Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
24. april 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 475 (Alm. del) af 14.
marts 2019 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Spørgsmål 475
Vil ministeren oplyse hvilke antagelser om udbetaling af egen pensionsopsparing og
skatteindtægterne herfra, der ligger til grund for besvarelsen af spørgsmål 461, og i
forlængelse
heraf oplyse, hvor meget en typisk LO’er, der
går på pension, forventes at
få udbetalt i egen pensionsopsparing i 2025 samt hvor stor en skattebetaling dette for-
ventes at lede til?
Svar
I Finansministeriets pensionsmodel fremskrives private pensionsindbetalinger og
pensionsudbetalinger, herunder arbejdsmarkedspensioner. Modellen holder styr
på indbetalingerne for de forskellige aldersgrupper, som forrentes, indtil opsparin-
gen udbetales. Beregningsteknisk påbegyndes udbetalingen af pensionsformuen
ved minimumsalderen for normal udbetaling af privat pension, dvs. 3 til 5 år før
folkepensionsalderen. Ved en sænkning af folkepensionsalderen antages bereg-
ningsteknisk, at profilen for udbetaling af pensioner forskydes tilsvarende. Tilsva-
rende antages det, at de samlede pensionsindbetalinger reduceres svarende til, at
længden af arbejdslivet reduceres.
Indbetalinger til de fradragsberettigede pensionsordninger bevirker en udskydelse
af indkomstskat, og de er omfattet af pensionsfradraget. Pensionsudbetalingerne
er indkomstskattepligtige, og de indgår i beregningsgrundlaget for modregning af
folkepension. Beregningsteknisk antages gennemsnitsskattesatser for udskudt skat
og provenu af pensionsfradrag ved beregning af saldovirkningen af færre pensi-
onsindbetalinger ved en lavere folkepensionsalder. Tilsvarende antages gennem-
snits satser for indkomstskat og modregning af folkepension ved en fremskyn-
delse af pensionsudbetalingerne.
Personer, der i årene op mod folkepensionsalderen var medlem af en a-kasse i en
organisation, som hører under LO
1
, fik i gennemsnit udbetalt 65.000 kr. (2019-ni-
veau) i pensionsudbetalinger i aldrene 65-67 år. Det må dog forventes, at dette be-
løb vil stige frem mod 2025. Det skyldes især modningen af pensionssystemet,
hvor folk, der går på pension i 2025, i gennemsnit har betalt ind til deres pension
1
Lønmodtagerorganisationerne LO og FTF fusionerede i 2018 og dannede sammen FH. I besvarelsen refereres alene til
lønmodtagere, som før fusionen havde været organiseret under LO.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk