FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 420: Spm. om på bagrund af figur A. 1, at oplyse hvor mange personer, der har været uafbrudt på de anførte ydelser frem til folkepensionsalderen, til finansministeren

Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

13. marts 2019

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 420 (Alm. del) af 19.

februar 2019 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)

Spørgsmål

Vil ministeren på baggrund af figur A.1 i Finansministeriet (januar 2017): ”Øko-

nomisk Analyse: Reformer har styrket seniorers beskæftigelse” oplyse hvor mange

personer, der har været uafbrudt på de anførte ydelser frem til folkepensionsalde-

ren?

Figur A.1 i Finansministeriets

Økonomisk Analyse ”Reformer har styrket senio-

rers beskæftigelse” viser muligheden for at være på

forskellige overførsler (og se-

niorjob) frem mod pensionsalderen siden 1993. Samlet set var det fx muligt at

være på dagpenge, forlænget dagpengeret, overgangsydelse og efterløn fra alderen

42 år til folkepensionsalderen (67 år) ved fuld indfasning af Arbejdsmarkedsre-

form I,

jf. figur A.1.

Figur A.1 fra Finansministeriets Økonomiske Anallyse

Alder (år)

Arbejdsmarkedsreform 1-3

Efterlønsreform

Velfærdsaftalen, Genopretningsaftalen

og Aftale om senere tilbagetrækning

Svar

Arbejds-

markeds-

reform 1

Efterløn

Arbejds-

markeds-

reform 2

Seniorjob

Arbejds-

markeds-

reform 3

Efterløns-

reform

2008

2018

2024

Forlænget dagpengeret (eller overgangsydelse)

Dagpenge

Pensionsalder

Kilde: Finansministeriet: Reformer har styrket seniorers beskæftigelse (2017).

En opgørelse peger på, at ca. 9.000 af de ca. 80.000, der nåede folkepensionsalde-

ren i 2017, tidligere havde modtaget efterløn samt enten været i et seniorjob eller

modtaget dagpenge i kortere eller længere perioder. En opgørelse af den samlede

ydelsesperiode i ti år op til folkepensionsalderen for personer, der nåede folkepen-

sionsalderen i 2017 (ydelsesgrader) fremgår af tabel 1.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 420: Spm. om på bagrund af figur A. 1, at oplyse hvor mange personer, der har været uafbrudt på de anførte ydelser frem til folkepensionsalderen, til finansministeren

Side 2 af 3

Opgørelsen viser, at knap 1.350 af de personer, der nåede folkepensionsalderen i

2017, havde en ydelsesgrad på mindst 75 pct. Omtrent 134 personer svarende til

ca. 0,2 pct. af de personer, der nåede folkepensionsalderen i 2017 havde et uaf-

brudte forløb på de ovennævnte ydelser i ti år op til folkepensionsalderen.

Tabellen viser også, at ydelsesgraderne er faldet markant sammenlignet med 2007,

hvor ca. 5.600 personer havde været uafbrudt på offentlig forsørgelse i de sidste

10 år før pensionsalderen. Det svarer til ca. 9 pct. af de personer, der nåede folke-

pensionsalderen i 2007.

Tabel 1

Ydelsesgrader for personer, der nåede folkepensionsalderen i 2007 og 2017

Ydelsesgrad (pct.)

50-100

55-100

60-100

65-100

70-100

75-100

80-100

85-100

90-100

95-100

Folkepensionsalder 2017

5.673

4.282

3.287

2.552

1.928

1.346

849

517

263

134

Folkepensionsalder 2007

13.440

12.001

10.875

9.947

9.127

8.428

7.724

7.066

6.390

5.587

Anm.: I 2017 nåede ca. 80.000 pensionsalderen. Af disse personer havde ca. 9.000 personer tidligere modtaget

efterløn samt enten været i et seniorjob eller modtaget dagpenge i kortere eller længere perioder. I 2007

nåede c. 60.000 personer folkepensionsalderen. Af disse personer havde ca. 17.000 tidligere modtaget

efterløn samt enten modtaget overgangsydelse eller dagpenge i kortere eller længere perioder.

Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og egne beregninger.

Faldet i ydelsesgraderne skal bl.a. ses i lyset af de gennemførte reformer, herunder

af efterløn og dagpenge, som har understøttet, at den positive udvikling med læn-

gere levetid og flere raske leveår også bliver omsat til flere aktive år på arbejds-

markedet. Reformerne har samtidigt medvirket til en stigning i beskæftigelsen.

Mest mærkbart er beskæftigelsen steget blandt 60-64-årige,

jf. figur 1.

Side 3 af 3

Figur 1

Beskæftigelsesfrekvens, 55-70 årige i 2006 og 2016

Anm.: De seneste tal fra den registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS) går til 2016.

Kilde: Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS) fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister