Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
11. april 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 468 (Alm. Del) af 13.
marts 2019 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Spørgsmål
Vil ministrene redegøre for, hvordan andre landes arbejde med verdensmålene
kan tjene til inspiration for Danmark, herunder gerne oversende en liste med ek-
sempler fra de lande, som regeringen overvejer at lade sig inspirere af?
Svar
Finansministeriet ligger ikke inde med en liste over eksempler fra lande, som kan
tjene til inspiration. Der er etableret en række formelle og uformelle mekanismer,
som kan bidrage til læring på tværs af lande.
Der afholdes fx hvert år High Level Political Forum (HLPF) i New York, hvor
flere lande præsenterer status på implementeringen af verdensmålene. I tillæg her-
til afholdes en række øvrige arrangementer (’side events’), hvor temaerne er mere
alsidige. Finansministeriet og Udenrigsministeriet deltog i 2017 og 2018.
Blandt de mere uformelle kilder til inspiration kan nævnes Concord Europe, en
europæisk NGO, som bl.a. fremhæver ’best practice’ på tværs af Europa. På listen
fremtræder bl.a. Danmarks Statistiks SDG-partnerskab om data, såvel som Folke-
tingets arbejde med verdensmålene i udvalgene.
https://concordeurope.org/blog/2018/09/25/sdg-good-practices-from-across-
europe/
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister