Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
2046896_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
15. april 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 482 (Alm. del) af 18.
marts 2019 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Spørgsmål
Vil ministeren i forlængelse af besvarelsen af samrådsspørgsmål S-V oplyse, hvilke
beregninger der ligger til grund for antagelsen om, at der samlet set vil være en
produktivitetsfremgang som følge af sundhedsreformen?
Svar
Aftalen om en sundhedsreform mellem regeringen og Dansk Folkeparti betyder
en sundhedsreform, der bringer sundhedsvæsenet tættere på borgeren og som
samtidig betyder en række konkrete forbedringer for patienterne.
Med aftalen er der enighed om at, at medarbejderne skal opleve en smidig og or-
dentlig overgang til den nye organisering.
For medarbejderne på sygehusene og andre regionale sundhedsinstitutioner vil ar-
bejdsopgaverne fremover ligne sig selv, og de overgår sammen med de admini-
strative medarbejdere og den administrative ledelse til de nye sundhedsforvaltnin-
ger med uændrede geografiske grænser og uden ændringer i sygehusstrukturen.
Der forudsættes derfor ikke særlige effekter på produktiviteten på sygehusene,
som dermed uændret kan forudsættes at stige de kommende år i lyset af den al-
mindelige udvikling i ny teknologi og behandlingsformer. For sundhedsvæsenet
under et vil reformen samtidig øge omkostningseffektiviteten som følge af den
forudsatte omstilling af behandling fra de specialiserede sygehuse til behandlings-
tilbud tættere på patienten i almen praksis og kommunerne.
For de ikke-sundhedsrelaterede opgaver, der udgør under 10 pct. af regionernes
samlede opgavemængde, vil der blive tale om en overdragelse til nye myndigheder
med en samtidig tilpasning i administrationen. Det vil alt andet lige kunne give an-
ledning til et midlertidigt produktivitetstab i omstillingsfasen.
Også for ikke-sundhedsopgaverne vil den samlede effekt på produktiviteten imid-
lertid være positiv. Det skyldes, at opgaverne overføres til myndigheder, der i for-
vejen varetager lignende opgaver, og hvor der derfor vil være muligt at håndtere
opgaven med en mindre administration.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 482: Spm. om, hvilke beregninger der ligger til grund for antagelsen om, at der samlet set vil være en produktivitetsfremgang som følge af sundhedsreformen, til finansministeren
Side 2 af 2
For eksempel er forudsat realiseret effektiviseringsgevinster på jordforurenings-
området på 50 mio. kr. årligt frem mod 2030 gennem tværgående national priori-
tering, faglige synergier og opgaveprioritering, svarende til op til �½ mia. kr. frem
mod 2030, der målrettes indsatsen over for de store, såkaldte generationsforure-
ninger. Tilsvarende realiseres administrative effektiviseringsgevinster på kultur- og
uddannelsesområdet, der omprioriteres til sundhedsområdet som en del af den
ekstra finansiering til det nære sundhedsvæsen gennem Nærhedsfonden.
Derfor forudsættes en samlet, forbedret produktivitetsudvikling de kommende år,
uanset den isolerede virkning af en omstillingsfase for de ikke-sundhedsrelaterede
opgaver som følge af sundhedsreformen.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister