Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
3. maj 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 454 (alm. del) af 7. marts
2019 stillet efter ønske fra Rune Lund (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvordan den disponible bruttonationalindkomst er til-
faldet danske husholdninger opdelt på indkomstdeciler, i perioden 2010-2018
samlet og for hvert år i perioden? Ministeren bedes opgøre fordelingen af frem-
gangen som husholdningernes andel af den samlede disponible bruttonationalind-
komst fordelt på indkomstdeciler, og opdelt på percentiler for den 10. indkomst-
decil.
Svar
Bruttonationalindkomsten opgøres ikke direkte for de enkelte husholdninger, men
er udtryk for den værdiskabelse, der er resultat af det, som virksomhederne produ-
cere ved hjælp af input i form af kapital og arbejdskraft. Den disponible bruttona-
tionalindkomst er bruttonationalindkomsten minus indkomst- og formueskatter
og andre løbende overførsler til udlandet (netto).
I opgørelsen nedenfor er der taget udgangspunkt aflønningen af husholdningernes
input til produktionen baseret på lønindkomst, virksomhedsindkomst, egne og ar-
bejdsgiveradministrerede pensionsindbetalinger og positiv kapitalindkomst. Af be-
regningstekniske årsager indgår afkast af pensionsopsparing ikke, og indkomsterne
er opgjort før skat.
Sidst nævnte skal ses i lyset af, at lønindkomst og indkomstoverførsler indgår sam-
let i skattegrundlaget. Der kan således ikke umiddelbart henføres skat til de enkelte
indkomstelementer. Afkastet af pensionsopspring er ikke medtaget, da dette ikke i
datagrundlaget kan henføres direkte til den enkelte pensionsopsparer, og fordi der
ikke findes registeroplysninger om pensionsformuer for hele perioden.
Den gennemsnitlige aflønning er fordelt i forhold til indkomstdeciler og ind-
komstpercentiler for disponibel indkomst,
jf. tabel 1 til 4.
I opgørelsen af ind-
komstdeciler og indkomstpercentiler er anvendt den disponible indkomst for fa-
milier, som almindeligvis anvendes ved fordelingsberegninger.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk