Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
2029253_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
13. marts 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 424 (Alm. del) af 19.
februar 2019 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted
Spørgsmål
Vil ministeren i forlængelse af svar på FIU alm. del - spørgsmål 326 oplyse, hvilke
antagelser om arbejdsudbudsvirkning for forskellige årgange, der ligger til grund
for provenuskønnet for så vidt angår tilbagetrækningsreformer, herunder hvor
stor en andel af hver årgang der forventes at stå til rådighed for arbejdsmarkedet,
overgå til andre sociale ydelser inden folkepensionen, osv., i årene 2025, 2030,
2035, 2040, 2045, 2050, 2055, 2060?
Svar
Med gældende regler øges pensionsalderen gradvist i takt med at levetiden forven-
tes at stige. Det er en vigtig forudsætning for, at de offentlige finanser er holdbare.
Det afspejler, at når levetiden stiger vil det
–
medmindre pensionsalderen følger
med levetiden
–
indebære, at der vil være en mindre og mindre andel af befolk-
ningen, som deltager på arbejdsmarkedet og dermed bidrager med skatter til fi-
nansiering af de offentlige udgifter,
jf. illustration i figur 1.
Figur 1
Illustration af sammenhængen levetid og andel af befolkningen, som deltager på arbejdsmarkedet i fravær
af levetidsindeksering
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 424: Spm. om antagelser om arbejdsudbudsvirkning for forskellige årgange, til finansministeren
Side 2 af 4
Når pensionsalderen følger med levetiden vil det med udgangspunkt i illustratio-
nen i figur 1 bidrager til, at beskæftigelsen (den orange kasse i figuren) strækkes ud
sammen med levetiden. Når pensionsalderen følger levetidsudviklingen bidrager
det således til, at der er en holdbar balance mellem andel af befolkningen, som
deltager på arbejdsmarkedet, og den øvrige del af befolkningen.
I Finansministeriets fremskrivninger indregnes gældende regler, herunder virknin-
gen af levetidsindekseringen af pensionsalderen. Levetidsindekseringen af folke-
pensionsalderen øger isoleret set arbejdsudbuddet for ældre i Finansministeriets
fremskrivninger,
jf. Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 422 af 19. februar 2019
I Fi-
nansministeriets fremskrivninger tages der også højde for, at der er ydelser, som
forventes at fylde i stigende grad med alderen, herunder eksempelvis førtidspensi-
on. Beregningsteknisk forlænges den aldersafhængige trend således, dvs. andelen
af en årgang på førtidspension stiger frem mod folkepensionsalderen, når denne
øges i kraft af levetidsindekseringen.
For de forudsatte beskæftigelsesfrekvenser umiddelbart før og efter pensionsalde-
ren fordelt på årgange henvises til
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 422 af 19.
februar 2019,
hvor forudsætningerne er vist både for grundforløbet (dvs. inkl. leve-
tidsindeksering) og for forløbet vist i
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 326 af 28.
januar 2019,
hvor velfærdsforliget og dermed levetidsindekseringsmekanismen
forudsættes ophævet.
Nedenfor i bilag 1 og 2 er vist andelen som er forudsat på overførselsindkomst i
beregningerne for de årgange, som i beregningen er omfattet af den fastholdte
folkepensionsalder på 68 år fra 2030. Det bemærkes, at når levetidsindekseringen
forudsættes ophævet, så vil personer, som er berettiget til efterløn, isoleret set
kunne gå tidligere på efterløn end i 2025-fremskrivningen. Det betyder isoleret set,
at andelen af en årgang på sociale ydelser stiger og beskæftigelsesfrekvensen fal-
der.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 424: Spm. om antagelser om arbejdsudbudsvirkning for forskellige årgange, til finansministeren
2029253_0003.png
Bilag 1
Tabel 1
Andel af årgangen, som forudsættes at modtage overførselsindkomst (ekskl. folkepension) i fremskrivning fra august 2018 (gældende regler) i 2025-2050
2025
1964
1965
1966
1967
1968
1969
1970
1971
1972
1973
1974
1975
1976
1977
1978
27
26
25
24
24
23
22
21
20
20
19
19
19
18
18
2026
28
27
26
25
24
24
23
22
21
20
20
19
19
19
18
2027
28
28
27
26
25
24
24
23
22
21
20
20
19
19
19
2028
29
28
27
26
26
25
24
23
22
22
21
20
20
19
19
2029
39
29
28
27
27
26
25
24
23
22
22
21
20
20
19
2030
40
38
29
28
28
27
26
25
24
23
22
22
21
20
20
2031
42
39
37
28
28
28
27
26
24
24
23
22
22
21
20
2032
0
41
38
28
28
28
28
27
25
24
24
23
22
22
21
2033
0
0
39
35
29
28
28
27
26
25
24
24
23
22
22
2034
0
0
0
36
35
29
28
28
27
26
25
24
24
23
22
2035
0
0
0
38
36
35
28
28
28
27
26
25
25
24
23
2036
0
0
0
0
37
36
35
28
28
28
27
26
25
25
24
2037
0
0
0
0
0
37
36
29
28
28
28
27
26
26
25
2038
0
0
0
0
0
0
37
36
29
29
28
28
27
27
26
2039
0
0
0
0
0
0
0
38
36
28
28
28
28
28
27
2040
0
0
0
0
0
0
0
39
37
35
29
29
28
28
28
2041
0
0
0
0
0
0
0
0
38
37
35
29
29
28
29
2042
0
0
0
0
0
0
0
0
0
38
36
29
29
29
28
2043
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
38
36
29
29
29
2044
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
37
36
30
29
2045
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
38
37
36
30
2046
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
38
37
36
2047
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
38
37
2048
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
39
2049
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
2050
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
Anm.: Lysegrå markering viser de år, hvor årgangene kan gå på efterløn. De mørkegrå er tilsvarende for folkepension. Der er foretaget en mindre teknisk udglatning af frekvenser i nogle aldersgrupper , som giver en lidt mere jævn
profil henover disse aldre.
Kilde: Egne beregninger
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 424: Spm. om antagelser om arbejdsudbudsvirkning for forskellige årgange, til finansministeren
2029253_0004.png
Side 4 af 4
Bilag 2
Tabel 2
Andel af årgangen, som forudsættes at modtage overførselsindkomst (ekskl. folkepension) med fastholdt pensionsalder fra 2030
–
eksklusiv folkepension, 2025-2050
2025
1964
1965
1966
1967
1968
1969
1970
1971
1972
1973
1974
1975
1976
1977
1978
27
26
25
24
24
23
22
21
20
20
19
19
19
18
18
2026
28
27
26
25
24
24
23
22
21
20
20
19
19
19
18
2027
28
28
27
26
25
24
24
23
22
21
20
20
19
19
19
2028
29
28
27
26
26
25
24
23
22
22
21
20
20
19
19
2029
39
29
28
27
27
26
25
24
23
22
22
21
20
20
19
2030
40
38
29
28
27
27
26
25
24
23
22
21
21
20
20
2031
42
39
37
28
28
28
27
26
24
24
23
22
21
21
20
2032
0
41
38
36
29
28
28
27
25
24
24
23
22
22
21
2033
0
0
39
36
35
29
28
27
26
25
25
24
23
22
22
2034
0
0
0
38
36
35
29
28
27
26
25
24
24
23
22
2035
0
0
0
0
37
36
35
29
28
27
26
25
25
24
23
2036
0
0
0
0
0
37
35
36
28
28
27
26
25
25
24
2037
0
0
0
0
0
0
38
37
35
28
28
27
26
26
25
2038
0
0
0
0
0
0
0
38
36
35
28
28
27
27
26
2039
0
0
0
0
0
0
0
0
37
36
35
28
28
28
27
2040
0
0
0
0
0
0
0
0
0
37
35
34
28
28
28
2041
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
37
35
34
29
28
2042
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
37
35
34
29
2043
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
36
35
34
2044
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
36
35
2045
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
37
2046
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
2047
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
2048
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
2049
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
2050
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
Anm.: Lysegrå markering viser de år, hvor årgangene kan gå på efterløn. De mørkegrå er tilsvarende for folkepension. Der er foretaget en mindre teknisk udglatning af frekvenser i nogle aldersgrupper, som giver en lidt mere jævn
profil henover disse aldre.
Kilde: Egne beregninger