Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
2044938_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
11. april 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 480 (Alm. del) af 18.
marts 2019
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse væksten i det demografiske træk på sundhedsområdet fra
2020 til 2025 (2019-priser, mia. kr.), og kort redegøre for, hvordan sundhedsområ-
det er afgrænset?
Svar
Væksten i det demografiske træk er et beregningsteknisk mål, der opgør hvor me-
get ressourceanvendelsen til det samlede offentlige forbrug rent mekanisk vil æn-
dre sig, hvis befolkningen ændrer sig, og det forudsættes at den reale udgift pr.
bruger er fastholdt uændret.
Beregningen af det demografiske træk skal generelt fortolkes varsomt. Væksten i
det demografiske træk anvendes primært som et element i en langsigtet holdbar-
hedsberegning, og opgørelsen er således ikke tiltænkt til beregninger af fx det kon-
krete udgiftstræk i de enkelte år, navnlig ikke på særskilte udgiftsområder eller sek-
torer. Opgørelsen er således ikke udtryk for konkrete udgifter, der skal finansieres.
Overordnet beregnes det demografiske træk på det offentlige forbrug således ved
mekanisk at sammenholde den forventede befolkningsudvikling med senest til-
gængelige oplysninger for det samlede offentlige forbrug i nationalregnskabet, dog
med en korrektion for delvis sund aldring.
Det demografiske træk tager blandt andet ikke højde for mulige produktivitetsfor-
bedringer i den offentlige sektor og indgår som ét blandt mange input i den lø-
bende tilrettelæggelse af finanspolitikken. Det er et politisk valg, hvordan der prio-
riteres mellem tilførsel af flere ressourcer til offentlige forbrugsudgifter og fx la-
vere skat, og væksten i det demografiske træk kan derfor ikke direkte sammenlig-
nes et-til-et med behovet for øget offentligt forbrug.
Det skal desuden understreges, at der i beregningen af det demografiske træk ikke
tages højde for, at omkostningen ved en ekstra bruger kan adskille sig fra de gen-
nemsnitlige omkostninger pr. bruger. Navnlig hvad angår det kollektive offentlige
forbrug, vil en stigning i befolkningen ikke automatisk afstedkomme en proportio-
nal stigning i udgifterne til forsvar, politi, administration mv.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 480: Spm. om væksten i det demografiske træk på sundhedsområdet, til finansministeren
2044938_0002.png
Side 2 af 2
Desuden indregnes ikke adfærdsændringer, fx ændret uddannelsestilbøjelighed el-
ler ændret træk på sundhedsvæsenet pga. af nye behandlingsmuligheder.
Det beregningstekniske demografiske træk til sundhedsvæsenet angivet i tabel 1
dækker bredt over udgifter til medicin, hospitaler, sygesikring, plejehjem og øvrig
sundhed. Det vil sige, at opgørelsen ikke blot dækker over sundhedsudgifter, som
kan fordeles til regioner, men også bl.a. udgifter til plejehjem i kommunerne. Stør-
stedelen af udgifterne kan individualiseres på alder, køn og herkomstgrupper. Ud-
gifter under
øvrig sundhed
kan dog ikke individualiseres, og fordeles derfor ligeligt
blandt alle borgere.
Den beregnede vækst i det samlede demografiske træk til sundhedsvæsenet udgør
samlet set ca. 11 mia. kr. frem mod 2025 (målt ift. 2019-niveauet),
jf. tabel 1.
Tabel 1
Vækst i det demografiske træk til sundhedsvæsenet bredt, 2020-2025
Vækst i mia. kr. (2019-priser)
Vækst i det demografiske træk på det
samlede sundhedsområde (inkl. plejehjem
i kommunerne)
1)
2020
2
2021
2
2022
2
2023
2
2024
2
2025
2
2020-
2025
11
Anm.: 1) Individuelt offentligt forbrug vedrørende sundhed i kommuner og regioner (medicin, hospitaler, pleje-
hjem). Afrunding medfører, at summen afviger fra totalen.
Kilde: Danmarks Statistik, Danmarks Konvergensprogram 2019, april 2019 og egne beregninger.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister