Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
2036033_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 25 (Alm. del) af 5. oktober
2018 stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA)
Spørgsmål
Vil ministeren beregne effekten i 2030 på beskæftigelsen, BNP, årlig vækst i BNP,
den strukturelle ledighed, de offentlige finanser samt GINI for den beskæftigede
del af befolkningen ved følgende tiltag, hvor tilbageløb og adfærd medtages i be-
regningen?
Der bedes i beregningerne taget hensyn til, at implementeringen af tiltagene sker i
overensstemmelse med budgetlovens rammer. Det vil sige, at de budgetforbed-
rende tiltag indføres gradvist fra 2020, mens de budgetforværrende tiltag gennem-
føres så hurtigt som muligt fra 2020, dog således, at budgetloven altid overholdes.
Budgetforværrende tiltag:
Afskaffelse af topskatten, afskaffelse af loftet over beskæftigelsesfradraget og
reduktion af det skrå skatteloft, jf. svaret på FIU alm. del
spørgsmål 246
(2013-2014)
Indførelse af et nyt fradrag på 84.000 kroner årligt ved en forhøjelse af det ek-
sisterende personfradrag for personer i beskæftigelse, samt et fradrag på
84.000 kroner for arbejdsmarkedsbidraget for personer i beskæftigelse, jf. sva-
ret på FIU alm. del
spørgsmål 246 (2013-2014)
Fribeløb på SU fjernes, så studerende kan tjene hvad de vil ved siden af SU’en,
jf. svaret på FIU alm. del
spørgsmål 246 (2013-2014)
Bo- og gaveafgiften afskaffes
Selskabsskatten sænkes til 15 pct., jf. svaret på FIU alm. del
spørgsmål 246
(2013-2014)
Registreringsafgiften fjernes, jf. svaret på FIU alm. del
spørgsmål 246 (2013-
2014)
Afskaffelse af arbejdsskadeafgiften, jf. svaret på FIU alm. del
spørgsmål 246
(2013-2014)
Iværksætterskatten fjernes helt (dvs. også for udbytter), jf. svaret på FIU alm.
del
spørgsmål 246 (2013-2014)
Sænke afgifter på grænsehandelsfølsomme i retning af varer til tysk niveau for
4 mia. kr., jf. svaret på FIU alm. del
spørgsmål 246 (2013-2014)
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 479: Spm. om de angivne budgetforværrende tiltag og øgning af eventuel overfinansiering med 12 mia. kr., til finansministeren
Side 2 af 9
Bedre og tidligere behandling i sundhedsvæsenet ved en udvidet fritvalgsord-
ning (svarende til udgift på 1,3 mia. kr.) , jf. svaret på FIU alm. del
spørgsmål
246 (2013-2014)
Øget bevilling til fri forskning (der afsættes 800 mio. kr. årligt til initiativet), jf.
svaret på FIU alm. del
spørgsmål 246 (2013-2014)
NOx-afgiften afskaffes
Opgør med strafferabatter (Absolut strafakkumulering op til 20 års fængsel)
Fjerne progressionen i beskatningen af aktieindkomst, dvs. aktieindkomstbe-
skatningen nedsættes til 27 pct., jf. svaret på SAU alm. del
spørgsmål 315
(2015-2016)
Fjerne beskatningen af produktionsjord
Naturskove (der afsættes 50 mio. kr. årligt til initiativet)
Afskaffelse af progressionen i ejendomsværdibeskatningen
Fradrag for tidligere års underskud
Afskaffelse af afgift på forsikring af lystbåde
Skatteyderbetalt tandlæge til kronikere, ulykkes- og sygdomsramte personer
med tandproblemer (der afsættes 150 mio. kr. årligt til initiativet)
Uddannelsesloftet afskaffes
Indføre social ombudsmand (der afsættes 10 mio. kr. årligt til initiativet)
Demografisk træk på offentlig service i perioden 2020-2030, jf. svaret på FIU
alm. del
spørgsmål 246 (2013-2014)
Midler til forsvaret (så reduktionen af midler i forsvaret ved effektivisering på
10 pct., jf. det budgetforbedrende tiltag, og afskaffelse af værnepligten annulle-
res).
Fastholdelse af stigning i offentligt forbrug som følge af forsvarsforliget
Budgetforbedrende tiltag:
Nulvækst i det offentlige forbrug i perioden 2020-2030
10 pct. produktivitetsforbedring i den offentlige sektor (stat, region og kom-
muner ved 1 pct. om året i 10 år). Det vil sige, at der udover nulvækst i det of-
fentlige forbrug skal effektiviseres for 10 pct., således den samlede realvækst i
det offentlige forbrug fra 2020-2030 bliver minus 10 pct., når der ses bort fra
det demografiske træk
Reduktion af erhvervsstøtte med 10 mia. kr.
Afskaffelse af partistøtte
Afskaffelse af værnepligt
Der stoppes for tilgang til efterlønsordningen, så den er fuldt udfaset i 2025.
Desuden forhøjes folkepensionsalderen til 68 år i 2028 og til 69 år i 2030. Ef-
ter 2030 videreføres indekseringsmekanismen med 10 års varsel (dvs. i 2025
skal der tages stilling til folkepensionsalderen i 2035), jf. svar på Finansudval-
gets spørgsmål nr. 264 (Alm. del) af 22. marts 2018 Med forslaget ændres reg-
lerne også for folketingsmedlemmer og ministre, så pensionsalderen forhøjes
og følger samme folkepensionsalder som resten af befolkningen
FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 479: Spm. om de angivne budgetforværrende tiltag og øgning af eventuel overfinansiering med 12 mia. kr., til finansministeren
2036033_0003.png
Side 3 af 9
Inflationsregulering (forbrugerprisindeks) af overførselsindkomster i perioden
2020-2030. jf. svaret på FIU alm. del
spørgsmål 246 (2013-14)
Nedlæggelse af regionerne
Reduktion af fradraget for faglige kontingenter til 3.000 kr.
Kompensationsgraden for kontanthjælpsloftet sænkes til 75 pct., hvilket inklu-
derer, at den samlede sum af ydelser kan reduceres i modsætning til nu, hvor
den samlede sum ikke kan reduceres med mere end summen af særlig støtte
og boligstøtte
Afskaffelse af dimittenddagpenge
Afskaffelse af seniorjobordningen
Beløbsgrænsen i beløbsordningen sænkes til 220.000 kr.
Omdannelse af børnecheck, så forældre kan udnytte børns personfradrag, jf.
svaret på FIU alm. del
spørgsmål 246 (2013-2014)
Svar
Som udgangspunkt vurderes forslagene under ét at kunne øge vækstpotentialet i
den private sektor markant, herunder i kraft af øget arbejdsudbud og privat be-
skæftigelse. Forslagene indebærer blandt andet en afskaffelse af topskatten og re-
gistreringsafgiften samt andre store skattenedsættelser, en udfasning af efterløns-
ordningen og højere folkepensionsalder.
De forslag, der indgår i spørgsmålet, vil samlet set indebære betydelige ændringer
af strukturerne i dansk økonomi, herunder i relation til beskatning, arbejdsmarked
og tilbagetrækning samt størrelsen af den offentlige sektor i forhold til den private
og i forhold til indkomstforskelle. Forslagene indebærer bl.a. besparelser på over-
førselsindkomster samt en betydelig mindre offentlig sektor. I alt er der tale om
knap 40 tiltag, som griber ind i hinanden i betydeligt omfang.
Der er udarbejdet en vurdering af de enkelte tiltag, så vidt det er muligt. Vurderin-
gen af de enkelte tiltags virkning på offentlig saldo, arbejdsudbud, BNP og GINI
fremgår af
tabel 1.
Vurderingen af de enkelte forslag er nærmere beskrevet i
bilag 1.
Overordnet om virkninger af forslagene
Samlet set indeholder spørgsmålet forslag til lavere skatter og afgifter for i størrel-
sesordenen 100 mia. kr. efter tilbageløb (målt før adfærd og uden at tage højde for
krydseffekter, jf. nedenfor). Det er således tale om en omfattende reduktion af be-
skatningen, som isoleret trækker i retning af et højere arbejdsudbud.
Udfasningen af efterlønnen og forhøjelserne af folkepensionsalderen vil ligeledes
bidrage til øget arbejdsudbud samt lavere offentlige udgifter. Virkningerne vedr.
efterløn og folkepension svarer skønsmæssigt til en stigning i arbejdsudbuddet på
ca. 53.000 fuldtidspersoner i 2030 vurderet med de vanlige regneprincipper
1
Det indgår ikke i denne beregning, om væsentligt lavere beskatning gennem arbejdslivet eventuelt kan betyde, at flere vil
trække sig tidligere tilbage for egne midler. Det bemærkes i relation hertil, at den samtidige reduktion af det offentlige for-
brug kan medføre, at en del af skattelettelserne omsættes til køb af tjenesteydelser, som ikke længere leveres af det offent-
lige i samme omfang, i stedet for opsparing eller andet forbrug.
1
FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 479: Spm. om de angivne budgetforværrende tiltag og øgning af eventuel overfinansiering med 12 mia. kr., til finansministeren
2036033_0004.png
Tabel 1
Vurdering af virkning af de enkelte tiltag i 2030
Virkning på offentlig
Arbejdsudbudsvirk-
saldo, mia. kr. ning, fuldtidspersoner
Budgetforværrende tiltag
Afskaffelse af topskatten, afskaffelse af loftet over beskæftigelsesfradraget og reduktion af det skrå
skatteloft, jf. svaret på FIU alm. del
spørgsmål 246 (2013-2014)
Indførelse af et nyt fradrag på 84.000 kroner årligt ved en forhøjelse af det eksisterende personfra-
drag for personer i beskæftigelse, samt et fradrag på 84.000 kroner for arbejdsmarkedsbidraget for
personer i beskæftigelse, jf. svaret på FIU alm. del
spørgsmål 246 (2013-2014)
Fribeløb på SU fjernes, så studerende kan tjene hvad de vil ved siden af SU’en, jf. svaret på FIU
alm. del
spørgsmål 246 (2013-2014)
Bo- og gaveafgiften afskaffes
Selskabsskatten sænkes til 15 pct., jf. svaret på FIU alm. del
spørgsmål 246 (2013-2014)
Registreringsafgiften fjernes, jf. svaret på FIU alm. del
spørgsmål 246 (2013-2014)
Afskaffelse af arbejdsskadeafgiften, jf. svaret på FIU alm. del
spørgsmål 246 (2013-2014)
Iværksætterskatten fjernes helt (dvs. også for udbytter), jf. svaret på FIU alm. del
spørgsmål 246
(2013-2014)
Sænke afgifter på grænsehandelsfølsomme i retning af varer til tysk niveau for 4 mia. kr., jf. svaret
på FIU alm. del
spørgsmål 246 (2013-2014)
Bedre og tidligere behandling i sundhedsvæsenet ved en udvidet fritvalgsordning (svarende til ud-
gift på 1,3 mia. kr.), jf. svaret på FIU alm. del
spørgsmål 246 (2013-2014)
Øget bevilling til fri forskning (der afsættes 800 mio. kr. årligt til initiativet), jf. svaret på FIU alm. del
spørgsmål 246 (2013-2014)
NOx-afgiften afskaffes
Opgør med strafferabatter (Absolut strafakkumulering op til 20 års fængsel)
Fjerne progressionen i beskatningen af aktieindkomst, dvs. aktieindkomstbeskatningen nedsættes
til 27 pct., jf. svaret på SAU alm. del
spørgsmål 315 (2015-2016)
Fjerne beskatningen af produktionsjord
Naturskove (der afsættes 50 mio. kr. årligt til initiativet)
Afskaffelse af progressionen i ejendomsværdibeskatningen
Fradrag for tidligere års underskud
Afskaffelse af afgift på forsikring af lystbåde
Skatteyderbetalt tandlæge til kronikere, ulykkes- og sygdomsramte personer med tandproblemer
(der afsættes 150 mio. kr. årligt til initiativet)
Uddannelsesloftet afskaffes
Indføre social ombudsmand (der afsættes 10 mio. kr. årligt til initiativet)
Demografisk træk på offentlig service i perioden 2020-2030, jf. svaret på FIU alm. del
spørgsmål
246 (2013-2014)
Midler til forsvaret (så reduktionen af midler i forsvaret ved effektivisering på 10 pct., jf. det budget-
forbedrende tiltag, og afskaffelse af værnepligten annulleres).
Fastholdelse af stigning i offentligt forbrug som følge af forsvarsforliget
-16¼ mia. kr.
-41�½ mia. kr.
-1 mia. kr.
-2�½ mia. kr.
-8�½ mia. kr.
-8¼ mia. kr.
-�½ mia. kr.
-0,4 mia. kr.
-4 mia. kr.
-1¼ mia. kr.
-¾ mia. kr.
-0 mia. kr.
-2 mia. kr.
1)
BNP-
virkning
GINI,
beskæftigede
GINI,
befolkning
15.900 fuldtidspers.
3.000 fuldtidspers.
300 fuldtidspers.
0
2.100 fuldtidspers.
7.700 fuldtidspers.
100 fuldtidspers.
0
350 fuldtidspers.
Ikke muligt at vurdere
Ikke muligt at vurdere
0
Ikke muligt at vurdere
1.600 fuldtidspers.
0
-
0
0
0
-
-1.000 fuldtidspers.
-
Ikke muligt at vurdere
Ikke muligt at vurdere
Ikke muligt at vurdere
0,9 pct. af BNP
0,0 pct. af BNP
0,0 pct. af BNP
0
0,9 pct. af BNP
0,4 pct. af BNP
0,0 pct. af BNP
0
0,0 pct. af BNP
Ikke muligt at vurdere
Ikke muligt at vurdere
0
Ikke muligt at vurdere
0,1 pct. af BNP
0
-
0
0,0 pct. af BNP
0
-
0,0 pct. af BNP
-
Ikke muligt at vurdere
Ikke muligt at vurdere
Ikke muligt at vurdere
1,5
-1,0
*
Ikke muligt at vurdere
-
*
0,0
-
*
-0,0
-0,0
0,0
-
0,2
-
0,0
0,0
0,0
0,0
Ikke muligt at vurdere
0,0
0,0
-0,6
-
-0,0
1,3
-0,3
*
Ikke muligt at vurdere
-
*
0,0
-
*
-0,0
-0,0
0,0
-
0,3
-
0,0
0,0
0,0
0,0
Ikke muligt at vurdere
0,0
0,0
-1,0
-
-0,1
-2�½ mia. kr.
-0,4 mia. kr.
-0,1 mia. kr.
1)
-0,4 mia. kr.
-0,1 mia. kr.
-0,1 mia. kr.
-0,2 mia. kr.
1)
-0,3 mia. kr.
1)
-0,0 mia. kr.
1)
-38¾ mia. kr.
1)
Vurderet under ét
med 10 pct. reduk-
tion
2)
-2¼ mia. kr.
1)
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 479: Spm. om de angivne budgetforværrende tiltag og øgning af eventuel overfinansiering med 12 mia. kr., til finansministeren
2036033_0005.png
Side 5 af 9
Tabel 2 (fortsat)
Vurdering af virkning af de enkelte tiltag i 2030
Virkning på offentlig
Arbejdsudbudsvirk-
saldo, mia. kr. ning, fuldtidspersoner
Budgetforbedrende tiltag
Nulvækst i det offentlige forbrug i perioden 2020-2030
10 pct. produktivitetsforbedring i den offentlige sektor (stat, region og kommuner ved 1 pct. om
året i 10 år). Det vil sige, at der udover nulvækst i det offentlige forbrug skal effektiviseres for 10
pct., således den samlede realvækst i det offentlige forbrug fra 2020-2030 bliver minus 10 pct.,
når der ses bort fra det demografiske træk
Reduktion af erhvervsstøtte med 10 mia. kr.
Afskaffelse af partistøtte
Afskaffelse af værnepligt
Der stoppes for tilgang til efterlønsordningen, så den er fuldt udfaset i 2025. Desuden forhøjes
folkepensionsalderen til 68 år i 2028 og til 69 år i 2030. Efter 2030 videreføres indekseringsmeka-
nismen med 10 års varsel (dvs. i 2025 skal der tages stilling til folkepensionsalderen i 2035), jf.
svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 264 (Alm. del) af 22. marts 2018 Med forslaget ændres
reglerne også for folketingsmedlemmer og ministre, så pensionsalderen forhøjes og følger
samme folkepensionsalder som resten af befolkningen
Inflationsregulering (forbrugerprisindeks) af overførselsindkomster i perioden 2020-2030. jf. sva-
ret på FIU alm. del
spørgsmål 246 (2013-14)
Nedlæggelse af regionerne
Reduktion af fradraget for faglige kontingenter til 3.000 kr.
