FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 476: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om sundhedsreformen, til finansministeren

Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt

Samrådstale

Samråd i Finansudvalget den 15. marts vedr. udspil til

sundhedsreform



Tak formand og tak for invitationen til samråd.



Jeg er blevet bedt om at svare på fire spørgsmål (S, T, U

og V) i dette samråd. Det vil jeg gøre samlet.



Regeringen har fremlagt et udspil til en sundhedsre-

form, som vi lige nu forhandler om.



Det er en stor og vigtig reform, der skal understøtte, at

vores sundhedsvæsen er rustet til de kommende års ud-

fordringer med flere ældre og flere kronisk syge, og at

vi bruger pengene på sundhed frem for administration.



Derfor er jeg også glad for at stille op i dag, for at af-

klare de rejste spørgsmål om økonomien på sundheds-

området.

***



Et gennemgående element i de stillede spørgsmål er en

bekymring for finansieringen af sundhedsområdet frem

mod 2025.



Spørgsmål T omtaler ligefrem, at ’regeringen ikke vil

dække de stigende udgifter som følge af flere

ældre’.



Det er et temmelig misvisende udsagn. Regeringen har

prioriteret over 6 mia. kr. til sundhedsvæsenet alene si-

den 2015. Og regionernes udgiftsniveau er løftet med 4

mia.kr. Det er mere end den foregående S-regering

gjorde fra 2011 til 2015.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 476: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om sundhedsreformen, til finansministeren

Side 2 af 7



Og regeringen har klart tilkendegivet, at sundhedsområ-

det også fremover vil blive prioriteret højt.



Og nu står vi her, hvor regeringen udover den løbende

prioritering af sundhedsområdet har fremlagt et udspil

til en sundhedsreform.



Reformen betyder en ændret organisering og styring, så

sundhedsvæsenet er bedre rustet til at håndtere de kom-

mende års demografiske udfordring.



Og reformen betyder, at der bruges færre ressourcer på

administration og flere på sundhed.



Regeringen prioriterer samtidig 6 mia. kr. i 2020-2025

til det nære sundhedsvæsen.



Det er helt konkrete penge, som sættes af og som kom-

mer oveni den løbende årlige prioritering de kommende

år.



Og som skal give et ekstra løft af det nære sundhedsvæ-

sen i almen praksis og i kommunerne.



Herudover lægger regeringen op til at prioritere samlet

godt 0,4 mia. kr. over perioden 2019 til 2025 til bedre

patientrettigheder og indsatser for mere sundhedsperso-

nale.



Det sikrer, at de stærke patientrettigheder vi har opbyg-

get i Danmark bedre efterleves over hele landet. Og det

betyder nye rettigheder til førstegangsfødende.



Det kommer oven i yderligere 0,4 mia. kr. i årene 2019-

2025 som prioriteres til en bedre almen praksis, til mere

sammenhængende data.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 476: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om sundhedsreformen, til finansministeren

Side 3 af 7



Jeg vil i den forbindelse gerne knytte et par ord på re-

formen og sammenhængen med den demografiske ud-

vikling med flere ældre, som spørgeren omtaler i

spørgsmål S og T.



For vi ser ind i betydelige udfordringer med en stigende

ældrebefolkning og med en stigende gruppe af patienter

med kroniske sygdomme.



Den udvikling er en hovedårsag til, at regeringen vil æn-

dre organiseringen på sundhedsområdet.



Vi skal have en bedre arbejdsdeling mellem det nære

sundhedsvæsen og de specialiserede sygehuse.



Det kræver en styrket kapacitet og styrkede kompeten-

cer i det nære sundhedsvæsen. Og det kræver et styrket

samarbejde.



Derfor etablerer vi sundhedsfællesskaber.



Og samtidig skaber vi en mere enkel struktur, så vi får

et nationalt sundhedsvæsen med høj og ensartet kvali-

tet, og så vi samtidig får frigjort ressourcer til sundheds-

området gennem en mindre administration.



Det vil bl.a. Socialdemokratiet så tilsyneladende ikke

være med til.



Men problemet er jo, at hvis vi

ikke

gør noget, så vil ud-

viklingen med flere patienter på sygehusene og overbe-

lægning bare blive forstærket.



Derfor

der behov for at ændre, så sundhedsvæsenet

er rustet til den demografiske udfordring.

***

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 476: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om sundhedsreformen, til finansministeren

Side 4 af 7



Jeg vil i den forbindelse gerne berøre diskussionen om

det demografiske pres og de kommende års prioritering

til sundhedsområdet.



For der spørges i spørgsmål S til, hvordan regeringen

vil finansiere det demografiske pres som følge af især

flere ældre



Jeg går her ud fra, at spørgeren refererer til det bereg-

nede demografiske træk på sundhedsområdet i bred

forstand inkl. dele af den kommunale ældrepleje.



Men det udtrykker

–

som Finansministeriet jo også

klart tilkendegiver hver gang det spørges til det demo-

grafiske træk

–

en mekanisk beregningsstørrelse, som vi

bruger i de langsigtede holdbarhedsberegninger.



Og som ikke en-til-en kan sammenlignes med behovet

for et øget offentlig forbrug.



Det faktiske behov vil afspejle den faktiske udvikling på

sundhedsområdet, herunder fx udviklingen i medicin-

udgifter og medicinforbrug, den teknologiske udvikling

og i udviklingen i den behandlingsomstilling, som rege-

ringen har lagt op til.



Derudover har vi hele tiden sagt, at vi gerne vil bruge

flere penge på det offentlige forbrug, så det kan vokse

år for år. Fx til sundhedsområdet og til at sikre dansker-

nes tryghed og sikkerhed.



Regeringen vil her sikre sundhedsområdet de midler,

der er nødvendige for at udvikle området.



Det vil vi gøre løbende gennem konkrete prioriteringer

som led i de årlige økonomiaftaler og finanslovaftaler,

baseret på de konkrete behov.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 476: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om sundhedsreformen, til finansministeren

Side 5 af 7



Regeringen har af flere omgang vist, at sundhedsområ-

det er højt prioriteret.



Som jeg nævnte indledningsvist i min besvarelse, så har

regeringen siden 2015 prioriteret over 6 mia. kr. til

sundhed gennem den løbende prioritering. Og regio-

nernes udgiftsniveau er løftet med 4 mia.kr.



Det er mere end den seneste S-regering.



Prioriteringen fra regeringen på 6 mia. kr. gennem den

nye Nærhedsfond er gjort mulig, fordi regeringen med

Sundhedsreformen skaber rammerne for at ompriori-

tere bl.a. administrationen af opgaverne uden for sund-

hedsområdet.



Og det markerer jo en meget klar forskel mellem rege-

ringens ambitioner og Socialdemokratiets:



S peger stort set bare på flere penge fra råderummet

–

mens regeringen for det første har fremlagt en konkret

plan for, hvordan sundhedsvæsenet kan rustes til at

håndtere de kommende års demografiske pres. Og for

det andet har tilvejebragt 6 mia. kr., som er helt kon-

krete penge, der kommer oveni den løbende priorite-

ring af sundhedsområdet.



Regeringen har det samme råderum som S. Den lø-

bende prioritering vil regeringen foretage som led i de

årlige økonomiaftaler og finanslovaftaler.

***



Afslutningsvist vil jeg gerne adressere spørgsmål U,

hvor der efterlyses garantier for, at sundhedsreformen

ikke vil føre til yderligere besparelser på de øvrige vel-

færdsområder i kommunerne

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 476: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om sundhedsreformen, til finansministeren

Side 6 af 7



Til det er jeg glad for at kunne svare, at der med udspil-

let netop er etableret en struktur, der sikrer et finansie-

ret løft af de kommunale kompetencer og den kommu-

nale kapacitet, og som sikrer finansiering af nye opgaver

til kommunerne.



Dermed er der ikke tale om ufinansierede opgaveover-

førsler til kommunerne eller andre elementer, der bety-

der besparelser på øvrige velfærdsområder, herunder

børneområdet.



Sundhedsreformen betyder en styrket rolle for kommu-

nerne. Og med den styrkede rolle og nye opgaver følger

tilhørende finansiering.



For kommunerne vil de styrkede kompetencer og flere

opgaver finansieres fra to hovedkilder:



For det første vil en ny kvalitetsplan sætte standarder

for faglighed og kvalitet over hele landet og sætte

retning for, hvordan mere behandling kan foregå i

det nære sundhedsvæsen

–

herunder i kommunerne.



Kommunerne kompenseres efter de almindelige reg-

ler for de nye opgaver og krav, som kvalitetsplanen

indebærer.



Den nye Nærhedsfond på samlet 6 mia. kr. skal

netop bidrage til at løfte kompetencer i kommu-

nerne, i sammenhæng med udrulningen af kvalitets-

planen.



For det andet vil de nye sundhedsfællesskaber være

rammen for konkrete aftaler om kompetenceløft og

nye opgavedelinger mellem kommuner, sygehus og

almen praksis. Det kan fx være en konkret aftale om

en styrket kommunal indsats for at forebygge gen-

indlæggelser.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 476: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om sundhedsreformen, til finansministeren

Side 7 af 7



De konkrete aftaler finansieres gennem midler fra

sygehusbudgettet eller fra midler i sundhedsfælles-

skabet.



Pengene følger dermed patienten.



Og som nævnt: Med de nye opgaver følger finansiering.

Hvis kommunerne løser en opgave for sygehusene, skal

pengene følge med fra sygehuset til at løse opgaven.



Så hvis jeg skal opsummere:



Regeringen sikrer med sundhedsreformen, at sund-

hedsområdet er rustet til den demografiske udvik-

ling. Hvis vi ikke gør noget, vil de nuværende pro-

blemer med flere patienter og overbelægning på sy-

gehusene blot fortsætte.



Med reformen løfter vi det nære sundhedsvæsen

med 6 mia. kr., bl.a. fordi vi med reformen kan sikre

besparelser på administrationen. Det er 6 mia. kr.

som kommer oveni den løbende prioritering de

kommende år.



Regeringen vil prioritere de nødvendige midler ud

fra de faktiske behov. Regeringen har siden 2015 pri-

oriteret over 6 mia. kr., og regionerne er løftet med 4

mia. kr., mere end den tidligere S-regering gjorde i

årene 2011-2015. Så ingen kan være i tvivl om, at

sundhed vil blive prioriteret.



Reformen betyder en væsentligt styrket rolle for

kommunerne. Den nye struktur sikrer finansiering af

nye opgaver til kommunerne, og betyder derfor ikke

besparelser på andre velfærdsområder.



Tak for ordet.