Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
2. april 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 493 (alm. del) af 19. marts
2019 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, om der har været overvejelser om andre ejerskabsfor-
mer i forbindelse med næste generation af Digital Post?
Svar
Digital Post-løsningen er i dag en central it-infrastruktur for sikker, digital kom-
munikation mellem borger, virksomheder og myndigheder. Løsningen er af kritisk
betydning for samfundet. Det er derfor helt afgørende, at den kommende løsning
udvikles med fremtidige behov for øje.
Digitaliseringsstyrelsen har som en del af forberedelsen til det igangværende ud-
bud gennemført et større analysearbejde, som blandt andet har inkluderet spørgs-
mål om ejerskabsformen.
Det offentliges løsning for Digital Post har været konkurrenceudsat af Digitalise-
ringsstyrelsens i to tidligere udbudsrunder, i henholdsvis 2008 og 2014. I begge til-
fælde har e-Boks A/S vundet opgaven som leverandør. I forbindelse med udbud-
det af den nuværende Digital Post-løsning i 2014, modtog Digitaliseringsstyrelsen
kun tilbud fra e-Boks A/S.
Det offentlige har ingen brugsret til den eksisterende Digital Post-løsning fra e-
Boks A/S efter udløb af den nuværende kontrakt og har derfor ikke mulighed for
at videreføre løsningen. Det nuværende udbud søger at anskaffe den fremtidige
Digital Post-løsning på en måde, hvor fordelene ved at konkurrenceudsætte i
overensstemmelse med lovgivningen udnyttes optimalt. Ved konkurrenceudsæt-
telse sikres, at den nye løsning er af høj kvalitet, omkostningseffektiv og løbende
kan videreudvikles og tilpasses til den teknologiske udvikling, så fremtidige behov
kan løftes.
Samtidig tager Digitaliseringsstyrelsen et større ansvar for bl.a. tekniske snitflader,
dokumentformater og brugergrænseflader. Det sker for at kunne skabe bedre
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk