FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 469: MFU spm. om udviklingen i efterspørgslen på sundhedsydelser, til finansministeren

Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

11. april 2019

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 469 (Alm. del) af 13.

marts 2019 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)

Spørgsmål

Mener finansministeren, det er en realistisk antagelse for udviklingen i efterspørgs-

len på sundhedsydelser, når man undlader at lægge en såkaldt mervækst ind i de

mellemfristede fremskrivninger af sundhedsudgifterne til at dække stigende efter-

spørgsel på sundhedsydelser samt nye, dyre behandlinger og medicin?

Svar

Finansministeriet kan ikke genkende udlægningen i den artikel

–

”Et kig i krystal-

kuglen: Pengene passer ikke! Hvad gør vi så”, Ugeskrift for læger, 6. februar 2019

–

som

spørgeren formodes at henvise til, om at der

”I Finansministeriets og DREAM-grup-

pens fremskrivninger af sundhedsudgifterne samles antagelser om, hvordan fremtidens sundheds-

væsen udvikler sig”.

Finansministeriet udarbejder ikke prognoser for de fremtidige sundhedsudgifter

eller andre underkomponenter af det offentlige forbrug, men indarbejder derimod

politiske beslutninger og beregningstekniske antagelser for det

samlede

offentlige

forbrug. Finansministeriet anvender som input i de langsigtede fremskrivninger et

såkaldt demografisk træk, som er en mekanisk beregning baseret på befolknings-

udviklingen og historiske enhedsudgifter til offentligt forbrug, herunder udgifter

til sundhed (inkl. en korrektion for udskudte terminale udgifter, når dødeligheden

i en given aldersgruppe falder, dvs. delvis sund aldring),

jf. boks 1.

Ovenstående skal ses i sammenhæng med, at finanspolitikken ikke planlægges me-

kanisk ud fra hverken det såkaldte demografiske træk eller ud fra forudsætninger

om en ”mervækst” eller ”mindrevækst”

på et givet område, men tværtimod ud fra

politiske prioriteringer inden for ansvarlige finanspolitiske rammer. I

”Et kig i kry-

stalkuglen: Pengene passer ikke! Hvad gør vi så”

skriver Jakob Kjellberg og Anna Kolle-

rup Iversen således også, at

”Det er langt hen ad vejen en politisk diskussion, hvor mange

penge, der skal sættes af til sundhedsvæsenet for at sikre en tidssvarende udvikling af vores sund-

hedsvæsenet”.

Finanspolitikken tilrettelægges konkret inden for den mellemfristede planlæg-

ningshorisont frem mod 2025. Inden for den mellemfristede planlægningshorisont

fastlægges finanspolitikken på baggrund af politiske prioriteringer og mål mv.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 469: MFU spm. om udviklingen i efterspørgslen på sundhedsydelser, til finansministeren

Side 2 af 3

Frem mod 2025 er der et finanspolitisk råderum på 24�½ mia. kr. målt i forhold til

niveauet i 2019 baseret på den seneste fremskrivning i Danmarks Konvergenspro-

gram 2019. Det er et politisk valg, hvordan det finanspolitiske råderum dispone-

res. Der tages hvert år stilling til, hvordan midlerne bedst anvendes. Eventuel

mervækst i udgifter på et eller flere områder vil overordnet, og i fravær af ny fi-

nansiering, skulle modsvares af mindrevækst på andre områder. Det demografiske

træk er en mekanisk beregning og ikke udgifter, der automatisk skal afholdes eller

findes konkret finansiering til.

I Finansministeriets langsigtede fremskrivninger følger de offentlige udgifter og

indtægter beregningstekniske principper efter den mellemfristede planlægningsho-

risont, dvs. fra 2026 og frem, med henblik på at vurdere om den politik, der plan-

lægges frem mod 2025 kan videreføres uden at den offentlige gæld stiger uhold-

bart.

Det betyder bl.a., at skatte- og afgiftsbelastningen fastholdes uændret og de of-

fentlige udgifter til forbrug fremskrives ud fra, at udgifterne pr. bruger følger løn-

udviklingen samt at brugergrundlaget følger det samlede demografiske træk. Fi-

nansministeriets langsigtede fremskrivninger er således ikke en prognose for,

hvordan dansk økonomi forventes at udvikle sig, men derimod en teknisk frem-

skrivning, hvor økonomien antages at udvikle sig efter beregningstekniske princip-

per.

Væksten i det demografiske træk indgår som et blandt mange input i de langsig-

tede fremskrivninger, og opgøres på linje med de øvrige dele af fremskrivningerne

efter en række mekaniske beregningstekniske principper. Opgørelsen tager bl.a.

udgangspunkt i historiske gennemsnitlige reale enhedsudgifter pr. bruger, og tager

ikke højde for mulighederne for produktivitetsvækst i den offentlige sektor eller

for, at de marginale udgifter kan afvige fra de gennemsnitlige udgifter. Udgifterne

kan desuden være udtryk for forskelle i lokale politiske prioriteringer, ressourcean-

vendelse og udgiftsstyring. Opgørelsen af det demografiske træk er således ikke

udtryk for konkrete udgifter, der skal finansieres, hverken i enkelte år, på tværs af

sektorer eller på særskilte udgiftsområder, herunder sundhedsvæsenet,

jf. boks 1 for

yderligere uddybning.

Netop på baggrund af sådanne forbehold tages der årligt aktivt

stilling til udgiftsbehov og prioriteringer i finanspolitikken.

Baggrunden for Finansministeriets langsigtede fremskrivninger er således at vur-

dere, om der efterlades en regning til kommende generationer

–

eller om den poli-

tik, der aktuelt planlægges

–

kan videreføres på langt sigt. Såfremt kommende ge-

nerationer ønsker ændrede prioriteringer eller en ændret udgiftsfordeling (dvs. en

anden politik), så vil disse generationer skulle prioritere dette helt på linje med

normal finanspolitisk planlægning.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 469: MFU spm. om udviklingen i efterspørgslen på sundhedsydelser, til finansministeren

Side 3 af 3

Boks 1

Uddybende om Finansministeriets beregninger af det demografiske træk

Væksten i det demografiske træk er et beregningsteknisk mål, som anvendes som et element i en langsigtet

holdbarhedsberegning i de økonomiske fremskrivninger efter den mellemfristede planlægningshorisont. Det

mekanisk beregnede demografiske træk opgør hvor meget ressourceanvendelsen til det samlede offentlige forbrug

rent mekanisk vil ændre sig, hvis befolkningen ændrer sig, og det forudsættes at den reale udgift pr. bruger er

fastholdt uændret.

Overordnet beregnes det demografiske træk på det offentlige forbrug således ved mekanisk at sammenholde den

forventede befolkningsudvikling med senest tilgængelige oplysninger for det samlede offentlige forbrug i

nationalregnskabet, dog med en korrektion for udskudte terminale udgifter, når dødeligheden i en given

aldersgruppe falder, dvs. delvis sund aldring.

Opgørelsen af det demografiske træk anvendes som nævnt primært som et input i finansministeriets langsigtede

fremskrivninger af dansk økonomi. Opgørelsen er således ikke tiltænkt til beregninger af fx det præcise udgiftstræk i

de enkelte år, navnlig ikke på særskilte udgiftsområder eller sektorer, og er heller ikke udtryk for udgifter, der skal

findes konkret finansiering til. Opgørelsen af det demografiske træk tager blandt andet ikke højde for mulige

produktivitetsforbedringer i den offentlige sektor.

Der tages desuden ikke højde for, at omkostningen ved en ekstra bruger kan adskille sig fra de gennemsnitlige

omkostninger pr. bruger. Navnlig hvad angår det kollektive offentlige forbrug, vil en stigning i befolkningen ikke

automatisk afstedkomme en proportional stigning i udgifterne til forsvar, politi, administration mv.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister