FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 501: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd den 11. marts 2019 om det europæiske semester, til økonomi- og indenrigsministeren

Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil

Ammitzbøll-Billes talepapir

Anledning

Fælles samråd FIU-EUU om europæisk

semester (FIU samrådsspørgsmål W,

EUU samrådsspørgsmål F)

11. marts 2019 kl. 10.00.

Ca. 10 minutter.

2-133

Dato / tid

Talens varighed

Sted

Det talte ord gælder

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 501: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd den 11. marts 2019 om det europæiske semester, til økonomi- og indenrigsministeren

Indledning



Jeg vil først sige lidt om konjunktursituationen og udsigterne for

dansk økonomi i de kommende år. I den forbindelse vil jeg

komme ind på betydningen af reformer for fortsat fremgang og

de risici, som dansk økonomi står over for.



Vi arbejder stadig med talgrundlaget til

Konvergens-

programmet,

men det overordnede billede af dansk økonomi er

solidt.



Herefter vil jeg sige noget mere detaljeret om vores

reformindsats. Den bliver beskrevet mere indgående i

Det

Nationale Reformprogram.

Konjunktursituationen

Højkonjunktur og grundlag for fortsat fremgang



Først om konjunktursituationen: Dansk økonomi er inde i en

højkonjunktur. Der har været solid vækst de seneste år, og

BNP er i gennemsnit vokset med 2 pct. om året i 2015-2018. Vi

skal tilbage til 2004-2006 for at finde en periode med højere

vækst.



De seneste nationalregnskabstal viser, at BNP voksede med

0,7 pct. i 4. kvartal 2018, så vi kom ganske fint ud af 2018. Og

indikatorer peger på, at fremgangen i dansk økonomi er fortsat

ind i 2019. Ledigheden faldt i januar til det laveste niveau siden

februar 2009

–

vi skal ti år tilbage for at finde en lavere

ledighed.



Der er gode muligheder for flere år med solid vækst. Det

skyldes især en voksende arbejdsstyrke, som betyder, at

beskæftigelsen kan fortsætte med at vokse.



Flere end 225.000 personer er kommet i job siden starten af

2013, hvor udviklingen på arbejdsmarkedet vendte. Alene de

sidste to år er beskæftigelsen steget med næsten 100.000.



Den gode udvikling på arbejdsmarkedet betyder, at der

allerede nu er skabt lige så mange job som under hele

opsvinget i sidste årti. Og med en fortsat stigende

beskæftigelse er der udsigt til, at jobskabelsen under det

nuværende opsving bliver historisk høj.



Fremgangen i beskæftigelsen har gennem stigende indkomster

skabt grundlaget for et selvbærende opsving, hvor det private

forbrug og investeringer er drivende kræfter bag BNP-væksten.



Husholdningerne har efter finanskrisen været forholdsvis

forsigtige med at øge deres forbrug og sparer stadig i høj grad

op eller nedbringer gæld. Alligevel er det private forbrug nået

op på det højeste niveau nogensinde.



Virksomhederne investerer igen. Det giver en større

produktionskapacitet. Det gavner også produktiviteten, der

blandt andet på den baggrund kan forventes at stige hurtigere

end i de seneste år, hvor produktivitetsvæksten har været

beskeden.

Reformer modvirker et stigende kapacitetspres



Reformdagsordenen er lidt i modvind for tiden. Men lad mig

minde om, at uden reformerne, havde vi ikke haft den

fremgang vi har set. Og vi ville ikke få den fremgang, vi har

udsigt til i de kommende år.



Reformer bidrager til, at beskæftigelsen fortsat kan stige.

Pensionsalderen bliver gradvist forhøjet fra aktuelt 65 år til 67

år i 2022, og efterlønsalderen er løbende blevet forhøjet siden

1. januar 2014 og vil være 64 år i 2023.



Vi har allerede set, at flere vælger at blive længere på arbejds-

markedet. Vi forventer, at den senere tilbagetrækningsalder

samt andre reformer vil øge den strukturelle beskæftigelse

med godt 17.000 personer om året frem mod 2020.



Vi vurderer samtidig, at den faktiske beskæftigelse

–

trods

reformerne

–

fortsat vil vokse hurtigere end den strukturelle

beskæftigelse i de kommende år. Det trækker i retning af et

større pres på arbejdsmarkedet. Ledigheden ligger i forvejen

lidt under det strukturelle niveau, og en betydelig del af

virksomhederne melder om mangel på arbejdskraft.



Men situationen er ikke den samme som i 2006-2007, hvor

arbejdsmarkedet blev stærkt overophedet, blandt andet med

lønstigninger, der gik alvorligt ud over konkurrenceevnen, og

boligprisstigninger på himmelflugt.



Vi ser i det igangværende opsving ikke væsentlige tegn på

opbygning af ubalancer, fx uholdbar låntagning blandt

virksomheder og husholdninger. Det skyldes også i et vist

omfang reformer.

Risici knytter sig især til udviklingen i udlandet



Dansk økonomi er grundlæggende sund og står derfor som

udgangspunkt stærkt.



Men vi kan også konstatere, at negative risici er begyndt at

materialisere sig.



De knytter sig især til udviklingen i udlandet. Opsvinget i

euroområdet synes at have mistet styrke, blandt andet som

følge af opbremsningen i Tyskland.



Samtidig har protektionistiske handelstiltag allerede ført til en

vis afdæmpning i den globale økonomi. USA og Kina gør

tilsyneladende fremskridt i forhandlingerne om en

handelsaftale, men det er ikke givet, hvad en aftale vil betyde

for Europa, og nye protektionistiske tiltag kan ikke udelukkes.



Den helt store risiko er imidlertid et eventuelt hårdt Brexit, hvor

Storbritannien træder ud af EU uden aftale. Tiden går, og jo

tættere vi kommer på deadline for en aftale [29. marts], jo

større er risikoen for et hårdt Brexit. Det vil have betydelige

økonomiske konsekvenser for både Storbritannien og vigtige

samhandelspartnere, herunder Danmark. Vi følger situationen

tæt og vil indregne ny information om konsekvenser i den

næste økonomiske redegørelse, som kommer i maj.



Der er også en risiko for, at den indenlandske efterspørgsel

kommer til at løbe for stærkt, og at en mere udbredt mangel på

arbejdskraft vil kunne føre til en overophedning af dansk

økonomi.



Vi ved fra tidligere højkonjunkturer, at et stigende pres på

arbejdsmarkedet kan vise sig relativt hurtigt i form af tiltagende

lønstigninger, og at det efterfølgende kan tage tid at genvinde

det tab af konkurrenceevne, der opstår, når lønningerne stiger

uholdbart.



Konjunktursituationen taler for, at vi skal have en stram

finanspolitik, der kan modvirke risici for ubalancer og

overophedning. Finanspolitikken må ikke skubbe unødigt på

efterspørgslen på et tidspunkt, hvor økonomien er tæt på sin

kapacitetsgrænse.



Jeg havde gerne set, at vi også kunne komme videre med

reformindsatsen allerede i indeværende valgperiode. Set med

mine øjne er mulighederne ikke udtømte. For eksempel er

vores samlede arbejdsindsats [målt i timer] i den lave ende i

forhold til andre lande.



Vi har også fortsat mange på offentlig forsørgelse, og de gode

tider bør bruges til at give endnu flere en chance på arbejds-

markedet.



Gevinsterne ved at bytte passiv forsørgelse ud med et aktivt liv

på arbejdsmarkedet er store for den enkelte og er med til at

sikre en høj levestandard i det danske samfund.



Vi burde også være mere åbne over for kvalificeret arbejdskraft

fra andre lande. Vi skal omfavne denne type af arbejdskraft,

der både styrker virksomhedernes konkurrencekraft og

modvirker kapacitetsbegrænsninger i dansk økonomi. Det er

almindelig sund fornuft.

Det nationale reformprogram



Det nationale reformprogram indeholder som vanligt dels en

status for opfølgning på landespecifikke anbefalinger til

Danmark og dels en status for opfyldelsen af Danmarks mål,

der skal bidrage til at opfylde de overordnede mål i Europa

2020-strategien.

Den landespecifikke anbefaling til Danmark



Danmark har i en række år fået anbefalinger fra EU om at

styrke produktiviteten og øge konkurrencen. En sådan

anbefaling fik vi også i 2018.



I anbefalingen fra 2018 opfordres Danmark til at øge

konkurrencen i serviceerhverv, der er orienteret mod

hjemmemarkedet. Som eksempler peges i anbefalingen på

forsyningstjenester og finanssektoren.



Kommissionen anerkender i sin seneste landerapport om

Danmark fra februar i år, at det

lykkedes at øge

produktiviteten i den hjemlige servicesektor, blandt andet inden

for detailhandel, transport og byggeri.



Kommissionen finder derimod, at der kun har været

begrænsede fremskridt med hensyn til at styrke konkurrencen i

distributionen af forsyningstjenester.

Opfølgning i reformprogrammet på anbefalingen



De hjemmemarkedsorienterede serviceerhverv står for en

betydelig del af den samlede værdiskabelse. Regeringen har

fortsat fokus på at styrke produktiviteten i disse erhverv, som

det vil fremgå af

Det nationale reformprogram.



Programmet er under færdiggørelse, så jeg har ikke et

eksemplar med til dagens samråd. Vi håber at kunne

offentliggøre programmet i nær fremtid.



Jeg vil gerne give et par eksempler på, hvordan programmet

følger op på EU-anbefalingen.



For så vidt angår forsyningssektoren lancerede den

daværende V-regering i september 2016 en

Forsyningsstrategi. Strategien udstikker rammerne for

reguleringen af sektoren.



Bedre styring, lofter over priserne og øget konkurrence skal

effektivisere forsyningssektorerne for 5,9 mia. kr. i 2025.



Siden fremlæggelsen af strategien er der indgået otte politiske

aftaler om ny regulering og organisering af el-, gas-, varme- og

vandsektoren.



Med hensyn til konkurrencen i den finansielle sektor har

regeringen blandt andet fået gennemført initiativer til at styrke

konkurrencen på realkreditområdet, hvilket Kommissionen

også har noteret i landerapporten.

De nationale mål i Europa 2020-strategien



Danmarks nationale mål i 2020-strategien har været uændrede

i en årrække. Der gøres i NRP rede for, hvordan det går med

målopfyldelsen.



Det overordnede billede af målopfyldelsen i det forløbne år

ligger i forlængelse af de seneste års opgørelser. På flere

områder er målene allerede nået eller godt på vej til at blive

nået. Det går den rigtige vej.

Målet for beskæftigelse



Jeg har allerede omtalt den seneste udvikling i beskæftigelsen.

Takket være gennemførte reformer er beskæftigelsen, også

målt strukturelt, steget de seneste år.



Stigningen ventes at fortsætte frem mod 2020. Vi når dog

næppe helt i mål, det vil sige opnår en strukturel

beskæftigelsesfrekvens på 80 pct. Seneste skøn for 2020 er

78,3 pct.



Jeg ser gerne, at vi gennemfører yderligere reformer, der kan

øge beskæftigelsen, så vi kommer helt i mål. Men jeg

fornemmer som sagt ikke den store velvilje hos et flertal i

Folketinget på denne side af et valg.

Målet for forskning og udvikling



De samlede offentlige og private investeringer i forskning skal

udgøre mindst 3 pct. af BNP. Det mål lever vi op til. (3,05 pct. i

2017, det senest opgjorte år).



Som vanligt vil jeg gerne minde om, at det ikke bare drejer sig

om at bruge pengene.



Regeringen lægger vægt på, at dansk forskning skal være af

højeste internationale kvalitet og skabe mest mulig værdi for

erhvervslivet og resten af samfundet.

Målene for klima og energi



Den seneste fremskrivning for, hvordan energiproduktion og

udledninger af drivhusgasser vil udvikle sig, viser, at vi er på

rette vej med hensyn til at opfylde vores mål på klima.



Udledningerne i de ikke-kvotebelagte sektorer skal reduceres

med 20 pct. i forhold til 2005, og vedvarende energi skal

udgøre mindst 30 pct. af det endelige energiforbrug. Der er

udsigt til, at vi overopfylder begge disse 2020-mål.

Målene for uddannelse



Danmark har længe opfyldt de

kvantitative

2020-mål

vedrørende uddannelsesfrafald blandt unge og

gennemførelsesandelen på de videregående uddannelser.



Der er siden seneste reformprogram gennemført en række

initiativer, som skal styrke

kvaliteten

af de danske

uddannelser, herunder en aftale om erhvervsuddannelser,

en aftale om fleksible universitetsuddannelser og en

justering af folkeskolereformen.

Målet om social inklusion



Målet er her at mindske antallet af personer i husstande

med meget lav beskæftigelse med 22.000 i forhold til 2008.



Målet bliver svært at nå inden for rammerne af en sund

økonomisk politik.



Det skyldes, at dansk økonomi i 2008 var kendetegnet af

overophedning, som blandt andet indebar et historisk lavt

antal personer i husstande med lav beskæftigelse.



I perioden 2008 til 2014 var der en stigning i antallet af

personer i husstande med meget lav beskæftigelse, fordi

der var lav vækst i økonomien.



Men fra 2014 til 2017 (det senest opgjorte år) er antallet af

personer i husstande med lav beskæftigelse faldet med

86.000 personer. Og i lyset af den gode

beskæftigelsessituation er der al mulig grund til at tro, at

faldet er fortsat efter 2017.



Dette fald skyldes ikke kun økonomisk fremgang, men må

også ses i lyset af de senere års reformer af førtidspension,

kontanthjælps- og dagpengesystem. Reformerne har

forbedret rammerne for at flere kan blive en aktiv del af

arbejdsmarkedet.

Afrunding



Reformprogrammet bekræfter efter min opfattelse, at reformer

virker. Så jeg vil slutte med et ønske om, at det om ikke før så i

det mindste efter valget bliver muligt at fortsætte de senere års

reformkurs, der har været til stor gavn for dansk økonomi.



Så giver jeg ordet tilbage til finansministeren.