Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
27. marts 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 507 (Alm. del) af 27.
marts 2019 stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA)
Spørgsmål
”Der er i den forbindelse navnlig usikkerhed om, hvordan den omtalte reduktion
af de offentlige serviceudgifter (og derigennem den offentlige beskæftigelse) på ca.
10 pct. i forhold til grundforløbet i 2030 potentielt kan have afledte virkninger på
sigt, fx via mulige indvirkninger på kvaliteten i uddannelsessystemet, af forebyg-
gende indsatser og behandlinger i sundhedssystemet, eller børns læring og udvik-
ling i daginstitutioner mv. Dermed er der også usikkerhed om, hvilke langsigtede
BNP- og beskæftigelseseffekter, der kan være forbundet med ændringen i de of-
fentlige serviceudgifter i forhold til de mellemfristede forløb.”
Samtidig fremgår det af Finansministeriets redegørelse om dynamiske effekter af
offentligt forbrug offentliggjort den 28. maj 2018, at (side 11):
”Sammenlignet med en situation, hvor den enkelte selv skulle betale for sund-
hedsbehandlinger, uddannelser, børnepasning og ældrepleje, kan der alt andet
lige opretholdes en tryg og komfortabel tilværelse med en lavere arbejdsind-
komst (set over et livsforløb), når det offentlige stiller disse ydelser gratis til rå-
dighed. En sådan såkaldt indkomsteffekt kan isoleret set bidrage til at reducere
arbejdsudbuddet.
Rammevilkårene for offentlig produktion kan være mindre fremmende for fx
innovation og effektivitet end for private virksomheder, som er underlagt kon-
kurrence og krav om afkast af den investerede kapital. Herudover kan det være
vanskeligt at sikre, at den tilvejebragte kvalitet og mængde af offentlige ser-
viceydelser stemmer præcist med den enkelte borgers ønsker og behov, i til-
fælde hvor ydelserne stilles til rådighed for borgerne efter politisk fastlagte kri-
terier, og allokeringen derfor ikke kan ske ved almindelige markedsmekanis-
mer. Sådanne forhold kan isoleret set medvirke til negative produktivitetsef-
fekter.”
Desuden konkluderes det i redegørelsen (side 11), at ”Det er som udgangspunkt
ikke muligt at skønne over, hvilke effekter det vil have at øge det offentlige for-
brug på et givent område med et bestemt beløb, hvis det ikke kan specificeres
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 507: Spm. om reduktionen i det offentlige forbrug på 10 pct. i forhold til grundforløbet både kan have positive og negative effekter på BNP og beskæftigelse, til finansministeren
Side 2 af 2
konkret, hvad pengene skal gå til. Blandt andet i lyset af usikkerheden angående
fortegn og størrelsesorden er det efter Finansministeriets opfattelse i sådanne til-
fælde det bedst mulige udgangspunkt
ikke at indregne nogen dynamiske effekter.”
Vil ministeren på baggrund af ovenstående bekræfte, at den usikkerhed, der henvi-
ses til i svaret på FIU alm del - spørgsmål 25 går i begge retninger, dvs. at redukti-
onen i det offentlige forbrug på 10 pct. i forhold til grundforløbet både kan have
positive og negative effekter på BNP og beskæftigelse?
Svar
I
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 25 (alm. del) af 5. oktober 2018
oplyses den isole-
rede virkning af de enkelte tiltag på BNP, beskæftigelse, offentlig saldo samt gini.
Virkningen er oplyst i 2030, hvor tiltagene forudsættes fuldt indfaset. Der er op-
lyst isolerede virkninger for de tiltag, hvor der er tilstrækkeligt grundlag for at fo-
retage en sådan isoleret vurdering.
Finansministeriet har i besvarelsen af FIU 25 ikke foretaget en samlet kvantitativ
vurdering af forslagspakken af de grunde, som er oplyst i FIU 25 og som fortsat
er gældende.
Finansministeriet kan bekræfte, at det af rapporten
Regneprincipper og modelanvendelse
–
dynamiske effekter af offentligt forbrug og offentlige investeringer
(maj 2018) blandt andet
fremgår, at der kan være både positive og negative dynamiske virkninger af æn-
dringer i det offentlige forbrug.
De afledte dynamiske virkninger ved ændringer i det offentlige forbrug vil blandt
andet afhænge af den konkrete udmøntning. Usikkerheden er voksende, jo større
ændringer, der er tale om. Det fremgår ikke af Finansudvalgets spørgsmål 25 af 5.
oktober 2018, hvordan reduktionen af det offentlige forbrug på 10 pct. frem mod
2030 skal realiseres.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister