Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
2029251_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
13. marts 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 425 (Alm. del) af 19.
februar 2019 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvordan det påvirker den finanspolitiske holdbarhed, hvis
det forudsættes, at det offentlige forbrug vil stige med hhv. 0,3 pct., 0,7 pct. og 0,8
pct. årligt i fremskrivningen? I svaret bedes virkningen opgjort varigt, samt effek-
ten i 2030, 2040, 2050 og 2060, i hhv. mia. kr. og i pct. af BNP.
Svar
Den finanspolitiske planlægningshorisont beskriver den tidsperiode, som er dæk-
ket af den seneste mellemfristede plan, og hvor der er taget politisk stilling til de
overordnede prioriteringer i den økonomiske politik. Planlægningshorisonten
dækker aktuelt perioden frem mod 2025, med udgangspunkt i 2025-planen
Vækst
og velstand 2025.
Perioden efter 2025 er ikke dækket af en mellemfristet plan, og ligger dermed
udenfor planlægningshorisonten. Det betyder, at der ikke er taget politisk stilling
til mål for den ønskede udvikling i den strukturelle saldo, eller de samlede, over-
ordnede prioriteringer i den økonomiske politik.
Sigtet med de langsigtede fremskrivninger og beregningen af den finanspolitiske
holdbarhed er at vurdere de langsigtede udsigter for de offentlige finanser, herun-
der om den økonomiske politik som planlægges frem mod 2025 kan fastholdes
uændret efter udgangen af den finanspolitiske planlægningshorisont uden at føre
til en uholdbar stigning i den offentlige gæld.
Finansministeriets langsigtede fremskrivninger tager derfor udgangspunkt i rent
beregningstekniske principper og forudsætninger efter 2025, herunder vedrørende
befolkningsudviklingen og udtømningen af danske olie- og gasreserver i Nordsø-
en på langt sigt. Hertil kommer, at der tages højde for virkningen af reformer, fx
forhøjelse af efterløns- og folkepensionsalderen, der tidsmæssigt rækker ud over
den finanspolitiske planlægningsperiode.
De beregningstekniske principper forudsætter overordnet set en fastholdelse af
den offentlige sektor, som den ser ud ved udgangen af planlægningshorisonten i
2025. På udgiftssiden forudsættes eksempelvis, at de nominelle udgifter til offent-
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 425: Spm. om den finanspolitiske holdbarhed, til finansministeren
Side 2 af 2
ligt forbrug følger det beregnede demografiske træk og den generelle lønudvikling.
Det betyder, at de nominelle udgifter pr. borger følger den generelle lønudvikling.
På indtægtssiden forudsættes det, at skatte- og afgiftssatser i pct. fastholdes kon-
stante, mens punktafgifter mv. i kronebeløb fastholdes realt konstante.
Beregningen af den finanspolitiske holdbarhed afspejler dermed alene en vurde-
ring af, hvorvidt den planlagte politik i 2025 kan videreføres uændret efter den
finanspolitiske planlægningshorisont, uden at det fører til en uholdbar stigning i
den offentlige gæld.
På den baggrund kan der ikke meningsfuldt opgøres en virkning på
”den finans-
politiske holdbarhed”, som der spørges til i spørgsmålsteksten, af at sænke væk-
sten i det offentlige forbrug i en lang årrække i forhold til de beregningstekniske
principper i holdbarhedsberegningen
konceptuelt vil der ikke længere være tale
om en beregning af, om den planlagte politik frem mod 2025 (og gældende regler,
der rækker længere frem) kan videreføres på langt sigt uden en uholdbar udvikling
i den offentlige gæld.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister