Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
27. marts 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 507 (Alm. del) af 27.
marts 2019 stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA)
Spørgsmål
”Der er i den forbindelse navnlig usikkerhed om, hvordan den omtalte reduktion
af de offentlige serviceudgifter (og derigennem den offentlige beskæftigelse) på ca.
10 pct. i forhold til grundforløbet i 2030 potentielt kan have afledte virkninger på
sigt, fx via mulige indvirkninger på kvaliteten i uddannelsessystemet, af forebyg-
gende indsatser og behandlinger i sundhedssystemet, eller børns læring og udvik-
ling i daginstitutioner mv. Dermed er der også usikkerhed om, hvilke langsigtede
BNP- og beskæftigelseseffekter, der kan være forbundet med ændringen i de of-
fentlige serviceudgifter i forhold til de mellemfristede forløb.”
Samtidig fremgår det af Finansministeriets redegørelse om dynamiske effekter af
offentligt forbrug offentliggjort den 28. maj 2018, at (side 11):
”Sammenlignet med en situation, hvor den enkelte selv skulle betale for sund-
hedsbehandlinger, uddannelser, børnepasning og ældrepleje, kan der alt andet
lige opretholdes en tryg og komfortabel tilværelse med en lavere arbejdsind-
komst (set over et livsforløb), når det offentlige stiller disse ydelser gratis til rå-
dighed. En sådan såkaldt indkomsteffekt kan isoleret set bidrage til at reducere
arbejdsudbuddet.
Rammevilkårene for offentlig produktion kan være mindre fremmende for fx
innovation og effektivitet end for private virksomheder, som er underlagt kon-
kurrence og krav om afkast af den investerede kapital. Herudover kan det være
vanskeligt at sikre, at den tilvejebragte kvalitet og mængde af offentlige ser-
viceydelser stemmer præcist med den enkelte borgers ønsker og behov, i til-
fælde hvor ydelserne stilles til rådighed for borgerne efter politisk fastlagte kri-
terier, og allokeringen derfor ikke kan ske ved almindelige markedsmekanis-
mer. Sådanne forhold kan isoleret set medvirke til negative produktivitetsef-
fekter.”
Desuden konkluderes det i redegørelsen (side 11), at ”Det er som udgangspunkt
ikke muligt at skønne over, hvilke effekter det vil have at øge det offentlige for-
brug på et givent område med et bestemt beløb, hvis det ikke kan specificeres