Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
2005312_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
24. januar 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 44 (Alm. del) af 9. oktober
2018
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for de provenumæssige konsekvenser ved at indføre et
loft over andelen af elever på fri- og privatskoler, så højest 10 pct. af alle skoleele-
ver går på en fri- og privatskole? De resterende elever, som nu går på en fri- eller
privatskole, skal antages at blive optaget på en folkeskole. Med i besvarelsen bedes
indgå, at man samtidig sænker koblingsprocenten for fri- og privatskoler til 71 pct.
Svar
Finansministeriet har til brug for besvarelse af spørgsmålet indhentet bidrag fra
Undervisningsministeriet.
Det skal påpeges, at nedenstående tabel 1 er en rent mekanisk beregning, som
desuden er udtryk for en gennemsnitsberegning. Marginalomkostningerne for
ekstra elever i folkeskolen afhænger bl.a. af fordelingen af eleverne i de frie grund-
skoler på kommuner, den enkelte kommunes gennemsnitsudgift pr. folkeskoleelev
og kapacitetsforholdene på den enkelte kommunes folkeskoler.
Det kan oplyses, at gennemsnitsudgiften pr. elev i folkeskolen i regnskabsåret
2017 udgjorde ca. 74.700 kr. inkl. udgifter til specialundervisning, i 2018-
prisniveau. Det skal ses i forhold til, at statens driftstilskud pr. årselev i de frie
grundskoler i 2018 udgjorde 49.632 kr. ved en koblingsprocent på 76 pct.,
jf. tabel
1.
Tabel 1
Mekanisk beregning af offentlige udgifter til folkeskolen og frie grundskoler i dag og ved elevloft på frie
grundskoler samt justeret koblingsprocent
Folkeskolen
I dag
Enhedspris
Antal elever
Offentlige udgifter (mia. kr.)
74.700
558.489
41,7
49.632
121.440
6,0
Frie Grundskoler
Ved elevloft og reduceret koblingsprocent
Enhedspris
74.700
46.689
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 44: Spm. om de provenumæssige konsekvenser ved at indføre et loft over andelen af elever på fri- og privatskoler, til finansministeren
2005312_0002.png
Side 2 af 2
Antal elever
Offentlige udgifter (mia. kr.)
609.046
45,5
70.883
3,3
Difference i offentlige udgifter (mia. kr.)
Offentlige udgiftsmæssige konsekvenser i alt
(mia. kr.)
3,8
-2,7
1,1
Anm.: Beregningerne er med afsæt i antal elever i skoleåret 2017/2018 samt gennemsnitlige udgifter pr. elev på
baggrund af regnskabstal for 2017 samt finansloven for 2018. Det bemærkes, at der beregningsteknisk er for-
udsat, at de 50.557 elever ud over loftet på 10 pct. i fri- og privatskoler går i folkeskolen til den gennemsnitli-
ge udgift på 74.700 kr. i regnskab 2017.
Kilde: Undervisningsministeriet, egne beregninger
Det samlede antal elever i grundskolen i skoleåret 2017/18 var 708.829 elever.
Elevtallet omfatter elever i 0. - 10. klasse i folkeskolen, frie grundskoler og efter-
skoler. Heraf var antallet af elever i fri- og privatskoler i skoleåret 2017/18 på
121.440 elever, svarende til 17 pct. af alle elever i grundskolen,
jf. også tabel 1.
Et loft på 10 pct. over andelen af elever på fri- og privatskoler vil udgøre 70.883
elever beregnet på baggrund af elevtallet i skoleåret 2017/18. Antallet af elever i
fri- og privatskoler ud over loftet på 10 pct., og som må antages at blive optaget
på en folkeskole, vil således udgøre 50.557 elever.
Elevloftet vil således betyde, at det samlede antal elever i folkeskolen vil stige til
609.046 elever og med offentlige udgifter på omkring 45,5 mia. kr., svarende til
offentlige merudgifter til folkeskolen på 3,8 mia. kr. årligt ift. i dag.
Derudover vil nedsættelsen af koblingsprocenten fra 76 til 71 pct. betyde, at en-
hedsudgiften til de frie grundskoler reduceres fra 49.632 til 46.689 kr. pr. årselev.
Ved et elevloft og en samtidig nedsættelse af koblingsprocenten vil de offentlige
udgifter til de frie grundskoler forventes at udgøre ca. 3,3 mia. kr. årligt. Ændrin-
gerne vil ved sammenligning til i dag betyde, at der vil være offentlige mindreud-
gifter til de frie grundskoler på omkring 2,7 mia. kr. årligt.
De samlede udgiftsmæssige konsekvenser med de angivne beregningstekniske
forudsætninger kan således opgøres til offentlige merudgifter på ca. 1,1 mia. kr.
ved et elevloft på 10 pct. i fri- og privatskoler, og en samtidig nedsættelse af kob-
lingsprocenten til 71 pct.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister