Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
2037323_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
28. marts 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 472 (alm. del) af 14. marts
2019 stillet efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF)
Spørgsmål
Hvordan forholder ministeren sig til Den Europæiske Centralbanks studie om,
hvordan arv sænker arbejdsudbuddet blandt arvinger og vil ministeren forklare,
hvorvidt studiets konklusioner giver anledning til at foretage ændringer i måden,
hvorpå Finansministeriet estimerer provenueffekter af ændringer i arvebeskatnin-
gen?
Der henvises til https://www.ecb.eu-
ropa.eu/pub/pdf/scpwps/ecb.wp2222.en.pdf
Svar
I relation til beregninger af adfærdsvirkninger af ændringer i bo- og gaveafgiften
lægger Skatteministeriet og Finansministeriet til grund at de omtrent er neutrale
for de offentlige finanser.
I det omfang skatteyderen fx har et ønske om, at overdrage en forbrugsmulighed
til næste generation i familien kan bo- og gaveafgiften på den ene side ses på linje
med anden beskatning af kapitalindkomst og virker i denne forstand på samme
måde som beskatning af fx aktieindkomst, der reducerer investorernes afkast og
dermed kan mindske incitamentet til opsparing. Det indebærer, at fx en reduktion
af bo- og gaveafgiften isoleret set kan styrke tilskyndelsen til opsparing, hvilket vil
trække i retning af en positiv virkning på fx arbejdsudbuddet. Hertil kommer dog,
at
arv kan være ”utilsigtet” i den forstand, at formuen fx kan være
opbygget ud fra
et forsigtighedshensyn i lyset af usikkerheden om den enkeltes livslængde og risici.
Det taler for, at beskatning af arv er mindre forvridende end andre skatter på ka-
pitalafkast.
På den anden side kan de, der modtager arv og gave, tænkes at reducere arbejds-
udbuddet som følge af den såkaldte indkomsteffekt. Arv og gave kan således mu-
liggøre opretholdelse af samme disponible indkomst (og derved forbrugsmulig-
hed) ved et lavere arbejdsudbud. Dette kan isoleret set trække i retning af en nega-
tiv påvirkning af arbejdsudbuddet.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 472: Spm. om Den Europæiske Centralbanks studie om, hvordan arv sænker arbejdsudbuddet blandt arvinger, til finansministeren
Side 2 af 2
Samlet set er det således vurderingen, at der ikke er belæg for at antage væsentlige
adfærdseffekter forbundet med ændringer af bo- og gaveafgiften.
Af det refererede papir fra den Europæiske Centralbank fremgår det, at forfat-
terne på franske data har undersøgt, hvorvidt en forøgelse af privat formue i form
af arv påvirker, hvornår man vælger at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Det
findes at personer med en alder på mellem 55 og 65 år, der på et givet tidpunkt
modtager en arv har højere sandsynlighed for at trække sig tilbage fra arbejdsmar-
kedet på dette tidspunkt end personer, der modtager en arv i de efterfølgende år.
Dvs. at beslutningen om arbejdsmarkedsdeltagelse er påvirket af modtagelse af
arv, således at arbejdsudbuddet reduceres som følge heraf. Resultatet er desuden
påvirket af en række socioøkonomiske forhold, herunder eksempelvis uddannel-
sesniveau, beskæftigelse og partnerskabsstatus.
Papiret underbygger således, at der er en negativ virkning på arbejdsudbuddet
knyttet til indkomsteffekten af modtaget arv, hvilket netop ligger til grund for de i
ministerierne anvendte beregningsforudsætninger,
jf. ovenfor.
Papiret forholder sig
dog ikke til hvorvidt (og i hvilken størrelsesorden) der er en negativ påvirkning af
arbejdsudbuddet knyttet til bo- og gaveafgiftsbeskatningen for personer, der fx
ønsker at overdrage en forbrugsmulighed til næste generation i familien
–
hvilket
som nævnt også ligger til grund for de nuværende beregningsforudsætninger.
Papiret vurderes på ovenstående baggrund isoleret set ikke at give anledning til at
revidere de af ministerierne anvendte beregningsforudsætninger.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister