Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
2029249_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
13. marts 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 421 (Alm. del) af 19.
februar 2019 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse den historiske udvikling i efterlønnens dækningsgrad for den
yngste aldersgruppe i de forskellige år (f.eks. 60-årige), som var berettiget til at gå
på efterløn? Dækningsgraden bedes oplyst samlet set for aldersgruppen, og opdelt
på forskellige lønmodtagergrupper.
Svar
Dækningsgraden beregnes som den disponible indkomst i det første hele år som
efterlønsmodtager målt som andel af den gennemsnitlige disponible indkomst i de
tre sidste fulde år på arbejdsmarkedet inden den første efterlønsalder. Beregnin-
gerne er foretaget for efterlønsberettigede personer, som trak sig tilbage på den
første efterlønsalder. For uddybning af beregningsforudsætninger,
jf. boks 1.
Efterlønmodtageres gennemsnitlige dækningsgrad (som defineres som indkom-
sten som efterlønsmodtager inkl. pensionsudbetalinger mv. delt med indkomsten
før tilbagetrækning på efterløn)) er faldet fra ca. 92 pct. i 2002 til 79 pct. i 2015,
jf.
figur 1.
Beregnet som andel af den samlede bruttoindkomst udgjorde efterløns-
ydelsen i gennemsnit 67 pct. point af den samlede dækningsgrad i 2002 og 53 pct.
point i 2015. Faldet i efterlønnens andel af den samlede dækningsgrad afspejler, at
pensionsformuerne (og dermed modregningen i efterlønnen) er vokset over peri-
oden.
De gennemsnitlige dækningsgrader er nogenlunde ens på tværs af uddannelses-
grupper (ufaglærte, faglærte, kort- til mellemlang videregående uddannelse og lang
videregående uddannelse),
jf. figur 2.
Dette skal ses i lyset af, at beregningerne alene
er foretaget på baggrund af personer, som trækker sig på den første efterlønsalder.
Andelen af efterlønsberettigede, som trak sig på den første efterlønsalder, varierer
på tværs af uddannelse.
Det er således hver tredje blandt de ufaglærte, der trækker sig på den første efter-
lønsalder, mens det er hver tyvende med lang videregående uddannelse. Personer
med længere uddannelser repræsenterer således en selekteret gruppe af efterløns-
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 421: Spm. om den historiske udvikling i efterlønnens dækningsgrad for den yngste aldersgruppe, til finansministeren
2029249_0002.png
Side 2 af 3
berettigede. Særligt for personer med lang videregående uddannelse beror bereg-
ningerne på ganske få observationer, og er derfor hæftet med en stor statistisk
usikkerhed.
Efterlønsydelsens andel af den samlede bruttoindkomst varierer kraftigt på tværs
af uddannelsesgrupperne. I modsætning til den samlede dækningsgrad
1
er der der-
for stor forskel i efterlønsydelsen andel af indkomsten før tilbagetrækning. For
faglærte og ufaglærte udgjorde efterlønnen ca. 70 pct.-point i 2002, hvilket faldt til
ca. 58 pct.-point i 2015. For gruppen med videregående uddannelser har efterløn-
nens andel af den samlede dækningsgrad været stort set uændret over perioden, på
ca. 40 pct. point.
Figur 1
Efterlønnens dækningsgrad, 2002-2015
Figur 2
Efterlønnens dækningsgrad opdelt på uddannelse,
2002-2015
Pct.
100
80
60
40
20
Pct.
100
Pct.
100
80
60
40
20
Pct.
100
80
80
60
60
40
40
20
20
0
2002
2004
2006
2008
2010
2012
2014
0
0
2002
Ufaglært
Heraf efterløn
0
2004
2006
Faglært
Heraf efterløn
2008
2010
2012
2014
LVU
Heraf efterløn
KVU/MVU
Heraf efterløn
Samlet dækningsgrad
Heraf efterløn
Anm.: Dækningsgraden dækker over den samlede dækningsgrad inkl. pensionsudbetalinger
mv. ”Heraf efterløn”
dækker over efterlønnens andel af den samlede bruttoindkomst. Beregningerne dækker over alle
fuldtidsbeskæftigede efterlønsberettigede, som trækker sig på den første efterlønsalder,
jf. boks 1.
Kilde: Egne beregninger på basis af en 33 pct. stikprøve af befolkningen.
1
Dette afspejler bl.a., at personer med en lang videregående uddannelse har højere pensionsudbetalinger end fx ufaglærte.
De højere pensionsudbetalinger kompenserer således for forskellen i efterlønsydelsens andel af den samlede dækningsgrad.
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 421: Spm. om den historiske udvikling i efterlønnens dækningsgrad for den yngste aldersgruppe, til finansministeren
2029249_0003.png
Side 3 af 3
Boks 1
Beregningsforudsætninger af efterlønnens dækningsgrad
Dækningsgraden beregnes som den disponible indkomst i det første hele år som efterlønsmodtager, målt i pro-
cent af den gennemsnitlige disponible indkomst i de tre sidste fulde år på arbejdsmarkedet inden den første ef-
terlønsalder. Beregningerne er baseret på baggrund af en 33 pct. stikprøve af befolkningen. Alle beløb er juste-
ret med lønudviklingen.
Dækningsgraderne beregnes for alle efterlønsberettigede, som er fuldtids- eller deltidsbeskæftigede som 59-
årige, og som trækker sig på den første efterlønsalder. Dækningsgraderne baseres på observerede disponible
indkomster. Efterlønnens andel af den samlede dækningsgrad beregnes som andelen af udbetalt efterløn ved
det første fulde år som efterlønsmodtager målt i forhold til den samlede bruttoindkomst i det år. Alle beløb, som
indgår i beregningerne er således observerede i data.
Dækningsgraderne er beregnet for årgangenes første mulige efterlønsalder, hvilket er 60 år i årene 2002-2013.
Vi observerer det første fulde år på efterløn i året, hvor personen fylder 62, og medtager alene personer som
modtager efterløn i alle årets 52 uger. Da efterlønsalderen stiger halvårligt for årgang 1954 og frem, er det kun
halve årgange, som kan tilgå efterløn på den først mulige efterlønsalder i årene 2014-2017. I 2014 kan perso-
ner født i første halvdel af 1954 gå på efterløn som 60�½ årige. Tilsvarende kunne personer født i 2. halvdel af
1954 gå på pension som 61-årige i 2015, osv.
Kun dækningsgrader mellem 0 og 5 er inkluderet i beregningerne.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister