FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 423: Spm. om påvirkningen af provenuskønnet for tilbagetrækningsreformer og den langsigtede finanspolitiske holdbarhed, til finansministeren

Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

13. marts 2019

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 423 (Alm. del) af 19.

februar 2019 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse, hvordan det påvirker provenuskønnet for tilbagetræknings-

reformer og den langsigtede finanspolitiske holdbarhed, såfremt erhvervsfrekven-

sen antages at være f.eks. 1, 2 og 3 pct. point lavere end forudsat i det centrale

provenuskøn over effekten af tilbagetrækningsreformer? I svaret bedes ministeren

oplyse antagelser om fordelingen af de ikke-arbejdsmarkedsdeltagende på forskel-

lige ydelser og selvforsørgende status.

Svar

I de seneste år er flere ældre (60+ årige) kommet i beskæftigelse. Det har under-

støttet det nuværende opsving og mindsket presset på arbejdsmarkedet. At ældre

er blevet længere på arbejdsmarkedet de seneste år, skal blandt andet ses i lyset af

et stigende antal ældre og de vedtagne arbejdsmarkedsreformer, navnlig de tilbage-

trækningsaftaler, som sikrer, at aldersgrænserne for efterløn og folkepension hæ-

ves i lyset af den stigning, der har været i levetiden, og som ventes at fortsætte

fremover.

Der er spurgt til virkningen, hvis erhvervsfrekvensen for ældre er lavere end for-

udsat i 2025-fremskrivningen. Hertil bemærkes, at hvis ældres beskæftigelse fx

stiger mere end forudsat vil det isoleret forbedre de offentlige finanser

–

ligesom

det omvendte vil gøre sig gældende, hvis de ældre arbejder mindre, fx som følge af

en højere grad af selvpensionering, deltidsarbejde mv.

Beregningerne nedenfor skal ses som illustrative beregninger af ændringer i er-

hvervsfrekvensen for seniorer sammenholdt med de forudsætninger, der er lagt til

grund i Finansministeriets seneste mellemfristede fremskrivning fra august 2018.

Det bemærkes, at de illustrative beregninger er lavet for 1 pct.-point (+/-), men

virkningen er omtrent skalerbar med antal pct.-point.

De illustrative beregninger tager udgangspunkt i Finansministeriets mellemfristede

fremskrivning fra august 2018 og viser således de isolerede virkninger i forhold til

dette forløb. Herudover vises det beregnede forløb i

Svar på Finansudvalgets spørgs-

mål nr. 326 (alm. del) af 28. januar 2019,

hvor det er forudsat, at pensionsaldrene

ikke levetidsindekseres fra 2030. Det indebærer således, at pensionsaldrene ikke

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 423: Spm. om påvirkningen af provenuskønnet for tilbagetrækningsreformer og den langsigtede finanspolitiske holdbarhed, til finansministeren

Side 2 af 3

øges med levetidsudviklingen i forhold til de besluttede forhøjelser (65 år i 2027

for så vidt angår efterløn og 68 år i 2030 for så vidt angår folkepension).

For at beregne virkningen af hhv. højere/lavere erhvervsfrekvens på provenu-

virkningen af at fastastholde pensionsalderen, hhv. øges/reduceres erhvervsfre-

kvensen for ældre (65+) fra 2032 i forhold til det mellemfristede grundforløb. Det

skal ses i sammenhæng med, at det netop er disse personer i årene efter 2032, som

bliver påvirket af en ophævelse af levetidsindekseringen.

En forhøjelse/reduktion af de ældres erhvervsfrekvens på 1 pct.-point (for alle 65-

90 årige i årene fra 2032 og frem) svarer til, at den samlede arbejdsstyrke

øges/reduceres med knap 14.500 personer i gennemsnit fra 2032 og frem,

jf. figur

Det bemærkes, at personer over 65 år har generelt lav arbejdstid, hvorfor fuld-

tidsbeskæftigelsen øges/reduceres med godt 8.000 personer.

Hvis forliget bag levetidsindekseringen ophæves og tilbagetrækningsalderen derfor

ikke hæves yderligere selv om levetiden stiger fremadrettet

–

dvs. hvis folkepensi-

onsalderen ikke hæves som forudsat fra 2035 (og tilsvarende efterlønsalderen fra

2032)

–

så vil de offentlige finanser isoleret set blive svækket med, hvad der svarer

til ca. 59 mia. kr. om året (målt ved virkningen på den finanspolitiske holdbarheds-

indikator i forhold til det mellemfristede grundforløb)

Hvis det illustrativt lægges til grund, at erhvervsfrekvensen for ældre (65+)

øges/reduceres med 1 pct.-point fra 2032 og frem, forbedres/forværres den fi-

nanspolitiske holdbarhed med ca. 0,1 pct. af BNP, svarende til ca. 2 mia. kr.

(2018-niveau) om året i forhold til det centrale skøn. Effekten på hængekøjeud-

fordringen i de to illustrative scenarier er af samme størrelsesorden,

jf. figur 2.

Virkningen af at ophæve indekseringen reduceres/øges derved ved disse illustrati-

ve beregninger fra ca. 59 mia. kr. til hhv. 57 mia. kr. (ved -1 pct. point) og hhv. 61

mia. kr. (ved +1 pct. point).

Figur 1

Faktisk arbejdsstyrke fordelt på scenarier, 2015-

2060.

1.000 personer

4.000

3.750

3.500

3.250

3.000

2.750

2.500

1.000 personer

4.000

3.750

3.500

3.250

3.000

2.750

2.500

Figur 2

Strukturel saldo fordelt på scenarier, 2015-2060.

Pct. af strukturelt BNP

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

-0,5

-1,0

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

-0,5

-1,0

-1,5

-2,0

-2,5

Fremskrivning august 2018

Konstant pensionsalder efter 2030

Øget erhvervsfrekvens med 1 pct.-point

Reduceret erhvervsfrekvens med 1 pct.-point

-1,5

-2,0

-2,5

Fremskrivning august 2018

Øget erhvervsfrekvens med 1 pct.-point

Reduceret erhvervsfrekvens med 1 pct.-point

Anm: I beregningen er erhvervsfrekvensen øget/reduceret med +/- 1 pct.-point for de 65+ årige. Personer, der

træder ind i/ud af arbejdsstyrken, antages at komme fra restgruppen kaldet øvrige.

Kilde: Egne beregninger.

Side 3 af 3

Skaleres virkningen til et fald på 2 og 3 pct.-point i erhvervsfrekvensen, er virk-

ningen af levetidsindekseringen af aldersgrænserne efter 2030 henholdsvis 56 mia.

kr. og 54 mia. kr. Øges erhvervsfrekvensen i stedet med 2 eller 3 pct.-point er den

varige virkning henholdsvis 62 mia.kr. og 64 mia.kr. baseret på de illustrative be-

regninger. Tallene er afrundet til nærmeste hele mia. kr.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister