Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
2042063_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
8. april 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 502 (Alm. del) af 20.
marts 2019
Spørgsmål
Hvad ville de økonomiske konsekvenser være, hvis man indførte en minusvækst
på årligt �½ pct. frem mod 2025, som Nye Borgerlige foreslår det. Hvor mange
færre fuldtidsbeskæftigede ville der være i den offentlige sektor, og vil
ministeren endvidere oplyse udviklingen i antallet af følgende stillingstyper årligt
frem mod 2025, hvis fordelingen imellem de enkelte faggrupper forudsættes kon-
stant: social- og sundhedshjælpere, sygeplejersker, pædagoger, lærere, læger, politi-
betjente, andet sundhedsfagligt personale og socialrådgivere?
Svar
De beregningstekniske forudsætninger om udviklingen i den offentlige beskæfti-
gelse i den mellemfristede fremskrivning er senest opgjort i
Opdateret 2025-forløb:
Grundlag for udgiftslofter 2022,
august 2018. Nedenstående besvarelse er baseret på
beregninger på baggrund af den mellemfristede fremskrivning fra august 2018,
som tager udgangspunkt i det på daværende tidspunkt foreliggende datagrundlag,
forudsætninger mv. Danmarks Statistik har siden offentliggjort offentlige
beskæftigelsestal for 2018, og der er udarbejdet nye skøn og forudsætninger for
den offentlige beskæftigelse i 2019 og 2020 i
Økonomisk Redegørelse,
december 2018.
Det bemærkes, at regeringen ikke har opstillet en særskilt sigtelinje for udviklingen
i den offentlige beskæftigelse, og der skønnes ikke over den fremadrettede sam-
mensætning af offentlige ansatte på stillingsgrupper.
I
Opdateret 2025-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2022
er der i perioden 2019-2025 for-
udsat en gennemsnitlig årlig realvækst på 0,4 pct. i det offentlige forbrug (ekskl.
afskrivninger). Det svarer til regeringens målsætning om en basisrealvækst i det of-
fentlige forbrug på 0,3 pct. om året tillagt den del af forsvarsløftet, som er katego-
riseret som værende offentligt forbrug.
I tabel 1 fremgår den beregningsteknisk forudsatte udvikling i den offentlige fuld-
tidsbeskæftigelse
1
fra 2018 til 2025 i et forløb med en årlig realvækst i det offent-
lige forbrug på -0,5 pct. i perioden 2020-2025. Den beregningsteknisk forudsatte
En fuldtidsbeskæftiget forudsættes at arbejde 222 dage ∙
7,4 timer = 1642,8 timer årligt.
1
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 502: Spm. om de økonomiske konsekvenser ved indførelse af minusvækst på årligt ½ pct. frem mod 2025 som Nye Borgerlige foreslår, til finansministeren
2042063_0002.png
Side 2 af 4
udvikling i den offentlige fuldtidsbeskæftigelse er baseret på den forudsatte real-
vækst i det offentlige forbrug og det beregningstekniske princip om en konstant
lønsums- og varekøbskvote i det offentlige forbrug. Hvis der tages udgangspunkt i
en anden sammensætning af det offentlige forbrug, vil den forudsatte realvækst-
rate i det offentlige forbrug kunne give anledning til en anden udvikling i den of-
fentlige beskæftigelse. Der er således tale om en beregningsteknisk og illustrativ
opgørelse af udviklingen i den offentlige beskæftigelse, som ikke afspejler politiske
beslutninger om lønsumskvoten eller sammensætningen af det offentlige forbrug i
de kommende år.
Tabel 1
Beregningsteknisk udvikling i den offentlige fuldtidsbeskæftigelse, 2018-2025 i et forløb med en realvækst i
det offentlige forbrug på -0,5 pct. om året i perioden 2020-2025
2018*
1.000 fuldtidsbeskæftigede
Offentlig forvaltning og service
669
670
662
656
649
642
636
630
-40
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
Ændring,
2019-2025
* Den samlede offentlige beskæftigelse i 2018 er baseret på skøn fra
Opdateret 2025-forløb: Grundlag for udgiftslofter
2022,
august 2018.
Anm.: Den forudsatte udvikling i den samlede offentlige beskæftigelse i den offentlige forvaltning og service tager
udgangspunkt i Danmarks Statistiks
nationalregnskabsopgørelse.
Det er forudsat, at en fuldtidsbeskæftiget
arbejder
222 dage ∙ 7,4 timer = 1642,8 timer årligt.
Kilde: Egne beregninger baseret på den seneste mellemfristede fremskrivning
Opdateret 2025-forløb: Grundlag for ud-
giftslofter 2022,
august 2018.
I tabel 2 fremgår endvidere en række beregningstekniske regneeksempler, der un-
der de givne forudsætninger beregner udviklingen i antallet af fuldtidsbeskæftigede
SOSU-hjælpere, sygeplejersker, pædagoger, lærere, læger, socialrådgivere og politi-
betjente frem mod 2025. Antallet af offentligt beskæftigede fordelt på
stillingsgrupper er opgjort på baggrund af særskilte datakilder, som ikke er direkte
sammenlignelige med
nationalregnskabsopgørelsen,
der ligger til grund for Finansmini-
steriets beregningstekniske forudsætninger om udviklingen i den samlede offent-
lige beskæftigelse,
jf. tabel 1.
Udviklingen i SOSU-hjælpere, sygeplejersker mv. i
2019-2025 er beregnet ved at lade antal ansatte i 2018 udvikle sig proportionalt
med den forudsatte udvikling i den samlede offentlige beskæftigelse fra 2018 til
2025. Der er således alene tale om en beregningsteknisk sammenhæng mellem
udviklingen i den samlede offentlige beskæftigelse og udviklingen i de enkelte
stillingsgrupper. Det indebærer, at faldet på fx ca. 2.000 SOSU-hjælpere fra 2019
til 2025, der fremgår af tabel 2, ikke direkte afspejler en andel af det samlede fald
på ca. 40.000 fuldtidsbeskæftigede,
jf. tabel 1.
Det bemærkes, at sammensætningen
af offentligt ansatte frem mod 2025 ikke kendes, og der er således udelukkende
tale om beregningstekniske regneeksempler under de givne forudsætninger.
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 502: Spm. om de økonomiske konsekvenser ved indførelse af minusvækst på årligt ½ pct. frem mod 2025 som Nye Borgerlige foreslår, til finansministeren
2042063_0003.png
Side 3 af 4
Tabel 2
Beregningstekniske regneeksempler for udviklingen i den offentlige fuldtidsbeskæftigelse fordelt på
stillingsgrupper, 2018-2025 i et forløb med en realvækst i det offentlige forbrug på -0,5 pct. om året i
perioden 2020-2025
2018*
1.000 fuldtidsbeskæftigede
SOSU-hjælpere
1)
Sygeplejersker
2)
Pædagoger
3)
Lærere
4)
Læger
5)
Socialrådgivere
6)
32
49
43
52
17
14
32
49
44
52
17
14
31
48
43
51
17
14
31
48
43
51
17
14
31
47
42
50
17
14
30
47
42
50
16
13
30
46
41
49
16
13
30
46
41
49
16
13
-2
-3
-3
-3
-1
-1
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
Ændring,
2019-2025
Politibetjente
10
10
9
9
9
9
9
9
-1
* Antallet ansatte i 2018 er baseret på opgjorte beskæftigelsestal.
Anm.: Det er beregningsteknisk lagt til grund, at antallet af fuldtidsbeskæftigede SOSU-hjælpere, sygeplejersker, pæ-
dagoger, lærere, læger, socialrådgivere og politibetjente i 2018 udvikler sig proportionalt med den forudsatte
udvikling i den samlede offentlige fuldtidsbeskæftigelse frem mod 2025. Den samlede offentlige
beskæftigelse tager udgangspunkt i Danmarks Statistiks
nationalregnskabsopgørelse,
mens opgørelsen af den
offentlige beskæftigelse fordelt på stillingskategorier tager undgangspunkt i særskilte datakilder, som ikke er
direkte sammenlignelig med
nationalregskabsopgørelsen.
Antallet af fuldtidsbeskæftigede politibetjente er opgjort
pba. Finansministeriets forhandlingsdatabase. Politibetjente er afgrænset til stillingsgruppen
polititjenestemænd og omfatter hele statens forhandlingsområde, men er eksklusiv ansatte på Grønland og
Færøerne. De øvrige stillingsgrupper omfatter kommunalt og regionalt ansatte opgjort pba. Kommunernes
og Regionernes Løndatakontor (KRL). Beskæftigelsen opgjort pba. KRL er afgrænset til tjenestemænd,
overenskomstansatte og fleksjob, men er eksklusiv ekstraordinært ansatte og elever. 1) Omfatter
stillingskategorierne social- og sundhedshjælpere, hjemmehjælpere og Social- og sundhedspers., vikarkorps,
Kbh under overenskomstområderne
social- og sundhedspersonale, KL
og
social- og sundhedspersonale, Regioner.
2)
Omfatter stillingskategorierne sygeplejersker og ledende sygeplejersker under overenskomstområderne
syge-
og sundhedspersonale.
3) Omfatter overenskomstområderne
pædagogisk personale i
daginstitution/klub/skolefritidsordning
samt
pædagogisk personale i dagplejeordninger.
4) Omfatter stillingskategorierne
børnehaveklasseledere, lærere, timelønnede lærere og øvrige lærere mv. under ovenskomsområdet
lærere m.fl. i
folkeskolen og specialundervisning.
5) Omfatter overenskomstområderne
overlæger, speciallægekonsulenter, sygehuslæger,
underordnede læger
samt
kommunallæger.
6) Omfatter overenskomstområderne
Socialrådg./socialformidlere, KL
og
Socialrådgivere, Regioner
samt stillingskategorien socialformidlere, Gentofte under overenskomstområdet
Administration og it mv., KL.
Kilde: Egne beregninger baseret på den seneste mellemfristede fremskrivning
Opdateret 2025-forløb: Grundlag for ud-
giftslofter 2022,
august 2018, Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) og Finansministeriets for-
handlingsdatabase.
Det er ikke muligt at opgøre antallet af SOSU-hjælpere, sygeplejersker, pædagoger,
lærere, læger og politibetjente som andele af den samlede offentlige beskæftigelse.
Det skyldes, at der ikke findes én sammenhængende statistik for den offentlige be-
skæftigelse med en tilstrækkelig detaljeringsgrad. Danmarks Statistik offentliggør
således ikke tal for den offentlige beskæftigelse fordelt på stillingsgrupper.
Antallet af fuldtidsbeskæftigede SOSU-hjælpere, sygeplejersker, pædagoger, lærere
og læger er i stedet opgjort på baggrund af data fra Kommunernes og Regionernes
Løndatakontor (KRL), der dækker regionalt og kommunalt ansatte. Antallet af
fuldtidsbeskæftigede politibetjente er opgjort på baggrund af Finansministeriets
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 502: Spm. om de økonomiske konsekvenser ved indførelse af minusvækst på årligt ½ pct. frem mod 2025 som Nye Borgerlige foreslår, til finansministeren
2042063_0004.png
Side 4 af 4
forhandlingsdatabase.
2
Opgørelserne baseret på de to særskilte datakilder er ikke
direkte sammenlignelig med den offentlige beskæftigelse opgjort i Danmarks Stati-
stiks
nationalregnskab,
som ligger til grund for Finansministeriets beregningstekni-
ske forudsætninger om udviklingen i den offentlige beskæftigelse.
Det skal understreges, at der i den mellemfristede fremskrivning er tale om en be-
regningsteknisk sammenhæng mellem den forudsatte realvækstrate i det offentlige
forbrug og udviklingen i den offentlige beskæftigelse. Der er således ikke tale om
en konkret vurdering af udviklingen i den offentlige beskæftigelse på baggrund af
den forudsatte realvækst i det offentlige forbrug. Det afspejler bl.a., at der ikke er
en entydig sammenhæng mellem realvæksten i det offentlige forbrug og udviklin-
gen i den offentlige beskæftigelse.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
2
Finansministeriet opgør normalvist antal politibetjente pba. Rigspolitiets opgørelse. Rigspolitiet opgør politibetjente i antal
personer og ikke antal fuldtidsbeskæftigede. Antallet af fuldtidsbeskæftigede politibetjente er i stedet opgjort pba. Finansmi-
nisteriets forhandlingsdatabase. De to opgørelser er ikke direkte sammenlignelige. Det skyldes primært opgørelsen i hhv.
personer og fuldtidsbeskæftigede. Hertil kommer, at Rigspolitiets opgørelse inkluderer politistuderende og åremålsansatte.
Rigspolitiet opgør antal politibetjente til knap 11.000 personer i 2018, mens Finansministeriets forhandlingsdatabase opgør
antal fuldtidsbeskæftigede politibetjente til knap 10.000 i 2018.