FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 505: Spm. om ministeren vil opdatere FIU alm. del - spørgsmål 87, så 2018 også indgår i opgørelsen, til finansministeren

Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

24. april 2019

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 505 (alm. del) af 22. marts

2019

Spørgsmål

Vil ministeren opdatere FIU alm. del

–

spørgsmål 87, så 2018 også indgår i opgø-

relsen?

Svar

De efterspurgte oplysninger fremgår af tabel 1. Det bemærkes, at både væksten i

det offentlige forbrug og det demografiske træk er opgjort i 2018-priser, da dette

var efterspurgt i

Svar på Finansudvalgets spørgsmål 87 (alm. del) af 25. oktober 2018.

Det demografiske træk er et beregningsteknisk mål, der opgør hvor meget res-

sourceanvendelsen til offentligt forbrug rent mekanisk vil ændre sig, hvis befolk-

ningen ændrer sig, og det forudsættes, at den reale udgift pr. bruger er fastholdt

uændret.

Overordnet beregnes det demografiske træk på baggrund af det offentlige forbrug

ved mekanisk at sammenholde den forventede befolkningsudvikling med senest

tilgængelige data for individualisérbart offentligt forbrug

, som skaleres til det op-

gjorte offentlige forbrug for 2017

, dog med en korrektion for delvis sund aldring.

Den beregnede vækst i det demografiske træk viser således, hvor meget det of-

fentlige forbrug skulle vokse, hvis den reale offentlige forbrugsudgift pr. bruger

fastholdes på samme niveau som i 2017.

Beregningen af det demografiske træk skal generelt fortolkes varsomt. Det demo-

grafiske træk anvendes primært som et element i en langsigtet holdbarhedsbereg-

ning. Opgørelsen af det demografiske træk er således ikke tiltænkt beregninger af

fx det præcise udgiftstræk i de enkelte år, navnlig ikke tilbage i tid eller på særskilte

udgiftsområder eller sektorer, og er heller ikke udtryk for udgifter, der skal findes

konkret finansiering til. Det demografiske træk tager blandt andet ikke højde for

Med individualiserbart offentligt forbrug menes offentlige forbrugsudgifter som ved brug af Lovmodellen og statistisk

metode kan henføres til borgere opdelt på køn, alder og herkomst. Det drejer sig fx om data for borgere, som bor på pleje-

hjem eller går i folkeskole. Befolkningsfremskrivningen fra Danmarks Statistik og DREAM, som anvendes til at beregne

det demografiske træk, er netop opdelt på køn, alder og herkomst.

Det bemærkes, at de foreløbige regnskabstal for det offentlige forbrug for 2018 ikke er indregnet i Danmarks Konver-

gensprogram 2019, og at det opdaterede demografiske træk således tager udgangspunkt i det offentlige forbrug i 2017.

Regnskabstallene for 2018 indregnes i det demografiske træk i den næstkommende mellemfristede fremskrivning i august

2019.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 505: Spm. om ministeren vil opdatere FIU alm. del - spørgsmål 87, så 2018 også indgår i opgørelsen, til finansministeren

Side 2 af 4

mulige produktivitetsforbedringer i det offentlige og indgår som ét blandt mange

input i den løbende tilrettelæggelse af finanspolitikken. Det er et politisk valg,

hvordan der prioriteres mellem tilførsel af flere ressourcer til offentlige forbrugs-

udgifter og fx lavere skat.

Det skal desuden understreges, at der i beregningen ikke tages højde for, at om-

kostningen ved en ekstra bruger kan adskille sig fra de gennemsnitlige omkostnin-

ger pr. bruger. Navnlig hvad angår det kollektive offentlige forbrug, vil en stigning

i befolkningen ikke automatisk afstedkomme en proportional stigning i udgifterne

til forsvar, politi, administration mv.

Derudover indregnes ikke adfærdsændringer (fx ændret uddannelsestilbøjelighed

eller ændret træk på sundhedsvæsenet pga. af nye behandlingsmuligheder eller

bedre helbred).

Beregninger af det demografiske træk tilbage i tid skal derudover tages med det

forbehold, at den offentlige opgaveportefølje og -fordeling har ændret sig over tid.

Derfor kan der være afvigelser i de beregnede vækstrater i forhold til en bereg-

ning, hvor det anvendte data for det individualisérbare offentlige forbrug blev op-

dateret løbende. Usikkerheden vil være større jo længere tilbage i tid beregningen

foretages.

Hvis beregningen tilbage i tid opgøres i mia. kr., fx fra 2007 til 2008, vil beregnin-

gen skulle fortolkes som det øgede udgiftstræk i 2008 som ændringer i befolknin-

gen mellem 2007 og 2008 isoleret set ville medføre, hvis de reale offentlige for-

brugsudgifter fastholdes på 2017-niveau, og med den aktuelle fordeling på udgifts-

områder mv.

Herudover er det er vigtigt at holde sig for øje, at der allerede i dag er prioriteret et

betydeligt beløb til offentligt forbrug. Udgiftsniveauet svarer således til ca. en fjer-

dedel af Danmarks samlede bruttonationalprodukt. Omhyggelig prioritering af

midlerne til offentlig service vil understøtte, at vigtige kernevelfærdsområder vil

kunne tilføres ekstra ressourcer.

Ligeledes er der potentiale for via afbureaukratisering og effektiviseringer at fri-

gøre midler og dermed mindske behovet for øget offentligt forbrug. Regeringen

og KL har således løbende aftalt, at der frigøres midler indenfor rammerne af den

kommunale økonomi ved anvendelse af ny teknologi, bedre arbejdstilrettelæggelse

og indkøb mv. Hertil kommer, at kommunerne selv foretager effektiviseringer lo-

kalt.

Eksempelvis aftalte regeringen og KL med Aftale om kommunernes økonomi for

2015, at der kunne frigøres i alt 1,8 mia. kr. i den kommunale økonomi i 2015 ved

moderniseringsaftalen, forenkling af organiseringen på beredskabsområdet, styrket

prioritering af ressourcer i jobcentre, omlægning af kommunale befordringsord-

ninger mv. De frigjorte midler blev prioriteret til borgernær service mv.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 505: Spm. om ministeren vil opdatere FIU alm. del - spørgsmål 87, så 2018 også indgår i opgørelsen, til finansministeren

Side 3 af 4

Senest er regeringen og KL med Aftale om kommunernes økonomi for 2019

enige om, at der er frigjort 0,6 mia. kr. ved moderniserings- og effektiviseringspro-

grammet og konsolidering af kommunernes opgaver til erhvervsservice. De fri-

gjorte midler er målrettet borgernær velfærd.

Regeringen og KL er endvidere enige om frem mod forhandlingerne om kommu-

nernes økonomi for 2020 at samarbejde om initiativer, der samlet set kan frigøre 1

mia. kr. i 2020 ved moderniserings- og effektiviseringsprogrammet. Heraf frigøres

0,5 mia. kr. til prioritering bredt i den offentlige sektor.

Det demografiske træk kan derfor ikke sammenlignes med behovet for øget of-

fentligt forbrug.

Det er ikke retvisende at sammenligne det offentlige forbrug i kommunerne med

det samlede demografiske træk, som dækker over udgifter i den offentlige sektor

som helhed. Væksten i det demografiske træk er som udgangspunkt ikke sektor-

fordelt på kommuner, regioner og stat. Finansministeriet foretager imidlertid med

usikkerhed en grov fordeling af udgiftsområder for det individuelle offentlige for-

brug. Udgifterne på det kommunale område dækker over folkeskole, dagpleje,

hjemmehjælp, plejehjem og beskæftigelsesindsats. En tredjedel af udgifterne til det

kollektive offentlige forbrug kan henføres til kommunerne, mens øvrige sociale

udgifter og øvrige sundhedsudgifter er beregningsteknisk fordelt mellem sekto-

rerne.

Sammenligningen mellem det offentlige forbrug i kommunerne og det mekanisk

beregnede demografiske træk i kommunerne fremgår af tabel 1. Der henvises fx

til

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 534 af 29. august 2018

Svar på Finansudval-

gets spørgsmål nr. 574 af 30. august 2018

for en opgørelse af det samlede demografi-

ske træk i perioden 2008-2022.

Det skal i tillæg hertil bemærkes, at det offentlige forbrug er en udgiftspost i

natio-

nalregnskabsmæssig sammenhæng,

mens kommunernes regnskaber vedrører de offent-

lige udgifter i

budgetmæssig/regnskabsmæssig sammenhæng.

Der er således ikke en di-

rekte sammenhæng mellem opgørelsen af kommunernes serviceudgifter og opgø-

relsen af det offentlige forbrug i nationalregnskabet.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 505: Spm. om ministeren vil opdatere FIU alm. del - spørgsmål 87, så 2018 også indgår i opgørelsen, til finansministeren

Tabel 1

Det offentlige forbrug i kommuner og vækst i det demografiske træk på det kommunale område

2008

Det offentlige forbrug ekskl. afskrivninger i kommuner

Realvækst (mia. kr., 2018-priser)

Realvækst (pct.)

5,3

2,3

6,8

2,9

4,0

1,6

-8,6

-3,5

0,8

0,3

-0,4

-0,2

1,8

0,8

1,7

0,7

1,6

0,7

1,7

0,7

1,2

0,5

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

Det demografiske træk på det kommunale område

Vækst i det demografiske træk (mia. kr. 2018-priser)

Vækst i det demografiske træk (pct.)

0,4

�½

0,3

�½

0,2

�½

0,2

0,1

�½

0,2

�½

0,3

1�½

0,5

1�½

0,7

1�½

0,6

1�½

0,6

1�½

0,6

1�½

0,6

1�½

0,6

1�½

0,7

Forskel mellem forbrugsvækst og demografisk træk

Mia. kr. (2018-priser)

Pct.-point

4�½

1,9

2,6

3�½

1,5

-9

-3,6

�½

0,2

-1

-0,3

0,4

�½

0,2

0,0

�½

0,1

-0,1

Anm.: Det reale offentlige forbrug er opgjort ekskl. afskrivninger ved input-metoden. Nationalregnskabet indeholder ikke en særskilt deflator for det offentlige forbrug i kommunerne, og fastprisberegnigen er

således foretaget på baggrund af pris- og lønudviklingen i det samlede offentlige forbrug ekskl. afskrivninger. Det offentlige forbrug i kommunerne kan ikke sammenlignes direkte med kommunernes

serviceudgifter. Udviklingen i det offentlige forbrug i 2018 er baseret på det offentliggjorte foreløbige nationalregnskab for 2018.

Kilde: Danmarks Statistik, Danmarks Konvergensprogram 2019, april 2019 og egne beregninger.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk