Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
2029260_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
13. marts 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 422 (Alm. del) af 19.
februar 2019 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren i forlængelse af FIU alm. del
–
spørgsmål 326 oplyse, hvilke anta-
gelser om beskæftigelsesfrekvenser for kommende årgange før og efter den for-
melle folkepensionsalder, der ligger til grund for skønnet? I svaret bedes ministe-
ren oplyse beskæftigelsesfrekvenser frem til 2050 i tabelform.
Svar
I besvarelsen af
FIU spørgsmål nr. 326 (alm. del) af 28. januar 2019
blev der spurgt til
et hypotetisk forløb uden levetidsindeksering af pensionsalderen fra år 2030 og
frem. Det hypotetiske forløb indebærer, at folkepensionsalderen fastholdes på 68
år (svarende til niveauet i 2030), fremfor at følge den forventede middellevetid. På
tilsvarende vis fastholdes efterlønsalderen på 65 år fra år 2027. Beregningen svarer
derfor til, at årgange født efter 1967 har samme folkepensions - og efterlønsalder
på hhv. 68 og 65 år,
jf. figur 1 og 2,
på trods af at levetiden forventes stigende ud i
tid.
Figur 1
Pensionsalder fordelt på årgange
År
78
76
74
72
År
78
76
74
72
Figur 2
Efterlønsalder fordelt på årgange.
År
78
76
74
72
70
År
78
76
74
72
70
70
68
66
64
62
60
58
1930
1940
1950 1960 1970
1980 1990 2000
70
68
66
64
62
60
58
2010
68
66
64
62
60
58
1930
1940
1950
1960
1970
1980
1990
2000
68
66
64
62
60
58
2010
Fremskrivning fra august 2018
Beregning fra FIU326
Fremskrivning fra august 2018
Beregning fra FIU326
Kilde: Danmarks Statistik og egne bergninger
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 422: Spm. om beskæftigelsesfrekvenser for kommende årgange, til finansministeren
2029260_0002.png
Side 2 af 5
Beregningsteknisk vurderes virkningen af forhøjelser af efterløns- og folkepensi-
onsalderen i de mellemfristede fremskrivninger på basis af Finansministeriets be-
folkningsregnskab, hvor der blandt andet tages højde for, at andelen af en
årgang, der fx modtager førtidspension, stiger med alderen. Ved de forhøjelser af
folkepensionsalderen (som følge af levetidsindekseringen), som er indregnet i de
mellemfristede fremskrivninger
–
senest i forløbet fra august 2018
–
forlænges
den aldersafhængige trend, dvs. andelen af en årgang på førtidspension antages at
stige yderligere frem mod folkepensionsalderen, når denne øges,
jf. illustration i figur
3.
For overførselstyper uden en tilsvarende stigende aldersbetinget trend frem
mod folkepensionsalderen, strækkes de aldersbetingede andele,
jf. figur 4.
Figur 3
Illustration af trendforlængelse:
førtidspensionsfrekvens for årgang 1971, danske
mænd
Pct.
16
14
12
10
8
6
4
2
0
30
35
40
45
50
55
60
Trend
65
70
75
80
Estimationsinterval
Pct.
16
14
12
10
8
6
4
2
0
Figur 4
Illustration af stræk:
Kontanthjælpsfrekvens (ikke-jobparate) for årgang
1971, danske mænd
Pct.
4,0
3,5
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
30
35
40
45
50
55
60
Stræk
65
70
75
80
Strækinterval
Pct.
4,0
3,5
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
Oprindelig aldersfrekvens
Ny aldersfrekvens
Oprindelig aldersfrekvens
Ny aldersfrekvens
Anm.: For årgang 1971 er folkepensionsalderen 70 år,
hvis levetiden stiger, som forudsat i DREAM’s og
Danmarks
Statistiks prognose. Det bemærkes, at der er tale om illustrationer af den isolerede virkning af principperne
for trendforlængelse og stræk, og frekvenserne i fremskrivningen også påvirkes af andre forhold, herunder
stigende uddannelsesniveau. Der henvises til notatet
Regneprincipper og modelanvendelse i Finansministeriet (2012)
www.fm.dk
for yderligere baggrund om de anvendte beregningsprincipper
Kilde: Egne beregninger.
I fravær af levetidsindekseringen
–
illustreret ved beregningen i
Svar på Finansudval-
gets spørgsmål nr. 326 (alm. del) af 28. januar 2019
–
betyder dette, at de aldersaf-
hængige andele for en given årgang omtrent fastholdes på det niveau, som forud-
sættes i året, hvor levetidsindekseringen er fastholdt til
1
. Der er dermed ikke yder-
ligere stræk eller forlængelser af trenden efter 2030. Udviklingen i beskæftigelses-
frekvenserne for de enkelte årgange er vist i
figur 5, bilag 1 og bilag 2.
1
De aldersafhængige andele forudsættes fortsat at ændre sig på tværs af årgange, som følge af bl.a. forudsætninger omkring
effekten af ændret uddannelsessammensætning i befolkningen, faldende medlemskab af efterlønsordningen, stigende brug
af selvpensionering [samt eventuelle reformer og tiltag], som fortsat indfases efter det år, hvor levetidsindekseringen ophø-
rer.
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 422: Spm. om beskæftigelsesfrekvenser for kommende årgange, til finansministeren
2029260_0003.png
Side 3 af 5
Figur 5
Beskæftigelsesfrekvens fordelt på aldre i årene, 2018, 2030, 2040 og 2050.
Pct.
90
80
Pct.
90
80
70
60
50
40
70
60
50
40
30
20
10
0
50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66 67 68 69 70 71 72 73 74 75 76 77 78 79 80
2018
2030
2040
2050
30
20
10
0
Anm.: Stiplede linjer indikerer frekvenser i forløbet uden levetidsindeksering efter 2030.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 422: Spm. om beskæftigelsesfrekvenser for kommende årgange, til finansministeren
2029260_0004.png
Bilag 1
Tabel 1
Beskæfigelsesfrekvenser fordelt på årgange i grundforløbet (Opdateret 2025-forløb, august 2018)
2025
1964
1965
1966
1967
1968
1969
1970
1971
1972
1973
1974
1975
1976
1977
1978
73
74
77
78
79
79
80
80
81
81
82
82
83
82
83
2026
71
73
74
77
78
78
79
80
81
81
81
82
82
82
82
2027
67
71
73
74
77
78
78
79
80
81
81
81
82
82
82
2028
64
67
71
73
74
77
78
79
79
80
80
81
81
81
82
2029
57
64
67
71
73
74
77
78
79
79
80
81
81
81
81
2030
57
58
64
68
71
72
74
77
78
79
79
80
80
81
81
2031
55
58
59
67
66
70
72
74
77
78
79
79
80
80
81
2032
28
56
59
64
65
67
71
73
75
77
78
79
79
80
80
2033
24
28
57
60
64
64
67
71
73
75
77
78
79
79
80
2034
20
24
28
58
59
63
64
68
72
73
75
77
78
78
79
2035
18
20
24
56
57
58
64
65
68
72
73
75
77
78
78
2036
16
18
20
28
54
56
59
65
66
68
72
73
75
77
78
2037
14
16
18
24
28
53
56
65
66
67
68
72
73
74
77
2038
12
14
16
21
24
28
53
57
66
66
67
69
72
73
74
2039
11
12
14
18
21
24
28
54
58
66
66
67
69
72
73
2040
10
11
12
16
18
21
24
51
56
59
66
67
68
68
72
2041
9
10
11
14
16
18
20
29
53
56
59
66
67
68
68
2042
8
9
10
12
14
16
18
24
29
54
57
64
66
67
68
2043
7
8
9
11
12
14
16
21
24
29
54
57
64
66
67
2044
6
7
8
10
11
12
14
18
21
24
29
54
57
64
66
2045
6
6
7
9
10
11
12
16
18
21
24
51
54
57
64
2046
5
6
6
8
9
10
11
14
16
18
21
29
51
54
56
2047
4
5
6
7
8
9
10
12
14
16
18
24
29
51
54
2048
4
4
5
6
7
8
9
11
12
14
16
21
24
29
51
2049
3
4
4
6
6
7
8
10
11
12
14
18
21
24
29
2050
3
3
4
5
6
6
7
9
10
11
12
16
19
21
24
Anm.: Lysegrå markering viser de år, hvor årgangene kan gå på efterløn. De mørkegrå er tilsvarende for folkepension. Der er foretaget en mindre teknisk udglatning af frekvenser i nogle aldersgrupper, som giver en lidt mere jævn
profil henover disse aldre.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 422: Spm. om beskæftigelsesfrekvenser for kommende årgange, til finansministeren
2029260_0005.png
Side 5 af 5
Bilag 2
Tabel 2
Beskæfigelsesfrekvenser fordelt på årgange i beregningen i Svar på Finansudvalgets svar på spørgsmål 326 af 28. januar 2019
2025
1964
1965
1966
1967
1968
1969
1970
1971
1972
1973
1974
1975
1976
1977
1978
73
74
77
78
79
79
80
80
81
81
82
82
83
82
83
2026
71
73
74
77
78
78
79
80
81
81
81
82
82
82
82
2027
67
71
73
74
77
78
78
79
80
81
81
81
82
82
82
2028
64
67
71
73
74
77
78
78
79
80
81
81
81
81
82
2029
57
64
67
71
73
74
77
78
79
79
80
81
81
81
81
2030
57
58
64
67
71
72
74
77
78
79
79
80
81
81
81
2031
55
58
59
64
66
70
72
74
77
78
79
79
80
80
81
2032
28
56
59
60
63
65
71
73
75
77
78
79
79
80
80
2033
24
28
57
60
59
62
66
71
73
75
77
78
79
79
80
2034
20
24
28
58
59
58
63
67
72
73
75
77
78
78
79
2035
18
20
24
28
57
58
59
64
67
72
73
75
77
78
78
2036
16
18
20
24
28
55
59
59
64
67
72
73
75
77
78
2037
14
16
18
21
24
28
56
59
60
65
67
72
73
74
77
2038
12
14
16
18
21
24
28
56
61
61
65
67
72
73
74
2039
11
12
14
16
18
21
24
29
58
61
61
65
67
72
73
2040
10
11
12
14
16
18
20
24
29
59
61
61
65
67
72
2041
9
10
11
12
14
16
18
21
24
29
59
62
62
65
67
2042
8
9
10
11
12
14
16
18
21
24
29
59
62
61
65
2043
7
8
9
10
11
12
14
16
18
21
24
29
60
62
61
2044
6
7
8
9
10
11
12
14
16
18
21
24
29
59
62
2045
6
6
7
8
9
10
11
12
14
16
18
21
24
29
59
2046
5
6
6
7
8
9
10
11
12
14
16
19
21
24
29
2047
4
5
6
6
7
8
9
10
11
12
14
16
19
21
24
2048
4
4
5
6
6
7
8
9
10
11
12
14
16
19
21
2049
3
4
4
5
6
6
7
8
9
10
11
12
14
16
19
2050
3
3
4
4
5
6
6
7
8
9
10
11
12
14
16
Anm.: Lysegrå markering viser de år, hvor årgangene kan gå på efterløn. De mørkegrå er tilsvarende for folkepension
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger