Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
1983673_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
7. december 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 46 (Alm. del) af 11.
oktober 2018
Spørgsmål
DR Detektor omtalte den 9. oktober 2018 interne notater fra Finansministeriet,
som viser, at det vil koste 88,6 mia. kr. at stoppe for salg af benzin- og dieselbiler i
2030. Vil ministeren opgøre, hvilke forudsætninger den nævnte opgørelse bygger
på, og hvordan udgiftsposten fordeler sig hvert år i perioden frem til 2025? I
samme tabel bedes ministeren også opgøre det finanspolitiske råderum, det de-
mografiske træk og regeringens planlagte vækst i det offentlige forbrug frem til
2025.
Svar
Der oversendes hermed revideret svar på spørgsmål nr. 46 (alm. del) af 11. okto-
ber 2018. Svaret er revideret, da de tal for antal nyregistrerede el- og plug-in hy-
bridbiler i årene 2018-2030, som blev anvendt i besvarelsen, ikke er de korrekte tal
fra Basisfremskrivningen. Finansministeriet er blevet gjort opmærksom på, at sva-
ret endvidere har indeholdt foreløbige tal i tabel 2, der er opdateret i denne versi-
on.
Som det fremgår af spørgsmålet, er der tale om et internt notat. Af principielle
årsager kommenterer Finansministeriet ikke på interne notater.
Det kan dog tilføjes, at i forbindelse med udarbejdelsen af regeringens Klima- og
luftudspil
“Sammen om en grønnere fremtid”
har regeringen set på hvilke omkostnin-
ger, der under en række forudsætninger kunne forventes ved en målsætning om at
alle nyregistrerede biler i 2030 skal være lavemissionsbiler.
Der er potentielt set tale om en betydelig omkostning, som afhænger helt afgø-
rende af den fremtidige teknologiske udvikling.
Regeringen har derfor besluttet at nedsætte en kommission, der skal analysere
konsekvenserne af en sådan målsætning og udarbejde en samlet strategi, der kan
sikre en realisering af målsætningen.
Skøn over omkostningerne ved at nå målsætningen er behæftet med meget stor
usikkerhed. Det skyldes blandt andet, at omkostningerne ved at nå dette mål af-
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om prisen for stop af salg af benzin- og dieselbiler i 2030, til finansministeren
1983673_0002.png
Side 2 af 4
hænger af ukendte faktorer som den fremtidige teknologiske udvikling for lave-
missionsbiler og husholdningernes og erhvervenes betalingsvillighed for at få me-
re klimavenlige biler.
I skønnet over de mulige omkostninger er Energistyrelsens Basisfremskrivning
2018 lagt til grund for, hvad salget af lavemissionsbiler vil være uden yderligere
politiske tiltag. Det forventede salg af lavemissionsbiler uden yderligere politiske
initiativer men inklusiv forventet teknologisk udvikling er vist i
tabel 1.
Tabel 1
Prognose for salg af el- og plug-in hybridbiler, 2019-2030
2019
Elbil
Plug-in hybridbil
I alt
Pct. af samlet salg
1.880
950
2.830
1,4
2020
1.970
700
2.670
1,3
2021
4.510
1.520
6.030
3,0
2022
4.720
2.360
2023
7.070
3.810
2024
2025
2026
2027
2028
2029
2030
7.760 10.300 13.300 17.920 22.640 28.730 35.690
4.860
7.230
8.870 11.610 14.440 18.220 22.620
7.080 10.880 12.620 17.530 22.200 29.530 37.080 46.950 58.310
3,5
5,2
5,9
7,9
9,7
12,5
15,2
18,5
22,2
Anm.:
Prognosen fra Energistyrelsen tager udgangspunkt i et ”frozen
policy”-scenarie.
Kilde: Energistyrelsens Basisfremskrivning 2018
Et skøn over omkostningerne ved at nå målsætningen kan herefter laves i to trin.
Først laves en beregningsteknisk fremskrivning, hvor salget i basisfremskrivningen
i de enkelte år er tvunget op på et niveau, så nysalget af lavemissionsbiler i 2030
ender på 100 pct. For at få en nogenlunde jævn stigning i salget af lavemissionsbi-
ler forøges salget i basisfremskrivningen med samme faktor i alle år bortset fra de
førstkommende år.
På baggrund af den beregningstekniske fremskrivning har Skatteministeriet skøn-
net, hvad mindreprovenuet vil være, hvis der for 2019 og 2020 antages de nye
virkemidler, der ligger i klima- og luftudspillet, og fra 2021 til 2030 antages en
fastholdt registreringsafgift for el- og plug-in hybridbiler svarende til reglerne i
2018.
Skatteministeriet skønner på baggrund af ovenstående forudsætninger, at det sam-
lede mindreprovenu fra registrerings-, ejer-/vægt-/udlignings- og brændstofafgif-
terne for perioden 2019-2030 vil være i størrelsesordenen 50 mia. kr.
Andet trin er at skønne over hvor store yderligere omkostninger, der vil være
nødvendige for at nå målsætningen. Det er meget usikkert hvilke yderligere vir-
kemidler, der skal til for at nå målsætningen, ligesom målet må forventes at kunne
nås på forskellige måder. Dette bidrager til den store usikkerhed, der er forbundet
med at skønne over de yderligere omkostninger.
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om prisen for stop af salg af benzin- og dieselbiler i 2030, til finansministeren
1983673_0003.png
Side 3 af 4
For 2019 og 2020 er der ikke antaget at være yderligere omkostninger, da omkost-
ningerne ved at nå salgstallene er indeholdt i Skatteministeriets beregninger. I
2021 og frem til 2030 er der beregningsteknisk antaget at være en yderligere om-
kostning ved at nå målsætningen. Omkostningen er antaget at være størst i starten
af perioden og derefter faldende i takt med, at den teknologiske udvikling gør
lavemissionsbiler mere konkurrencedygtige. Generelt er den yderligere omkost-
ning antaget at være større for elbiler end for plug-in hybridbiler, da plug-in hy-
bridbiler vurderes at være mere konkurrencedygtige i forhold til konventionelle
biler, hvilket salgstallene for 2018 indtil nu også tyder på.
Med ovenstående antagelser skønnes de yderligere omkostninger ved at nå mål-
sætningen at kunne udgøre op mod 50 mia. kr. frem mod 2030.
På trods af, at de enkelte skøn er behæftet med meget stor usikkerhed, skønnes
det, at det er sandsynligt, at omkostningerne ved at nå målsætningen, om at alle
nyregistrerede biler i 2030 er lavemissionsbiler, vil være i størrelsesordenen 50-100
mia. kr. I tabel 2 er omkostningerne frem mod 2025 vist år for år.
Kommissionen vil nu få til opgave at komme med mere præcise bud på omkost-
ningerne ved indfrielsen af regeringens målsætning, hvordan målsætningen kan
indfries, og hvordan omkostningerne kan håndteres.
Tabel 2 indeholder desuden som efterspurgt det finanspolitiske råderum, væksten
i det demografiske træk og regeringens planlagte vækst i det offentlige forbrug.
Tabel 2
Skønnede omkostninger forbundet med at nå målsætningen om 100 pct. af nysalget er lavemissionsbiler i
2030, samt tal for finanspolitiske råderum, skønnet vækst i det demografiske træk og vækst i det offentlige
forbrug
Mia. kr. (2019-priser)
Skønnede omkostninger ved
målsætning
Finanspolitisk råderum
(målt ift. 2018)
1)
Demografisk træk
Realvækst i det offentlige forbrug
ekskl. afskrivninger (pct.)
2)
2019
0,1
4¼
3�½
0,4
2020
0,2
5�½
6�½
0,4
2021
�½-1
7�½
9�½
0,4
2022
1-2�½
12¼
13
0,4
2023
2�½-4�½
18¼
16
0,5
2024
2�½-4�½
23¼
19�½
0,3
2025
3-5�½
27�½
23�½
0,3
Anm.: 1) Det finanspolitiske råderum er målt som den beregningsteknisk mulige vækst i det offentlige forbrug ekskl.
afskrivninger inden for de finanspolitiske mål. Råderummet opgøres aktuelt ift. udgiftsniveauet i 2018. Råde-
rummet for 2019 er udmøntet med finansloven for 2019. Tages der højde herfor vil råderummet på bag-
grund af augustfremskrivningen udgøre 23�½ mia. kr. i 2025 (målt i forhold til 2019). Råderummet er opgjort
med usikkerhed, som er stigende ud i tid.
2) Det reale offentlige forbrug er opgjort ekskl. afskrivninger ved input-metoden.
På grund af afrundinger summer delementer ikke nødvendigvis til totalen.
Kilde: Danmarks Statistik, Opdateret 2025-forløb, august 2018 og egne beregninger.
Det finanspolitiske råderum frem mod 2025 er et mål for hvor meget plads, der er
til nye politiske initiativer på skatte- og udgiftsområdet, herunder realvækst i det
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om prisen for stop af salg af benzin- og dieselbiler i 2030, til finansministeren
Side 4 af 4
offentlige forbrug eller andre politiske initiativer, inden for målet om strukturel
balance i 2025.
Råderummet er senest opgjort i forbindelse med den mellemfristede fremskriv-
ning fra august 2018 (Opdateret 2025-forløb, august 2018), hvor det blev skønnet
til 27�½ mia. kr. (2019-priser) frem mod 2025 målt i forhold til udgiftsniveauet i
2018.
Det bemærkes, at det demografiske træk er et beregningsteknisk mål, der opgør
hvor meget ressourceanvendelsen til offentligt forbrug rent mekanisk vil ændre
sig, hvis befolkningen ændrer sig, og det forudsættes at den reale udgift pr. bruger
er fastholdt uændret, dog med en korrektion for delvis sund aldring.
Opgørelsen af det demografiske træk er således af mekanisk karakter og skal
generelt fortolkes varsomt. Opgørelsen tager blandt andet ikke højde for mulige
produktivitetsforbedringer i den offentlige sektor, eller at der i praksis vil være
forskellige ønsker til politiske prioriteringer ud fra lokale ønsker og behov. Det
demografiske træk indgår primært som et input i de langsigtede fremskrivninger af
dansk økonomi.
Opgørelsen af det demografiske træk er således ikke tiltænkt til beregninger af fx
det konkrete udgiftstræk i de enkelte år, og er heller ikke udtryk for udgifter, der
skal findes konkret finansiering til. Derfor er det demografiske træk således heller
ikke udgifter, som det finanspolitiske råderum skal dække.
I
Opdateret 2025-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2022
(august 2018) forudsættes det
reale offentlige forbrug i gennemsnit at vokse med 0,4 pct. årligt frem mod 2025.
Det svarer til regeringens målsætning om en basisrealvækst på 0,3 pct. tillagt det
substantielle løft af forsvaret,
jf. Forsvarsforlig 2018-23
(januar 2018). Forudsætnin-
gen om realvæksten i det offentlige forbrug skal ses i sammenhæng med, at der i
det mellemfristede forløb - ud over forbrugsvæksten - er indregnet en reserve til
regeringens øvrige politiske prioriteringer, der udgør ca. 14¼ mia. kr. i 2025. Både
forbrugsvæksten og reserven til øvrige prioriteringer indgår i det finanspolitiske
råderum.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister