Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
2. april 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 490 (alm. del) af 19. marts
2019 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, om man i processen for tilrettelæggelse af udbuddet
af næste generation Digital Post har undersøgt andre måder at konstruere udbud-
det på, herunder med inspiration fra andre skandinaviske lande?
Svar
I forbindelse med tilrettelæggelse af det igangværende udbud af Næste generation
Digital Post, har der løbende været erfaringsudveksling med øvrige nordiske
lande, bl.a. Norge og Sverige.
Danmark adskiller sig særligt fra Norge og Sverige ved, at det kun er i Danmark,
at det er lovpligtigt for borgere og virksomheder at modtage Digital Post fra det
offentlige.
I Norge har omkring 2 millioner borgere over 18 år en Digital Postkasse, hvilket
svarer til omkring halvdelen af den norske befolkning. I Sverige har omkring 3,3
millioner borgere en postkasse, hvilket udgør lidt under halvdelen af den svenske
befolkning. I Danmark modtager omkring 4,4 mio. borgere Digital Post fra det
offentlige, mens omkring 400.000 borgere er fritaget og derfor modtager posten
fysisk.
I Norge og Sverige er der fri konkurrence med flere postkasseleverandører på det
private digitale postmarked for virksomheders kommunikation med deres kunder.
Det private digitale postmarked for kommunikation mellem virksomheder og de-
res kunder i Norge og Sverige fungerer meget lig situationen i Danmark. Den en-
kelte postleverandør kan frit indgå kommercielle aftaler med private virksomheder
om forsendelse af post til virksomhedernes kunder. Postkasseleverandørerne er
ikke forpligtede til at vise hinandens private post.
Den frie markedskonkurrence for private afsendere har som konsekvens for den
enkelte borger, at det for borgeren kan være nødvendigt at have flere postkasser.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk