FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 500: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd den 11. marts 2019 om det europæiske semester, til finansministeren

Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt

Talepunkt til forelæggelse i Folketingets

Europaudvalg og Finansudvalg 11. marts

Det talte ord gælder

Indledning

5. marts 2019

F5, KØP

Tak for invitationen. Jeg lægger ud med et overblik over re-

formindsatsen i EU. Herefter fortæller økonomi- og indenrigs-

ministeren om konjunkturudsigter og Danmarks nationale re-

formprogram. Til slut fortæller jeg om konvergensprogrammet

og finanspolitikken, herunder i lyset af ståstedet for dansk og

international økonomi.

På ECOFIN i morgen skal vi drøfte reformindsatsen i EU.

Der vil generelt være fokus på arbejdet med at følge op på de

landespecifikke anbefalinger og et særskilt tema om udfordrin-

ger og reformer relateret til investeringer.

Det er vigtige diskussioner, hvor vi kan udveksle gode idéer og

erfaringer med reformer. Med udsigt til lavere global vækst er

det fortsat vigtigt, at vi gør vores økonomier mere robuste og

tilpasningsdygtige. Udfordringerne er blandt andet at få ned-

bragt den gældsbyrde, som fortsat tyngder mange EU-lande,

og at fortsætte oprydningen i den finansielle sektor, samt at

sikre velfungerende arbejds- og produktmarkeder.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 500: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd den 11. marts 2019 om det europæiske semester, til finansministeren

Side 2 af 11

Det særskilte tema om investeringer er også vigtigt. De offent-

lige og private investeringsniveauer i EU er steget de seneste

år, men der er fortsat rum til at fremme investeringer, der styr-

ker produktivitet og vækstpotentiale. Det handler især om at

sikre de bedst mulige rammebetingelser mhp. at mobilisere pri-

vate investeringer og at få det bedst mulige afkast af offentlige

investeringer til gavn for samfundet. De ting er vigtigere end

at fokusere på niveauerne for offentlige investeringer. Det gæl-

der ikke mindst for lande med høj offentlig gæld.

På EU-niveau har der de seneste år også været fokus på

fremme af investeringer. Investeringsplanen, og nu InvestEU,

er gode eksempler herpå.

Opfølgningen på

EU’s

landeanbefalinger

Kommissionens landerapporter vurderer reformindsatsen og

implementeringen af landeanbefalinger siden 2011, hvor de

første anbefalinger blev tildelt. Kommissionen konkluderer, at

to tredjedele af anbefalingerne til landene siden 2011 er delvist

eller fuldt efterlevet. Nogle lande har gennem årene fulgt mere

effektivt op på anbefalinger end andre lande.

Også det seneste år har der være forskel i reformindsatsen mel-

lem EU-landene. Man kan dog fremhæve en række overord-

nede tendenser:

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 500: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd den 11. marts 2019 om det europæiske semester, til finansministeren

Side 3 af 11

Kommissionen nævner, at der generelt er gjort fremskridt for

at adressere udfordringer i den finansielle sektor.

Der er blandt andet flere lande, som har iværksat tiltag til at

nedbringe omfanget af misligholdte lån (Irland, Italien, Spa-

nien, Portugal, Ungarn, Slovenien, Rumænien, Østrig og Tysk-

land). Det er vigtigt for at få en sund kreditgivning i gang igen

til gavn for den økonomiske aktivitet og beskæftigelsen.

Flere lande har også gjort fremskridt med reformer vedrørende

finanspolitikken inden for det seneste års tid. Fx har Tyskland,

Sverige, Nederlandene og Irland styrket de finanspolitiske

rammer, mens Kroatien og Frankrig har gjort tiltag for at

styrke den finanspolitiske holdbarhed.

På skatteområdet er der også gennemført en række reformer.

Tyskland og Irland har reduceret skatten på arbejde for lav- og

mellemindkomstgrupper. Nederlandene har taget skridt til at

flytte skat fra arbejde over på forbrug. Og Letland og Litauen

har reformeret indkomstskatten og desuden gjort den mere

progressiv.

Nogle lande har gjort fremskridt med at styrke erhvervskli-

maet. I Polen og Frankrig har man introduceret handlingspla-

ner for at forbedre betingelserne for virksomhederne. Finland

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 500: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd den 11. marts 2019 om det europæiske semester, til finansministeren

Side 4 af 11

og Estland har reduceret administrative byrder. Og Italien, Slo-

vakiet, Letland, Litauen, Cypern og Grækenland har søsat ini-

tiativer for at bekæmpe korruption.

Nogle lande har gennemført reformer vedrørende uddannelse

og arbejdsmarkedet. Frankrig har implementeret tiltag, der skal

sikre et bedre match mellem uddannelsestilbud og efterspørgs-

len på arbejdsmarkedet. Og Tyskland, Østrig, Sverige, Finland

og Belgien har gjort fremskridt med tiltag, der skal sikre bedre

integration af indvandrere på arbejdsmarkedet.

Der er dog fortsat et stort reformefterslæb i en række lande.

Der har generelt været færrest fremskridt med at følge op på

anbefalinger om tiltag til styrket konkurrence, bedre erhvervs-

regulering og omlægninger og udvidelser af skattegrundlaget.

Flere lande har forsat ikke i tilstrækkelig grad håndteret udfor-

dringer på arbejdsmarkederne, herunder Spanien, Slovenien,

Portugal, Italien og Kroatien. Og i Italien og Rumænien har vi

set en delvis tilbagerulning af reformer. I Italien betyder det, at

den finanspolitiske holdbarhed svækkes.

Generelt har flere lande med fortsat høj offentlig gæld ikke

gjort nok for at reducere denne, og mange lande har fortsat

makroøkonomiske ubalancer.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 500: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd den 11. marts 2019 om det europæiske semester, til finansministeren

Side 5 af 11

Makroøkonomiske ubalancer

Kommissionen vurderer, at 13 lande har makroøkonomiske

ubalancer. Det er de lande, som tilbage i november var i fare

for at have ubalancer ifølge Kommissions varslingsrapport, og

som nu er vurderet nærmere i landerapporterne.

Grækenland er for første gang med i overvågningen efter at

have afsluttet sit låneprogram. Grækenland vurderes at have

alvorlige

ubalancer. Der er blandt andet tale om høj offentlig

gæld, mange misligholdte lån og svag potentiel vækst.

Italien og Cypern vurderes, ligesom sidste år, også at have

al-

vorlige

ubalancer. Italien er særligt udfordret af høj offentlig

gæld, svag udvikling i produktiviteten og misligholdte lån. Cy-

pern har høj offentlig og privat gæld og misligholdte lån.

Kroatien, der sidste år havde

alvorlige

ubalancer, vurderes nu

kun at have ubalancer. Begrundelsen er, at landet har opnået

en vis reduktion i både offentlig og privat gæld.

Rumænien, der ikke havde ubalancer sidste år, er nu tilbage i

gruppen af lande, der vurderes at have ubalancer. Det skyldes

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 500: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd den 11. marts 2019 om det europæiske semester, til finansministeren

Side 6 af 11

en bekymrende udvikling i konkurrenceevnen og et voksende

betalingsbalanceunderskud.

De offentlige gældsniveauer er generelt blevet reduceret i flere

lande, men Frankrig, Spanien, Irland og Portugal, har fortsat

så høj offentlig gæld, at de udpeges til at have ubalancer.

Tyskland og Nederlandene vurderes fortsat at have ubalancer

på grund af høje betalingsbalanceoverskud. Det ses som en

mulig indikation på en begrænset hjemlig efterspørgsel af

strukturelle årsager. Kommissionen anerkender dog, at begge

lande har gjort fremskridt med at styrke investeringerne og den

indenlandske efterspørgsel.

Sverige vurderes stadig til at have ubalancer på grund af bolig-

priserne, som Kommissionen finder overvurderede.

Danmark har igen i år ikke været analyseret for ubalancer.

Kommissionen fandt generelt ikke risici for ubalancer i dansk

økonomi i sin varslingsrapport for 2019 i november 2018.

Den danske landerapport

I den danske landerapport, tegner Kommissionen generelt et

positivt billede af dansk økonomi. Historisk mange personer

er i beskæftigelse, de offentlig finanser er sunde og holdbare,

og der forventes vækst på 1,6 pct. i 2019.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 500: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd den 11. marts 2019 om det europæiske semester, til finansministeren

Side 7 af 11

Kommissionen vurderer også, at vi har gjort fremskridt med

at følge op på anbefalingen fra 2018 om at øge konkurrencen

i de dele af servicesektoren, der er rettet hjemmemarkedet.

Kommissionen fremhæver blandt andet tiltagene på vand- og

kloakområdet i regeringens forsyningsstrategi, og regeringens

tiltag for at øge konkurrencen i realkreditsektoren.

På flere områder er de danske 2020-mål allerede nået eller på

vej til at blive nået, og generelt opfylder Danmark principperne

i den sociale søjle.

Kommissionen ser dog også en række udfordringer for dansk

økonomi, eller områder, hvor vi med fordel kan gøre mere.

Kommissionen peger blandt andet på, at mere bør gøres for at

styrke produktivitet og arbejdsudbud, herunder for at afbøde

risici for mangel på arbejdskraft i de kommende år og generelt

øge velstanden.

Regeringen tager landerapporten om Danmark til efterretning

og ser løbende på, hvordan dansk økonomi kan styrkes.

vil jeg overlade ordet til Økonomi- og Indenrigsmini-

steren. [Økonomi- og Indenrigsministeren taler om kon-

junktursituationen og reformprogrammet]

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 500: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd den 11. marts 2019 om det europæiske semester, til finansministeren

Side 8 af 11

Finanspolitikken og konvergensprogrammet

Danmarks Konvergensprogram vil redegøre for udsigterne for

vækst, beskæftigelse og de offentlige finanser, både på kort,

mellemlangt og langt sigt.

Konvergensprogrammet vil som sædvanligt indeholde en op-

dateret mellemfristet fremskrivning baseret på nye informatio-

ner om den økonomiske udvikling og de politiske aftaler, der

er gennemført siden den seneste mellemfristede fremskrivning

i august 2018. Det gælder fx aftalen om finansloven for 2019

og den tilknyttede aftale om obligatorisk opsparing. Herunder

vil Konvergensprogrammet indeholde en opdatering af det fi-

nanspolitiske råderum inden for den mellemfristede planlæg-

ningshorisont, dvs. frem mod 2025.

Konvergensprogrammet vil også redegøre for de lange udvik-

lingstendenser

–

dvs. når vi kigger ud over den mellemfristede

planlægningshorisont. I perioden efter 2025 er der demogra-

fisk modvind i en lang periode frem mod 2040-2050. Jeg vil

derfor også gerne benytte lejligheden til at understrege, at de

offentlige finanser kun er holdbare på langt sigt, når pensions-

alderen forudsættes at følge levetidsudviklingen. Derfor er det

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 500: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd den 11. marts 2019 om det europæiske semester, til finansministeren

Side 9 af 11

vigtigt for dansk økonomis langsigtede sammenhængskraft, at

vi fastholder bred politisk tilslutning til dette overordnede

princip.

Økonomi- og Indenrigsministeriet og Finansministeriet arbej-

der stadig med konvergensprogrammet, og jeg kan derfor ikke

redegøre for det konkrete indhold i dette samråd.

Men grundlæggende står dansk økonomi stærkt. Vi er inde i en

højkonjunktur, hvor både BNP og beskæftigelse vokser. Og de

vokser solidt og balanceret uden, at der er tegn på de overop-

hedningstendenser,

vi så i 00’erne.

Når dansk økonomi klarer sig så godt, skyldes det i høj grad,

at vi i Danmark løbende og rettidigt har sørget for at gennem-

føre gode og nødvendige reformer.

Beskæftigelsen er nu rekordhøj. Og det er blandt andet gjort

muligt, fordi der gennem de sidste årtier er gennemført refor-

mer, som sikrer, at flere hænder står til rådighed for arbejds-

markedet. Det er til gavn for den enkelte, som bliver en del af

arbejdsfællesskabet. Og det er til gavn for vores fælles øko-

nomi, som står stærkere, når der er flere skuldre, som kan bære.

Den linje skal vi fortsætte, og de reformer, der er gennemført,

vil også øge arbejdsudbuddet i de kommende år.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 500: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd den 11. marts 2019 om det europæiske semester, til finansministeren

Side 10 af 11

En anden vigtig hjørnesten i dansk økonomis gode ståsted er,

at der føres en sund og ansvarlig finanspolitik. Vi er et af kun

få lande med den såkaldte AAA-rating fra de internationale

kreditinstitutioner. Troværdige rammer og en lav offentlig

gæld understøtter fortsat lave renter til gavn for husholdninger

og virksomheder. Og en tilbageholdende finanspolitik, der er

afstemt med højkonjunkturen, er vejen frem i de kommende

år.

Vi står nu et sted, hvor der igen er opbygget afstand til under-

skudsgrænserne. Og det er vigtigt. Det giver os noget at stå

imod med. For mens det går godt for dansk økonomi, så er de

internationale risici stigende.

Der er udsigt til lavere global vækst, handelskonflikter truer

fortsat og et uordentligt Brexit kan få betydelige negative kon-

sekvenser. Og for nogle store europæiske lande, som fx Frank-

rig og Italien, er der fortsat store udfordringer at tage fat på.

Det kan få konsekvenser for Danmark. Vi er en lille åben øko-

nomi, som påvirkes af udviklingen i de lande, vi handler med.

En ansvarlig finanspolitik, hvor der er plads til at lempe i til-

fælde af et økonomisk tilbageslag er vigtigt.

Men det er også vigtigt, at vi har konkurrencedygtige virksom-

heder. Vores konkurrenceevne skal være høj, vi skal være in-

novative og der skal være kompetent arbejdskraft tilgængelig.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 500: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd den 11. marts 2019 om det europæiske semester, til finansministeren

Side 11 af 11

Derfor vil jeg også godt advare mod den strømning, der i visse

dele af Folketinget er mod skatte- og afgiftsstigninger, som det

eneste lykkesagliggørende. Det vil gøre det dyrere for dan-

skerne og for virksomhederne.

Det var det sidste jeg ville sige om den økonomiske politik. Til

afslutning blot en anelse praktik omkring offentliggørelse af

programmerne.

Afslutning

Konvergensprogrammet og det nationale reformprogram vil

efter offentliggørelsen blive vurderet af Kommissionen. Kom-

missionens udkast til Rådets udtalelser om EU-landenes pro-

grammer og landeanbefalinger for 2019 ventes herefter præ-

senteret i maj. Landeanbefalingerne vil blive behandlet på næ-

ste samråd i juni.