Kompensationsgraden for kontanthjælpsloftet sænkes til 75 pct., hvilket inkluderer, at den sam-
lede sum af ydelser kan reduceres i modsætning til nu, hvor den samlede sum ikke kan reduce-
res med mere end summen af særlig støtte og boligstøtte
Afskaffelse af dimittenddagpenge
Afskaffelse af seniorjobordningen
Beløbsgrænsen i beløbsordningen sænkes til 220.000 kr.
Omdannelse af børnecheck, så forældre kan udnytte børns personfradrag, jf. svaret på FIU alm.
del
spørgsmål 246 (2013-2014)
45�½ mia. kr.
1)
Ikke muligt at vurdere
Ikke muligt at vurdere
0,7
1,2
BNP-
virkning
GINI,
beskæftigede
GINI,
befolkning
51¼ mia. kr.
2)
Ikke muligt at vurdere
Ikke muligt at vurdere
0,9
1,6
10 mia. kr.
0,2 mia. kr.
Vurderet under ét med
midler til forsvaret
2)
Ikke muligt at vurdere
-
-
Ikke muligt at vurdere
-
-
0,0
0,0
-
0,0
0,0
-
18 mia. kr.
53.000 fuldtidspers.
1,9 pct. af BNP
-
-
10 mia. kr.
Ikke muligt at vurdere
�½ mia. kr.
Ikke muligt at vurdere
1�½ mia. kr.
0,4 mia. kr.
1)
0,2 mia. kr.
1¼ mia. kr.
7.200 fuldtidspers.
Ikke muligt at vurdere
0
Ikke muligt at vurdere
5.700 fuldtidspers.
700 fuldtidspers.
2.400 fuldtidspers.
800 fuldtidspers.
0,2 pct. af BNP
Ikke muligt at vurdere
0
Ikke muligt at vurdere
0,2 pct. af BNP
0,0 pct. af BNP
0,1 pct. af BNP
0,0 pct. af BNP
0,1
Ikke muligt at vurdere
0,0
Ikke muligt at vurdere
0,1
-
-
0,1
0,5
Ikke muligt at vurdere
0,0
Ikke muligt at vurdere
0,1
-
-
0,1
Den samlede virkning på det offentlige forbrug fremgår af tabel 2.
Provenuvirkningen af 10 pct. produktivitetsforbedring er regnet ekskl.virkningen på udgifter til Forsvaret, da midlerne forudsættes tilbageført til forsvaret. Ligeledes forudsættes midlerne fra afskaffelsen af
værnepligten tilbageført til Forsvaret. Den samlede virkning på det offentlige forbrug fremgår af
tabel 2.
*
Beregningen udestår og eftersendes.
Anm.: Virkningen af de enkelte tiltag er vurderet når de er fuldt indfaset i 2030. Den strukturelle virkning på den offentlige saldo er opgjort efter tilbageløb og skønnet adfærd (hvor muligt).
Kilde: Egne beregninger.
1)
2)
FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 479: Spm. om de angivne budgetforværrende tiltag og øgning af eventuel overfinansiering med 12 mia. kr., til finansministeren
2036033_0006.png
Overordnet om virkninger af forslagene (fortsat)
Udover markante nedsættelser af skatten på arbejde indebærer forslagene blandt
andet også en afskaffelse af registreringsafgiften og NOX-afgiften og en reduktion
af afgifter på grænsehandelsfølsomme varer på 4 mia. kr. Det bemærkes i den for-
bindelse, at afgifter generelt er velegnede til at sikre, at eksterne omkostninger
som miljø- og klimabelastning, forurening, støj og trængsel reguleres på en om-
kostningseffektiv måde, forudsat at afgiftsniveauet sættes i overensstemmelse med
størrelsen af de relevante eksterne skadevirkninger.
Ligeledes kan afgifter bidrage til omkostningseffektiv opfyldelse af nationale og
internationale mål og forpligtelser, sammenlignet med alternative instrumenter
hertil. Afskaffelse (eller nedsættelse) af afgifter til et niveau, der ikke modsvarer de
nævnte hensyn, kan således medføre samfundsøkonomiske omkostninger.
Nedsættelse af selskabsskatten til 15 pct. vurderes at have positive virkninger på
investeringer, realløn og BNP. Det bemærkes i den forbindelse, at forslaget om re-
duktion af erhvervsstøtte med 10 mia. kr. i praksis vil medføre skattestigninger for
erhvervene, da størstedelen af erhvervsstøtten gives via skattesystemet (de så-
kaldte skatteudgifter).
Fjernelse af det progressive element i ejendomsværdibeskatningen vil, ved forven-
tede højere renteniveauer i fremtiden, som udgangspunkt indebære en forøget
skattesubsidiering af ejerboliger for ca. 1 pct. af ejerboligmassen. Fjernelse af pro-
gressionen i aktieindkomstbeskatningen vil bidrage til at reducere den høje effek-
tive beskatning af det reale afkast på opsparing via aktier, hvilket kan trække i ret-
ning af øget opsparing.
Regulering af overførselsindkomsterne på linje med prisudviklingen i stedet for
lønudviklingen vil sammen med øvrige forslag vedrørende overførselsindkom-
sterne, herunder det lavere kontanthjælpsloft og afskaffelsen af dimittend-dag-
penge, ligeledes trække i retning af lavere offentlige udgifter og øget arbejdsudbud.
Forslagene vil medføre en stigning i indkomstforskellene på tværs af befolknin-
gen, samt et fald i det offentlige forbrug og den offentlige beskæftigelse svarende
til en reduktion på ca. 10 pct. i 2030 i forhold til forløbet i Finansministeriets aktu-
elle mellemfristede fremskrivning,
jf. nærmere nedenfor.
Virkning på det offentlige forbrug
I Finansministeriets seneste mellemfristede fremskrivning i
Opdateret 2025-forløb:
Grundlag for udgiftslofter 2022
er der i perioden 2019-2025 forudsat en årlig gennem-
snitlig vækst på 0,4 pct. i det offentlige forbrug. Den resterende del af det finans-
politiske råderum indregnes som en reserve til øvrige prioriteringer. I 2025 udgør
reserven til øvrige prioriteringer ca. 12¼ mia. kr. (2019-priser).
I årene 2025-2030 udgør den beregnede gennemsnitlige årlige vækst i det offent-
lige forbrug ca. 1¼ pct. på baggrund af beregningstekniske principper, som indgår
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 479: Spm. om de angivne budgetforværrende tiltag og øgning af eventuel overfinansiering med 12 mia. kr., til finansministeren
2036033_0007.png
Side 7 af 9
i vurderingen af den finanspolitiske holdbarhed.
2
Det understreges, at der for
årene efter 2025 ikke kan opgøres et finanspolitisk råderum, fordi der ikke er taget
stilling til finanspolitiske mål ud over den aktuelle planlægningshorisont, som er
fastsat med regeringens 2025-plan
Vækst og velstand 2025.
På baggrund af de ovennævnte forudsætninger indebærer de foreslåede tiltag vedr.
det offentlige forbrug en gennemsnitlig realvækst på -0,2 pct. om året frem mod
2030, svarende til en reduktion af de reale ressourcer til det offentlige forbrug
med ca. 55 mia. kr. i 2030 i forhold til det mellemfristede forløb,
jf. tabel 2.
Tabel 3
Forslag vedrørende det offentlige forbrugs virkning på den primære offentlige saldo
2030
Mia. kr., 2019-priser
Offentligt forbrug i alt (1)+(2)+(3)+(4)+(5)
(1) Heraf nulvækst
(2) Heraf vækst i det demografiske træk
(3) Heraf fastholdelse af forsvarsløft
(4) Heraf øvrige tiltag, som vedrører det offentlige forbrug
1)
(5) Heraf 10 pct. reduktion i det offentlige forbrug, hvor forsvar friholdes
54¼
45�½
-38¾
-2¼
-1¾
51¼
Øvrige tiltag som vedrører det offentlige forbrug dækker over opgør med strafferabatter, naturskove,
skatteyderbetalt tandlæge, afskaffelse af uddannelsesloftet, indførslen af en social ombudsmand og
afskaffelse af seniorjobordningen. Provenuvirkningen af de enkelte tiltag fremgår af
tabel 1.
Anm.: Det offentlige forbrug er opgjort i 2019-priser. Reduktionen i det offentlige forbrug på 10 pct. tager
udgangspunkt i et niveau for det offentlige forbrug i 2030, der er beregnet på baggrund af vækst i det
demografiske træk fra 2019 til 2030, hvortil der er indregnet de øvrige prioriteringer som vedrører det
offentlige forbrug, og hvor de offentlige forbrugsudgifter til Forsvaret friholdes for reduktionen. De
offentlige forbrugsudgifter til Forsvaret er beregningsteknisk fastholdt i niveau af BNP på baggrund af
de seneste regnskabstal for 2017 tillagt den del af forsvarsløftet, som er kategoriseret som værende
offentligt forbrug i 2025. Det er forudsat, at de frigjorte midler i Forsvaret som følge af afskaffelse af
værnepligten tilbageføres til Forsvaret.
Kilde:
Opdateret 2025-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2022.
1)
Initiativerne reducerer dermed samlet set det offentlige forbrug med ca. 10 pct. i
forhold til det seneste mellemfristede grundforløb fra august 2018. Det vil inde-
bære, at det offentlige forbrugs andel af BNP i 2030 reduceres i forhold til det hi-
storiske niveau før den globale finanskrise satte ind i 2008,
jf. figur 1.
Den bereg-
ningsteknisk forudsatte udvikling i den offentlige beskæftigelse i forhold til det nu-
værende grundforløb fremgår af figur 2.
2
De beregningstekniske principper for det offentlige forbrug indebærer, at det offentlige forbrug følger befolkningsudvik-
lingen (det demografiske træk) og den generelle velstandsstigning i årene efter den mellemfristede planlægningshorisont.
FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 479: Spm. om de angivne budgetforværrende tiltag og øgning af eventuel overfinansiering med 12 mia. kr., til finansministeren
2036033_0008.png
Side 8 af 9
Figur 1
Offentligt forbrugs andel af strukturelt BNP i
grundforløb og med realvækst på -0,2
Pct. af strukturelt BNP
24
22
20
18
16
14
12
10
Gns. 1990-2007
2019
2030
Figur 2
Offentligt beskæftigelse i grundforløb og med
realvækst på -0,2
1.000 fuldtidsbeskæftigede
800
1.000 fuldtidsbeskæftigede
800
Pct. af strukturelt BNP
24
22
750
20
18
16
14
12
10
750
700
700
650
650
600
600
550
90
95
00
05
10
15
20
25
30
550
Realvækst på -0,2
Grundforløb
Grundforløb
Realvækst på -0,2
Anm.: Det offentlige forbrug er opgjort ekskl. afskrivninger. I beregningen forudsættes en årlig realvækst på -
0,2 pct., svarende til den samlede virkning af de forslag, som vedrører det offentlige forbrug.
Kilde: Egne beregninger baseret på den seneste mellemfristede fremskrivning,
jf. Opdateret 2025-forløb:
Grundlag for udgiftslofter 2022.
Der knytter sig særlig usikkerhed til forslaget om en
”10 pct. produktivitetsforbed-
ring
i den offentlige sektor”.
Der er ikke angivet virkemidler til at opnå en sådan
produktivitetsforbedring på 10 pct., og på det konkrete plan er der derfor som ud-
gangspunkt alene tale om en reduktion i ressourceanvendelsen til offentligt for-
brug. I den sammenhæng skal det bemærkes, at en reduktion af det offentlige for-
brug ikke i sig selv behøver øge den offentlige sektors produktivitet.
Vurdering af samlet virkning af forslagene
Som nævnt vil de forslag, der indgår i spørgsmålet, samlet set indebære betydelige
ændringer af strukturerne i dansk økonomi, herunder i relation til beskatning, ar-
bejdsmarked og tilbagetrækning samt størrelsen af den offentlige sektor i forhold
til den private.
Overordnet vurderes forslagene under ét at kunne øge vækstpotentialet i den pri-
vate sektor markant, herunder i kraft af øget arbejdsudbud og privat beskæftigelse.
Forslagene vil indebære, at skatter og afgifter nedsættes betydeligt. Samtidig vil
forslagene medføre et fald i det offentlige forbrug og en stigning i indkomstfor-
skellene på tværs af befolkningen.
Der knytter sig stor usikkerhed til en vurdering af en samlet forslagspakke af den
rækkevidde og kompleksitet, der er tale om i spørgsmålet. Som følge af disse usik-
kerheder, som uddybes nedenfor, vurderer Finansministeriet det ikke muligt at
give en samlet retvisende kvantitativ vurdering af forslagspakkens betydning for
blandt andet velstand og beskæftigelse over tid og ej heller for den samlede udvik-
ling i den strukturelle offentlige saldo år for år til 2030. Besvarelsen afspejler der-
for den marginale virkning af de enkelte tiltag, hvor muligt, men ikke et samlet
skøn for virkningen på blandt andet BNP, beskæftigelse, eller Gini-koefficienten.
FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 479: Spm. om de angivne budgetforværrende tiltag og øgning af eventuel overfinansiering med 12 mia. kr., til finansministeren
2036033_0009.png
Side 9 af 9
At det ikke vurderes muligt at foretage en samlet retvisende kvantitativ vurdering,
skal blandt andet ses i lyset af Finansministeriets rapport
Regneprincipper og modelan-
vendelse
dynamiske effekter af offentligt forbrug og offentlige investeringer,
maj 2018. Af
denne rapport fremgår således blandt andet: ”Finansministeriets
regnemetoder er […]
tiltænkt situationer, hvor der fra det nuværende udgangspunkt sker ændringer af fx skattesyste-
met eller de offentlige ydelser, som set i det store billede
fx set i forhold til forskellene på tværs
af de vestlige lande
trods alt er forholdsvist begrænsede. Det er som udgangspunkt i sådanne
tilfælde, at der kan være mulighed for at foretage tilstrækkeligt sikre skøn over dynamiske effek-
ter baseret på (fortrinsvis dansk) empiri.”
Der er i den forbindelse navnlig usikkerhed om, hvordan den omtalte reduktion af
de offentlige serviceudgifter (og derigennem den offentlige beskæftigelse) på ca.
10 pct. i forhold til grundforløbet i 2030 potentielt kan have afledte virkninger på
sigt, fx via mulige indvirkninger på kvaliteten i uddannelsessystemet, af forebyg-
gende indsatser og behandlinger i sundhedssystemet, eller børns læring og udvik-
ling i daginstitutioner mv. Dermed er der også usikkerhed om, hvilke langsigtede
BNP- og beskæftigelseseffekter, der kan være forbundet med ændringen i de of-
fentlige serviceudgifter i forhold til de mellemfristede forløb. Det vurderes såle-
des, at Finansministeriets sædvanlige antagelser ved mere marginale ændringer i de
reale udgifter til det offentlige forbrug ikke uden videre kan finde anvendelse i det
aktuelle tilfælde.
Hertil kommer, at ministeriernes beregninger af tiltag som udgangspunkt beskri-
ver virkningen af at ændre ét enkelt område ad gangen. Hvis alle elementer iværk-
sættes samtidigt vil der opstå et betydeligt samspil mellem de enkelte forslag (så-
kaldte krydseffekter), som øger usikkerheden i forhold til de vanlige provenuskøn.
Eksempelvis bliver merprovenuet fra en stigende beskæftigelse afledt af fx tilbage-
træknings- eller arbejdsmarkedstiltag reduceret, når person- og beskæftigelsesfra-
draget samtidig hæves markant og topskatten afskaffes. Endelig gælder det, at de
usikkerheder, der generelt knytter sig til skøn for adfærdsvirkningerne af skatteæn-
dringer, naturligt bliver forstærket, når der er tale om ændringer af den størrelses-
orden, der er tale om i spørgsmålet
3
.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
I svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 246 (alm. del) af 9. april 2014 afgav Finansministeren svar på et spørgsmål, der
langt hen ad vejen svarer til forslagspakken i det aktuelle spørgsmål. I det svar blev angivet effekter for de enkelte tiltag,
ligesom svaret viste summen af disse som en indikation af de samlede virkninger på blandt andet BNP, beskæftigelse og
indkomstforskelle (opsummeret ved Gini-koefficienten). I den forbindelse blev der i svaret samtidig påpeget en række cen-
trale usikkerheder og kvalitative forbehold, der kunne påvirke effekter af tiltagene, herunder i forhold til de mulige afledte
virkninger af lavere offentlige serviceudgifter og mulige krydseffekter på tværs af initiativer. Det skal her understreges, som
også beskrevet i den nævnte rapport om ”Regneprincipper og modelanvendelse –
dynamiske effekter af offentligt forbrug
og offentlige investeringer” fra maj 2018, at ”Sådanne
forbehold og beskrivelser kan være af lige så stor vigtighed for at opnå et retvisende
billede af de samlede konsekvenser eventuelle kvantitative vurderinger af dynamiske effekter”, jf. rapportens s. 11.
3