Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
11. april 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 470 (Alm. del) af 13.
marts 2019 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)
Spørgsmål
Er ministeren enig med professor og sundhedsøkonom Jakob Kjellberg og Anna
Kollerup Iversen, som i Ugeskrift for Læger den 6. februar 2019 under overskrif-
ten ”Et kig i krystalkuglen: Pengene passer ikke! Hvad gør vi så?” fremfører et
forslag om, at der med afsæt i DREAM-modellen bør udvikles nye scenarier for
demografiens påvirkning af sundhedsudgifterne, herunder scenarier for at leveår
også kunne føre til flere behandlingskrævende leveår som følge af det stigende an-
tal borgere med kronisk sygdom, samt at sundhedsudgifterne pr. borger kunne
stige mere for den ældre end den yngre del af befolkningen over tid?
Svar
Artiklen af Jakob Kjellberg og Anna Kollerup Iversen uddybes i rapporten ”Flere
ældre og nye behandlinger
Hvad kommer det til at koste?
Udviklingen i sundhedsvæsenets
økonomi, ressourcer og opgaver” VIVE, december 2018.
I rapporten indgår bl.a. en
række scenariefremskrivninger af sundhedsudgifterne med forskellige antagelser
om både sund aldring og mervækst.
Scenariefremskrivningerne er foretaget af DREAM-gruppen. DREAM er en uaf-
hængig institution. Beslutninger om både metodevalg samt opdatering af modeller
og antagelser, foretages alene af DREAM. For en nærmere redegørelse vedrø-
rende DREAMs konkrete beregninger henvises således til DREAM.
Finansministeriets mellem- og langsigtede fremskrivninger af dansk økonomi op-
dateres fast to gange om året, i forbindelse med Danmarks Konvergensprogram
hvert forår samt i forbindelse med finanslovsforslaget i august. I den forbindelse
med de faste fremskrivninger opdateres blandt andet væksten i det såkaldte demo-
grafiske træk, som indgår som et beregningsteknisk input i de langsigtede frem-
skrivninger, med det senest tilgængelige datagrundlag.
Finansministeriets beregninger af det demografiske træk korrigeres for
delvis sund
aldring,
dvs. den anvendte metode hviler på en observeret sammenhæng mellem
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 470: MFU spm., om at der med afsæt i DREAM-modellen bør udvikles nye scenarier for demografiens påvirkning af sundhedsudgifterne,, til finansministeren
2044611_0002.png
Side 2 af 2
alder, restlevetid og udgiftstræk. Metoden ligger mellem et scenarie, hvor der for-
udsættes ingen sund aldring (dvs. udgifterne forudsættes uændrede på hvert al-
derstrin i forhold til lønudviklingen), og et scenarie, hvor der antages fuld sund
aldring (dvs. udgifterne afhænger af restlevetiden og ikke alderen som sådan). Et
scenarie med fuld sund aldring anslås at undervurdere det demografisk betingede
udgiftspres, mens et scenarie helt uden sund aldring anslås at overvurdere det de-
mografisk betingede udgiftspres. Se desuden
Svar på Finansudvalgets spørgsmål 639
(alm. del) af 21. september 2018.
Korrektionen for sund aldring afspejler, at personer i den sidste del af livet (den
terminale fase), har et væsentligt højere træk på de helbredsrelaterede ydelser end
personer, der ikke er i den terminale fase. Korrektionen tager dermed højde for, at
når dødeligheden i en given aldersgruppe falder, vil færre i aldersgruppen være i
den terminale fase. De Økonomiske Råd foretager en korrektion for delvis sund
aldring på baggrund af en lignende metode.
Det bemærkes, at metoden er konsistent med, at der i forbindelse med stigende
levetid også vil være flere leveår med træk på sundhedsbehandling, herunder både
til kroniske og ikke-kroniske sygdomme, idet der netop ikke antages fuld sund ald-
ring.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister