Svar

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 25 (alm. del) af 5. oktober 2018

oplyses den isole-

rede virkning af de enkelte tiltag på BNP, beskæftigelse, offentlig saldo samt gini.

Virkningen er oplyst i 2030, hvor tiltagene forudsættes fuldt indfaset. Der er op-

lyst isolerede virkninger for de tiltag, hvor der er tilstrækkeligt grundlag for at fo-

retage en sådan isoleret vurdering.

I svaret angives som nævnt den isolerede virkning af de enkelte tiltag. Hvis disse

virkninger rent mekanisk lægges matematisk sammen giver det virkningerne op-

stillet i tabel 1.

Tabel 0.1

Mekanisk sum af de viste enkeltinitaitiver i Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 25 (alm del) af 5.

oktober 2018

Virkning på of- Arbejdsudbuds-

fentlig saldo,

virkning, fuld-

mia. kr.

tidspersoner

Mekanisk sum af en-

kelttiltag i 2030

6¾ mia. kr.

99.650 fultids-

personer

BNP-virkning

GINI,

beskæftigede

2,0

GINI,

befolkning

3,7

4�½ pct. af BNP

Anm.: Den mekaniske sum tager bl.a. ikke højde for, at lavere skatter vil reducere saldovirkningen af øget

beskæftigelse, eller for mulige afledte virkninger på produktivitet og arbejdsudbud mv. af en reduktion i de

offentlige serviceudgifter på ca. 10 pct. i forhold til grundforløbet.

De oplistede tiltag i Finansudvalgets spørgsmål nr. 25 (Alm. del) af 5. oktober 2018 indeholder ikke en

konkret disponering af den del af det finanspolitiske råderum, der er indregnet som en reserve til øvrige

prioriteringer, og som i Finansministeriets seneste mellemfristede fremskrivning i Opdateret 2025-forløb:

Grundlag for udgiftslofter 2022 udgør ca. 12¼ mia. kr. i 2025. Reser-ven er derfor heller ikke forudsat

disponeret i besvarelsen af Finansudvalgets spørgsmål nr. 25 (Alm. del) af 5. oktober 2018. Hvis reserven

indregnes med dens 2025-niveau i de mekaniske virkninger i tabel 1, vil virkningen på saldoen i 2030 således

svare til i størrelsesordenen 19 mia. kr.

Kilde: Mekaniske beregninger på baggrund af de isolerede virkninger angivet i Svar på Finansudvalgets spørgsmål

nr. 25 (alm. del) af 5. oktober 2018.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 514: Spm. om den sammensatte effekt af forslagspakken, som fremgår af FIU alm. del - spørgsmål 25, til finansministeren

Side 2 af 3

Finansministeriet har i besvarelsen af FIU 25 som nævnt ikke foretaget en samlet

kvantitativ vurdering af forslagspakken af følgende tre grunde, som er oplyst i FIU

25 og som fortsat er gældende.

For det første

bemærkes, at: ”Der knytter sig stor usikkerhed til en vurdering af en

samlet forslagspakke af den rækkevidde og kompleksitet, der er tale om i spørgs-

målet. Som følge af disse usikkerheder, som uddybes nedenfor, vurderer Finans-

ministeriet det ikke muligt at give en samlet retvisende kvantitativ vurdering af

forslagspakkens betydning for blandt andet velstand og beskæftigelse over tid og

ej heller for den samlede udvikling i den strukturelle offentlige saldo år for år til

2030. Besvarelsen afspejler derfor den marginale virkning af de enkelte tiltag, hvor

muligt, men ikke et samlet skøn for virkningen på blandt andet BNP, beskæfti-

gelse, eller Gini-koefficienten.”,

jf. Svar på Finansudvalgets spørgsmål 25 (alm. del) af 5.

oktober 2018.

For det andet bemærkes, at de foreslåede initiativer vil ændre grundlæggende på

strukturerne i det danske samfund, herunder størrelsen af den offentlige sektor.

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 25 (alm. del) af 5. oktober 2018

fremgår således

blandt andet, at: ”Der er i den forbindelse navnlig usikkerhed om, hvordan den

omtalte reduktion af de offentlige serviceudgifter (og derigennem den offentlige

beskæftigelse) på ca. 10 pct. i forhold til grundforløbet i 2030 potentielt kan have

afledte virkninger på sigt, fx via mulige indvirkninger på kvaliteten i uddannelses-

systemet, af forebyggende indsatser og behandlinger i sundhedssystemet, eller

børns læring og udvikling i daginstitutioner mv. Dermed er der også usikkerhed

om, hvilke langsigtede BNP- og beskæftigelseseffekter, der kan være forbundet

med ændringen i de offentlige serviceudgifter i forhold til de mellemfristede for-

løb. Det vurderes således, at Finansministeriets sædvanlige antagelser ved mere

marginale ændringer i de reale udgifter til det offentlige forbrug ikke uden videre

kan finde anvendelse i det aktuelle tilfælde.” Af Finansministeriets rapport

Regne-

principper og modelanvendelse

–

dynamiske effekter af offentligt forbrug og offentlige

investerin-

ger (maj 2018) fremgår blandt andet:



”Der kan være forskel på marginale og gennemsnitlige effekter af det offentlige forbrug

på et givent område. Det er som udgangspunkt kun muligt at foretage rimeligt sikre

skøn over dynamiske effekter af ændringer, som i det store billede

–

fx set i forhold til

forskellene på tværs af de vestlige lande

–

er forholdsvis begrænsede. Omvendt er det ty-

pisk ikke muligt at kvantificere virkningerne af grundlæggende ændringer af de økono-

miske strukturer i det danske samfund, hverken generelt eller på et givent område, med

nogen særlig præcision.”

(rapportens s. 16).

”Finansministeriets regneprincipper og –metoder

primært er tiltænkt situationer, hvor

der sker ændringer af fx skattesystemet eller de offentlige serviceydelser, som set i det

store billede trods alt er begrænsede. Det vil omfatte langt de fleste tilfælde af praktisk

relevans.”

(rapportens s. 16).

”Finansministeriets regneprincipper er altså ikke tiltænkt

og kan ikke nødvendigvis

anvendes ved meget betydelige ændringer i eksempelvis den offentlige finansiering af vel-



FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 514: Spm. om den sammensatte effekt af forslagspakken, som fremgår af FIU alm. del - spørgsmål 25, til finansministeren

Side 3 af 3

færdsydelser. Det kunne fx være mere eller mindre fuld afskaffelse af offentlig (med)fi-

nansiering af børnepasning, uddannelse, sygesikring mv. Tilsvarende kan regneprincip-

perne ikke nødvendigvis anvendes til at give et dækkende billede af virkningerne af fx

mere eller mindre fuld afskaffelse af visse overførselsindkomster eller indkomstskatter.”

(rapportens s. 16).

Af rapporten fremgår også, at der kan være både positive og negative dynamiske

virkninger af ændringer i det offentlige forbrug. De afledte dynamiske virkninger

ved ændringer i det offentlige forbrug vil blandt andet afhænge af den konkrete

udmøntning. Usikkerheden er voksende, jo større ændringer, der er tale om.

For det tredje

bemærkes, at: ”ministeriernes beregninger af tiltag som udgangs-

punkt beskriver virkningen af at ændre ét enkelt område ad gangen. Hvis alle ele-

menter iværksættes samtidigt vil der opstå et betydeligt samspil mellem de enkelte

forslag (såkaldte krydseffekter), som øger usikkerheden i forhold til de vanlige

provenuskøn. Eksempelvis bliver merprovenuet fra en stigende beskæftigelse af-

ledt af fx tilbagetræknings- eller arbejdsmarkedstiltag reduceret, når person- og be-

skæftigelsesfradraget samtidig hæves markant og topskatten afskaffes. Endelig

gælder det, at de usikkerheder, der generelt knytter sig til skøn for adfærdsvirknin-

gerne af skatteændringer, naturligt bliver forstærket, når der er tale om ændringer

af den størrelsesorden,

der er tale om i spørgsmålet”,

jf. Svar på Finansudvalgets

spørgsmål 25 (alm. del) af 5. oktober 2018.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister