Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
2029235_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
13. marts 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 426 (alm. del) af 19.
februar 2018 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren i forlængelse af Skatteministeriets ”Aktuelle skattetal: Skatter og
afgifter er lempet med godt 27 mia. kr.” af 18. januar
(https://www.skm.dk/media/1847211/Godt-27-mia-kr-i-skatte-og-
afgiftslempelser-i-2025.pdf) oplyse, hvorledes det vil påvirke den finanspolitiske
holdbarhed, hvis skattesænkningerne foretaget siden 2015 rulles tilbage? Ministe-
ren bedes i svaret også opgøre effekten i 2030, 2040, 2050 og 2060, i hhv. mia. kr.
og i pct. af BNP.
Svar
Finanspolitikken tilrettelægges inden for de gældende mål for den strukturelle
saldo, hvor der aktuelt er fastlagt et mål om strukturel balance i 2025.
Det indebærer også, at alle aftaler tilrettelægges inden for den ramme. Overordnet
betyder det, at eventuelle finansieringsunderskud eller -finansieringsoverskud i
årene frem mod 2025 vil henholdsvis blive dækket af eller tilgå det finanspolitiske
råderum og dermed samlet set være neutrale for den strukturelle saldo. Når virk-
ningen på den strukturelle saldo er neutral inden for den mellemfristede planlæg-
ningshorisont
–
som aktuelt går til 2025
–
vil dette også gælde i årene efter, med-
mindre der er tiltag, hvor virkningen på de offentlige finanser ændrer sig efter
2025.
Det indebærer således, at langt hoveddelen af alle politiske aftaler og tiltag, inkl.
deres finansiering, vil være neutrale for den strukturelle saldo i såvel årene frem
mod 2045 og på den finanspolitiske holdbarhed. Dog vil enkelte aftaler kunne
have en særskilt virkning på den offentlige saldo efter 2025 i tilfælde, hvor der er
en betydelig profil i enten lempelser eller finansiering efter 2025. Der henvises i
øvrigt til besvarelsen af
Finansudvalgets spørgsmål nr. 471 (alm. del) af 14. august 2018.
Der er bedt om bidrag fra Skatteministeriet, som oplyser:
Den førte skattepolitik siden regeringsskiftet i juni 2015 skønnes samlet set at
medføre umiddelbare skatte- og afgiftslempelse på godt 27 mia. kr. i 2025,
jf. tabel
1.
Provenuvirkningen efter tilbageløb og adfærd skønnes at udgøre ca. 18 mia. kr.,
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 426: Spm. om den finanspolitiske holdbarhed, hvis skattesænkningerne foretaget siden 2015 rulles tilbage, til finansministeren
2029235_0002.png
Side 2 af 2
hvilket afspejler virkningen på den offentlige saldo og dermed den isolerede virk-
ning på den finanspolitiske holdbarhed.
Tabel 1
Skatte- og afgitslempelser, netto siden regeringsskiftet i juni 2015
2019-niveau
Mia. kr.
Umiddelbart mindreprovenu
Mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd
27,2
18,0
2025
Pct. af BNP
1,2
0,8
Varig virkning
Mia. kr.
21,7
14,4
Pct. af BNP
0,9
0,6
Anm.: Det er tale om en nettoopgørelser, hvor skattestramninger er fratrukket skattelempelserne.
Provenuvirkningerne
er opregnet fra hhv. 2015-niveau, 2016-niveau, 2017-niveau og 2018-niveau til 2019-niveau med afsæt i nominel BNP, jf. Øko-
nomisk Redegørelse, august 2018. Provenuændringer som følge af administrative ændringer indgår
ikke
i opgørelsen. Udenfor
Skatteministeriets område er afskaffelsen af PSO-afgiften indregnet som en skattelempelse, bl.a. fordi PSO-afgiften i national-
regnskabet er en skat.
Kilde: Skatteministeriet
Der foreligger ikke konkrete skøn for samtlige af regeringens skatte-og afgiftsæn-
dringer i årene efter den mellemfristede planlægningshorisont i 2025. Det skyldes,
at det kun er på større udvalgte initiativer, at der er taget konkret stilling til prove-
nuprofilen efter 2025. Det gælder eksempelvis konsekvenserne af
Forlig om tryghed
om boligbeskatningen,
hvor provenuprofiler falder markant. For langt hovedparten af
skatte-og afgiftsinitiativerne er provenuprofilerne efter 2025 fremskrevet efter
beregningstekniske principper med henblik på at beregne den såkaldte
varige virk-
ning,
som afspejler den gennemsnitlige, tilbagediskonterede provenuvirkning af de
betragtede skatte- og afgiftsændringer.
Den således opgjorte varige virkning skønnes at udgøre knap 14�½ mia. kr.,
jf. tabel
1,
dvs. godt 3�½ mia. kr. mindre end provenuvirkningen i 2025. Forskellen kan i
stort omfang henføres til
Forlig om tryghed om boligbeskatningen,
hvor den varige virk-
ning skønnes at være godt 2�½ mia. kr. lavere end provenuvirkningen i 2025.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister