FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 419: Spm. om at fremsende oplysninger svarende til figur 11 i Finansministeriet om ledighedsforløb, til finansministeren

Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt

Økonomisk analyse:

Reformer har styrket

seniorers

beskæftigelse

Januar 2017

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 419: Spm. om at fremsende oplysninger svarende til figur 11 i Finansministeriet om ledighedsforløb, til finansministeren FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 419: Spm. om at fremsende oplysninger svarende til figur 11 i Finansministeriet om ledighedsforløb, til finansministeren

Økonomisk analyse:

Reformer har styrket

seniorers

beskæftigelse

Januar 2017

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 419: Spm. om at fremsende oplysninger svarende til figur 11 i Finansministeriet om ledighedsforløb, til finansministeren

I tabeller kan afrunding medføre,

at tallene ikke summer til totalen.

Denne publikation er udarbejdet af

Finansministeriet

1. kontor

Christiansborg Slotsplads 1

1218 København K

Telefon 33 92 33 33

Elektronisk publikation:

ISBN: 978-87-93531-06-2

Publikationen kan hentes på

Finansministeriets hjemmeside

fm.dk

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 419: Spm. om at fremsende oplysninger svarende til figur 11 i Finansministeriet om ledighedsforløb, til finansministeren

Reformer har styrket

seniorers beskæftigelse

Nyt kapitel

1. Indledning

I dag lever danskerne længere end tidligere generationer, og i fremtiden forventes danskerne

at leve endnu længere. En 60-årig kan se frem til at leve knap 4 år længere end for 20 år

siden. Om 10 år ventes levetiden for en 60-årig at være øget med yderligere 1�½ år. Den

længere levetid giver også flere leveår med godt helbred.

Der er i de sidste 20 år gennemført en række reformer, der bidrager til at sikre, at den positi-

ve udvikling med længere levetid og flere raske leveår også bliver omsat til flere aktive år på

arbejdsmarkedet

. Det gælder blandt andet

Velfærdsaftalen

fra 2006 og

Tilbagetrækningsre-

formen

fra 2011. Disse reformer giver et afgørende bidrag i forhold til at sikre den økonomi-

ske bæredygtighed i velfærdssamfundet.

Reformerne har – sammen med bedre helbred og blandt andet stigende uddannelsesniveau

– betydet, at beskæftigelsen siden 2000 er steget for alle alderstrin blandt 55-70-årige. Mest

mærkbart er det, at op mod halvdelen af 60-64-årige i dag er i beskæftigelse mod knap en

tredjedel i 2000. Beskæftigelsen blandt 60-64-årige er steget bredt på tværs af uddannelses-

grupper.

Fra 2015 og frem mod 2025 skønnes den strukturelle beskæftigelse at stige med i omegnen

af 156.000 personer. Heraf ventes det, at ca. 121.000 vil være personer i alderen 60-66 år.

Det skal blandt andet ses i lyset af, at efterløns- og folkepensionsalderen bliver hævet som

følge af tilbagetrækningsreformen fra 2011. Siden 2014 er efterlønsalderen på den baggrund

hævet med et halvt år om året og i 2017 er den tidligste efterlønsalder 62 år.

Den ventede stigning i beskæftigelsen blandt de 60-64-årige frem mod 2025, som følge af

blandt andet tilbagetrækningsreformen fra 2011 vil bringe Danmark på niveau med beskæfti-

gelsen blandt 60-64-årige i Sverige og Norge i 2014. Beskæftigelsen blandt 60-64-årige

ventes dog også at stige i andre lande frem mod 2025 som følge af vedtagne pensionsrefor-

mer samt stigende uddannelsesniveau og bedre helbred.

Erfaringerne fra den gradvist højere efterlønsalder siden 2014 viser, at højere efterlønsalder

styrker beskæftigelsen. De årgange, der ikke længere kan gå på efterløn som 60-årige fort-

sætter i det store og hele på arbejdsmarkedet frem til den nye efterlønsalder.

Appendiks A indeholder en oversigt over reformer, der siden 1990'erne har bidraget til 50-64-åriges beskæftigel-

se.

Økonomisk analyse: Reformer har styrket seniorers beskæftigelse · Januar 2017

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 419: Spm. om at fremsende oplysninger svarende til figur 11 i Finansministeriet om ledighedsforløb, til finansministeren

Den øgede beskæftigelse ligger i tråd med erfaringerne fra ophævelsen af tidligere særregler

for seniorer på arbejdsmarkedet. Tidligere betød mulighederne for overgangsydelse og for-

længet dagpengeret, som blev indført i 90'erne, at beskæftigelsesfrekvensen for 50-59-årige

var væsentligt lavere end for 40-49-årige. Ophævelsen af særreglerne besluttet i 1998 og

2006 har forbedret aldersgruppens beskæftigelse betydeligt.

I dag er merledigheden på dagpenge blandt 50-54-årige i forhold til yngre aldersgrupper helt

væk. Det er sket samtidig med, at ledigheden også generelt er reduceret. Merledigheden på

dagpenge blandt 55-59-årige er ligeledes kraftigt reduceret. Der er dog stadig en højere

andel på dagpenge blandt 55-59-årige end blandt yngre aldersgrupper. Det hænger blandt

andet sammen med, at tilskyndelsen og mulighederne for at starte nyt job kan være mindre,

når der kun er kort tid tilbage til efterlønsalderen eller anden tilbagetrækning. Arbejdsgivere

kan fx være mindre tilbøjelige til at ansætte og oplære personer, som kun har kort tid tilbage

på arbejdsmarkedet.

En nylig analyse peger endvidere på, at seniorjobordningen bidrager til at fastholde nogle 55-

59-årige i ledighed og støttet beskæftigelse og at seniorjobordningen derigennem svækker

den ordinære ustøttede beskæftigelse med i størrelsesordenen 2.400 personer,

jf. Økono-

misk analyse: Seniorjobordningen,

Finansministeriet, august 2016.

Seniorer, der ikke deltager i arbejdsstyrken eller er på efterløn, modtager typisk andre offent-

lige ydelser som fx førtidspension eller sygedagpenge. Antallet af 55-64-årige på førtidspen-

sion er faldet fra 2000 til 2014, samtidig med, at antallet af efterlønsmodtagere er reduceret

og den forlængede dagpengeret for 55-59-årige er afskaffet. Der er derimod øget brug af

fleksjobordningen – blandt andet som erstatning for førtidspension. Udviklingen i antal før-

tidspensionister og fleksjobbere er udover de reformer, der er gennemført på disse områder,

blandt andet påvirket af ændret uddannelses- og herkomstfordeling i befolkningen.

Andelen af sygedagpengemodtagere blandt de 55-64-årige i arbejdsstyrken er siden 2000

steget i forhold til de 45-54-årige. I takt med at flere forbliver i almindelig beskæftigelse eller

fleksjob, frem for fx førtidspension eller efterløn, er det naturligt, at andelen af sygedagpen-

gemodtagere stiger lidt. Dermed afspejler sygefraværet for de 60-64-årige, som tidligere har

været lavere end for yngre aldersgrupper, i højere grad sygefraværet blandt fx de 50-59-

årige.

I forbindelse med tilbagetrækningsreformen 2011 blev der indført en seniorførtidspension,

som indebærer en særlig ret til en hurtigere afgørelse om førtidspension for personer med

under 5 år til folkepensionsalderen. En høj andel, svarende til 9 ud af 10 af dem, der har søgt

om seniorførtidspension, har fået den tilkendt. I forhold til de oprindelige skøn har ordningen

været lidt mindre søgt end ventet. Det peger på, at antallet af nedslidte, som ikke modtager

andre offentlige ydelser og som på den baggrund søger om seniorførtidspension, og mindre

end lagt til grund for de oprindelige skøn.

Større erhvervsdeltagelse blandt de lidt ældre erhvervsgrupper yder et afgørende bidrag

både til at styrke finansieringsgrundlaget for den offentlige sektor, herunder det øgede behov

for sundheds- og ældrepleje i lyset af flere ældre, og til at sikre tilstrækkelig arbejdskraft.

Økonomisk analyse: Reformer har styrket seniorers beskæftigelse · Januar 2017

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 419: Spm. om at fremsende oplysninger svarende til figur 11 i Finansministeriet om ledighedsforløb, til finansministeren

2. Flere leveår omsættes til flere aktive år på

arbejdsmarkedet

I dag lever danskerne længere end tidligere generationer, og i fremtiden forventes danskerne

at leve endnu længere. Den længere levetid giver også flere leveår med godt helbred.

Stigningen i levetiden har været særlig kraftig siden midten af 90'erne. I gennemsnit kan en

60-årig i dag se frem til en forventet restlevetid på ca. 23�½ år, hvilket er knap 4 år længere

end for 20 år siden,

jf. figur 1.

Denne udvikling ventes at fortsætte. Om 10 år ventes levetiden

for en 60-årig fx at være øget med yderligere 1�½ år. Tilsvarende er sandsynligheden for at

overleve fra alderen 60 år til 75 år steget fra ca. 65 pct. i 2000 til ca. 78 pct. i 2015 og den

ventes at stige yderligere til ca. 83 pct. frem mod 2025,

jf. figur 2.

Figur 1

Restlevetid for 60-årige

Figur 2

Sandsynlighed for at overleve fra alderen

60 år

Måneder pr.år

Pct.

100

60 61 62 63 64 65 66 67 68 69 70 71 72 73 74 75

2000

2015

2020

2025

Pct.

100

År

1995

2000

2005

2010

2015

2020

2025

Vækst i restlevetid (h. akse)

Restlevetid

Anm.: Baseret på befolkningsprognose maj 2016 fra Danmarks Statistik. Beregningerne er foretaget med

indeværende års dødssandsynligheder.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Stigningen i den forventede restlevetid for 60-årige gælder både for mænd og kvinder og på

tværs af uddannelsesgrupper,

jf. boks 1.

Økonomisk analyse: Reformer har styrket seniorers beskæftigelse · Januar 2017

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 419: Spm. om at fremsende oplysninger svarende til figur 11 i Finansministeriet om ledighedsforløb, til finansministeren

Boks 1

Udvikling i forventet restlevetid for 60-årige opdelt på køn og uddannelse

De seneste års stigning i restlevetiden for 60-årige gælder både for mænd og kvinder. I perioden 2004 til

2014 er den forventede restlevetid fx steget med 2 år for mænd og 1,7 år for kvinder. Tilsvarende viser en

opdeling på hoveduddannelsesgrupper, at restlevetiden for 60-årige både er steget for ufaglærte og

personer med korte og længerevarende uddannelser,

jf. figur a.

For 60-årige er restlevetiden blandt faglærte

og personer med en lang videregående uddannelse fx steget med omtrent 2 år i perioden 2004 til 2014.

Restlevetiden er i perioden steget mest for mænd med en kort eller mellemlang videregående uddannelse

(2,2 år).

Den forventede restlevetid for personer uden en erhvervskompetencegivende uddannelse er ikke helt steget

i samme omfang som for øvrige uddannelsesgrupper. Det skal blandt andet ses i lyset af, at førtidspensio-

nister, som i gennemsnit har dårligere helbred, udgør en relativt stor andel af gruppen uden erhvervskom-

petencegivende uddannelse for personer over 60 år. Ser man udelukkende på personer, der var i arbejds-

styrken som 59-årig, er der kun begrænsede uddannelsesmæssige forskelle i, hvor meget den forventede

restlevetid for 60-årige er steget,

jf. figur b.

En række undersøgelser har dokumenteret, at forskellen i dødelighed mellem uddannelsesgrupper i meget

høj grad kan forklares ved forskelle i tobaks- og alkoholforbrug samt kost og motionsvaner. Rygning og

alkohol kan således forklare hovedparten af forskellen i dødeligheden mellem personer med kortest og

længst uddannelse, jf. fx

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år,

Juel og Koch, 2013.

Figur a

Stigning i restlevetid for 60-årige, 2004-2014

Figur b

Stigning i restlevetid for 60-årige, 2004-2014.

Personer, der var i arbejdsstyrken som

59-årige

År

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

Ingen

erhvervskomp

udd.

EUD

KVU/MVU

LVU

År

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

År

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

Ingen

erhvervskomp

udd.

EUD

KVU/MVU

LVU

År

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

Mænd

Kvinder

Mænd

Kvinder

Anm.: I 2004 var befolkningens uddannelsesniveau kun kendt frem til og med 82-års alderen. I beregningen

af den forventede restlevetid er det derfor antaget, at de alderspecifikke dødeligheder over 82 år er

ens for alle uddannelsesgrupper. Af hensyn til sammenligneligheden over tid er denne antagelse også

anvendt i beregningen for 2014. Dette vurderes ikke at have nævneværdig betydning for de

uddannelsesmæssige forskelle i stigningen i restlevetiden for 60-årige. Restlevetiden er beregnet på

baggrund af 2-årige dødelighedstavler baseret på døde i opgørelsesåret og året efter.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Økonomisk analyse: Reformer har styrket seniorers beskæftigelse · Januar 2017

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 419: Spm. om at fremsende oplysninger svarende til figur 11 i Finansministeriet om ledighedsforløb, til finansministeren

Den stigende levetid skal bl.a. ses i sammenhæng med mindre fysisk nedslidning som følge

af den teknologiske udvikling, ændret beskæftigelses- og uddannelsessammensætning i

befolkningen, samt sundere levevis og den medicinske udvikling,

jf. boks 2.

Bedre mulighe-

der for diagnostik og behandling betyder både, at flere diagnosticeres, men også at flere

lever bedre og længere på trods af sygdomme, og at flere kan fortsætte på arbejdsmarkedet.

Boks 2

Forbedringer i sundhedstilstanden

Stigende restlevetid og faldende aldersbetinget dødelighed kan i sig selv være indikatorer på, at seniorer

igennem de sidste årtier har fået et bedre helbred. Udviklingen i levetiden afspejler således udviklingen i de

underliggende dødsårsager, herunder udviklingen i de sygdomme, der har størst betydning for sundhedstil-

standen i befolkningen. Eksempelvis er rygning og alkohol blandt de enkeltfaktorer, der har stor indflydelse

på folkesundheden. Rygning var årsag til omkring hvert fjerde dødsfald i 2010, mens alkohol var årsag til

omkring 7 pct.,

jf. Indblik i sundhedsvæsenets resultater,

KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Sund-

heds- og Ældreministeriet, 2016. På blot tre år mellem 2010 og 2013 er såvel andelen af daglige rygere som

andelen med et højrisikoforbrug af alkohol reduceret med 15-20 pct. i befolkningen generelt og blandt 55-64

årige. Samtidig er der en stadigt stigende kræftoverlevelse, ligesom dødeligheden som følge af hjertesyg-

domme er faldet markant som følge af både færre hjertesygdomme og en stigende overlevelse blandt hjerte-

syge.

En indikator på, at seniorer får flere år med godt helbred, når levetiden stiger, er udviklingen i 'gode leveår' -

her målt ved den enkelte persons egen samlede vurdering af sit helbred sammenholdt med den forventede

restlevetid. Ifølge en undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen er antallet af forventede restleveår med 'fremra-

gende, vældig godt eller godt helbred' blandt 65-årige steget fra 2010 til 2013 for både mænd og kvinder,

jf.

tabel a.

Mænd kan i gennemsnit forvente 13,3 gode leveår fra 65-års alderen, mens kvinder kan forvente

14,3 gode leveår. Antal gode leveår er steget proportionalt med den forventede restlevetid, idet de udgør en

nogenlunde konstant (eller svagt stigende) andel af den samlede restlevetid ifølge undersøgelsen.

Tabel a

Forventede restleveår for 65-årige med "fremragende, vældig godt eller godt helbred"

(gode leveår)

2010

Mænd, 65 år

Antal gode leveår

Andel af restlevetid med gode leveår (pct.)

Kvinder, 65 år

Antal gode leveår

Andel af restlevetid med gode leveår (pct.)

13,6

70,9

14,3

72,4

12,6

77,5

13,3

78,6

2013

Anm.: Opgørelsen af 'gode leveår' kombinerer registerdata for dødelig med spørgeskemaoplysninger om

befolkningens helbredstilstand. Selvvurderet helbred er belyst med spørgsmålet

Hvordan synes du, dit

helbred er alt i alt?

Kilde: Sundhedsstyrelsen, Sundhedsprofil2010.dk.

Økonomisk analyse: Reformer har styrket seniorers beskæftigelse · Januar 2017

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 419: Spm. om at fremsende oplysninger svarende til figur 11 i Finansministeriet om ledighedsforløb, til finansministeren

En række reformer understøtter aktuelt og i fremtiden, at den positive udvikling med længere

levetid og flere raske leveår også fører til flere aktive år på arbejdsmarkedet.

Siden 2000 har 60-64-årige haft en markant stigende tilknytning til arbejdsmarkedet. Således

er op mod halvdelen af 60-64-årige i dag i beskæftigelse mod knap en tredjedel i 2000,

jf.

figur 3.

Det svarer til en halvanden-dobling af aldersgruppens beskæftigelsesfrekvens. De 55-

59-årige har i samme periode øget deres beskæftigelse med ca. 6 pct.-point. Alt i alt dækker

udviklingen over, at beskæftigelsen er steget for alle alderstrin blandt 55-70 årige,

jf. figur 4.

Denne udvikling skyldes blandt andet efterlønsreformen fra 1998, afskaffelsen af særordnin-

ger og tilbagetrækningsreformen fra 2011.

Figur 3

Beskæftigelsesfrekvens fordelt på

aldersgrupper, 1990-2014

Beskæftigelsesfrekvens, pct. af befolkningen

90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12 14

50-54 år

55-59 år

60-64 år

Figur 4

Beskæftigelsesfrekvens, 55-70 årige i 2000

og 2014

Pct. af befolkningen

55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66 67 68 69 70

2000

2014

Pct. af befolkningen

Anm.: De seneste tal fra den registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS) går til 2014.

Kilde: Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS), Danmarks Statistik og egne beregninger.

Den stigende beskæftigelse blandt 60-64 årige er sket bredt på tværs af uddannelsesgrup-

per,

jf. figur 5.

Særligt uddannelsesgrupper, der før trak sig tilbage relativt tidligt, har øget

deres arbejdsmarkedsdeltagelse.

Det kan i høj grad tilskrives en betydelig reduktion i antallet af efterlønsmodtagere, hvilket

bl.a. skal ses i lyset af, at det med efterlønsreformen blev mere attraktivt at udskyde tilbage-

trækning med efterløn til 62 år (eller senere). Sammen med en nedgang i antallet af efter-

lønsberettigede og det forhold, at seniorer i dag generelt er bedre uddannet og mindre ned-

slidte, har det betydet, at andelen af de 60-64-årige, der er på efterløn, er reduceret fra 41

pct. i 2000 til 22 pct. i 2015,

jf. figur 6.

Økonomisk analyse: Reformer har styrket seniorers beskæftigelse · Januar 2017

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 419: Spm. om at fremsende oplysninger svarende til figur 11 i Finansministeriet om ledighedsforløb, til finansministeren

Figur 5

Stigning i beskæftigelsesfrekvens for 60-

64 årige fordelt på uddannelse, 2000-2014

Pct.-point

Figur 6

Andel af 60-64-årige på efterløn, 1990-2015

Pct. af befolkningen

Ingen

EUD

erhvervskomp.

udd.

KVU/MVU

LVU

Alle

1990

1995

RAS

2000

2005

2010

2015

Nationalregnskabet

Anm.: Uddannelsesoplysninger for aldersgruppen er behæftet med usikkerhed. Stigningen i den samlede

beskæftigelse for de 60-64 årige afspejler ikke kun, at personer på de enkelte uddannelsesniveauer har

øget beskæftigelsen. Befolkningen er samtidig blevet bedre uddannet, hvilket betyder, at den samlede

beskæftigelse er steget mere end stigningen for de enkelte uddannelsesgrupper (sidste søjle i figur 5).

De seneste tal fra den registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS) går til 2014, forlængelsen af efter-

lønsserien til 2015 er baseret på tal fra nationalregnskabet (stiplede linje i figur 6).

Kilde: Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS), Danmarks Statistik, Lovmodellens datagrundlag og egne

beregninger.

3. 60-årige fortsætter på arbejdsmarkedet efter

tilbagetrækningsreformen fra 2011

I de kommende år vil beskæftigelsesfrekvensen for 60-66-årige øges yderligere i takt med at

efterlønsalderen og folkepensionsalderen hæves. Det sker primært som følge af tilbagetræk-

ningsreformen fra 2011. I alt skønnes den strukturelle beskæftigelse blandt 60-66-årige at

stige med ca. 121.000 personer fra 2015 til 2025, jf. figur 7. Den højere beskæftigelse blandt

60-66 årige udgør således et væsentligt bidrag til den samlede beskæftigelsesfremgang frem

mod 2025.

Økonomisk analyse: Reformer har styrket seniorers beskæftigelse · Januar 2017

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 419: Spm. om at fremsende oplysninger svarende til figur 11 i Finansministeriet om ledighedsforløb, til finansministeren

Figur 7

Højere beskæftigelse blandt 60-66 årige øger

den strukturelle beskæftigelse mod 2025

1.000 personer

180

160

140

120

100

2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025

Øvrige

60 - 66 årige

1.000 personer

180

160

140

120

100

Figur 8

Lønmodtagerfrekvens for årgange med

forskellig efterlønsalder fra og med 2014

Pct.

59 år

59�½

år

60 år

60�½

år

61 år

61�½

år

62 år

62�½

år

Jan 53 (efterløn 60 år)

Jul 54 (efterløn 61 år)

Jan 54 (efterløn 60�½ år)

Jan 55 (efterløn 61�½ år)

Kilde: Danmarks Statistik, Lovmodellens datagrundlag og egne beregninger.

I perioden 2014-2019 forhøjes efterlønsalderen med et halvt år om året som følge af tilbage-

trækningsreformen fra 2011. Erfaringerne fra 2014 og frem viser, at reformen som ventet

øger beskæftigelsen. Følges de årgange, der ikke længere kan gå på efterløn som 60-årige,

ses det, at de i det store og hele fortsætter på arbejdsmarkedet frem til den nye efterlønsal-

der

jf. figur 8.

Fx svarer beskæftigelsesfrekvensen for 60-årige nu stort set til frekvensen for

59-årige. Denne tendens til øget beskæftigelse ventes at blive udbygget, efterhånden som

efterlønsalderen gradvist hæves. Tendensen til at fortsætte på arbejdsmarkedet når efter-

lønsalderen hæves, er gennemgående på tværs af uddannelsesgrupper,

jf. figur 9.

En analyse fra Danmarks Statistik, april 2016,

"Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte

og faglærte"

finder samme resultater. Analysen viser desuden, at forhøjelsen af efterlønsalderen ikke har resulteret i

en stigende andel på anden offentlig forsørgelse.

Økonomisk analyse: Reformer har styrket seniorers beskæftigelse · Januar 2017

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 419: Spm. om at fremsende oplysninger svarende til figur 11 i Finansministeriet om ledighedsforløb, til finansministeren

Figur 9

Lønmodtagerfrekvens for årgange med ret til efterløn som hhv. 60- og 61-årige fordelt på

uddannelsesgrupper

Pct. af befolkningen

59 år

59�½ år

60 år

60�½ år

EUD

61 år

61�½ år

KVU/MVU

62 år

LVU

62�½ år

Pct. af befolkningen

Ingen erhvervskomp. udd.

Anm.: De optrukne linjer er angiver personer født i januar 1953 med ret til efterløn som 60-årige, mens de

stiplede linjer angiver personer født i juli 1954 med ret til efterløn som 61-årige. Beskæftigelsesfre-

kvensen er generelt højere for LVU'ere end for MVU/KVU'ere. Når lønmodtagerfrekvensen er lave-

re, skal det ses i lyset af, at der er relativt mange selvstændige blandt 59-62-årige med en lang videre-

gående uddannelse. Uddannelsesoplysninger for de analyserede aldersgrupper er behæftet med usik-

kerhed.

Kilde: Danmarks Statistik, Lovmodellens datagrundlag og egne beregninger.

Økonomisk analyse: Reformer har styrket seniorers beskæftigelse · Januar 2017

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 419: Spm. om at fremsende oplysninger svarende til figur 11 i Finansministeriet om ledighedsforløb, til finansministeren

Boks 3

Beskæftigelsesfrekvens blandt seniorer på tværs af lande

Den danske beskæftigelsesfrekvens for 60-64 årige er i 2014 på 47 pct. af befolkningen,

jf. figur a.

Dette svarer til gennemsnittet blandt landene i OECD. Danmark ligger dog betydeligt lavere end fx

Norge og Sverige, hvor beskæftigelsesfrekvensen er på henholdsvis 64 pct. og 66 pct. af

befolkningen. I Norge og Sverige er der ikke en efterlønsordning.

Den relativt lave beskæftigelsesfrekvens blandt 60-64 årige står i kontrast til, at den danske

beskæftigelsesfrekvens for 55-59 årige er blandt de højeste i OECD og på linje med Norge og

Sverige,

jf. figur b.

Danmark er således blandt de lande, hvor beskæftigelsesfrekvensen falder mest

mellem de to aldersgrupper.

Den internationale sammenligning peger på, at der trods en betydelig stigning i seniorernes

beskæftigelsesfrekvens i de seneste år, fortsat er et potentiale for øget beskæftigelse blandt seniorer.

Når man indregner stigningen i beskæftigelsen frem mod 2025 som følge af blandt andet

tilbagetrækningsreformen, vil beskæftigelsen blandt de 60-64-årige således svare til niveauet i

Sverige og Norge i 2014. I de seneste år har mange OECD-lande gennemført pensionsreformer, der

hæver tilbagetrækningsalderen eller på anden vis øger den økonomiske tilskyndelse til senere

tilbagetrækning. Disse reformer vil øge beskæftigelsen for de 60-64 årige i de andre OECD-lande

frem mod 2025.

Figur a

Beskæftigelsesfrekvens 60-64-årige, 2014

Pct. af befolkningen

100

AUT

BEL

GRC

FRA

POL

ITA

ESP

PRT

IRL

FIN

OECD

NLD

CAN

AUS

DEU

USA

CHE

NOR

SWE

NZL

ISL

Beskæftigelsesfrekvens i 2025 med

bidrag fra vedtagne reformer

Figur b

Beskæftigelsesfrekvens 55-59-årige, 2014

Pct. af befolkningen

100

Pct. af befolkningen

100

Pct. af befolkningen

100

Kilde: OECD og egne beregninger.

Økonomisk analyse: Reformer har styrket seniorers beskæftigelse · Januar 2017

GRC

ESP

POL

PRT

BEL

ITA

IRL

AUT

OECD

FRA

USA

CAN

AUS

NLD

FIN

DEU

NOR

NZL

SWE

CHE

ISL

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 419: Spm. om at fremsende oplysninger svarende til figur 11 i Finansministeriet om ledighedsforløb, til finansministeren

4. Afskaffelse af særregler har øget beskæftigelsen for

seniorer

Siden starten af 90'erne har der været forskellige særregler for forsikrede 50-59 årige, der

gav mulighed for frivillig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet (overgangsydelsen), forlængel-

sesmuligheder af dagpengeperioden (den forlængede dagpengeret) og der er fortsat mulig-

hed for seniorjob (ligesom der er generelle ordninger som fleksjob og førtidspension mv.,

jf.

boks 4.

Erfaringerne fra udfasningen af først overgangsydelsen og senere den forlængede dagpen-

geret for hhv. 50-54-årige og 55-59-årige viser, at ophævelserne har forbedret aldersgrup-

pens tilknytning til arbejdsmarkedet og beskæftigelse væsentligt.

Boks 4

Overgangsydelsen og den forlængede dagpengeret

Overgangsydelsen blev indført i 1992 for 55-59-årige forsikrede langtidsledige. Ordningen gav langvarigt

ledige mulighed for frivillig, tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet med en ydelse på 82 pct. af

dagpengemaksimum. Fra det 60. år kunne man fortsætte på efterløn med uændret ydelse. I 1994 blev

overgangsydelsen udvidet til også at omfatte 50-54-årige. Tilgangen til ordningen blev stoppet i 1996 og

overgangsydelsen var helt udfaset 10 år senere i 2006. Da overgangsydelsen var på sit højeste, var op mod

50.000 personer på ordningen.

Konsekvenserne af ordningen er bl.a. analyseret i

Finansredegørelse 2014,

Finansministeriet, 2014. Efter

indførelsen af overgangsydelsen faldt beskæftigelsesfrekvensen for 50-59-årige relativt til 40-49-årige. Da

tilgangen til ordningen blev lukket i 1996 skete det omvendte: Beskæftigelsen for 50-59-årige voksede

markant og væsentligt mere end for 40-49-årige.

Den forlængede dagpengeret fra 1994 gav efterlønsberettigede over 50 år ret til dagpenge indtil det fyldte

60. år. Fra 1999 blev aldersgrænsen for forlænget dagpengeret hævet fra 50 til 55 år og som led i

Velfærdsaftalen fra 2006 blev særreglerne for forlænget dagpengeret for personer mellem 55-59 år afviklet.

Konsekvenserne af afviklingen af den forlængede dagpengeret er ligeledes bl.a. analyseret i

Finansredegørelse 2014,

Finansministeriet, 2014.

Afskaffelsen af den forlængede dagpengeret for henholdsvis 50-54-årige og 55-59-årige

indebar, at overledigheden blandt seniorer i forhold til yngre aldersgrupper blev nedbragt i

løbet af få år,

jf. figur 10.

I dag er merledigheden på dagpenge blandt 50-54 årige i forhold til yngre aldersgrupper helt

væk. Samtidig er merledigheden på dagpenge blandt 55-59-årige reduceret kraftigt. Det er

sket samtidig med, at ledigheden generelt er faldet.

Økonomisk analyse: Reformer har styrket seniorers beskæftigelse · Januar 2017

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 419: Spm. om at fremsende oplysninger svarende til figur 11 i Finansministeriet om ledighedsforløb, til finansministeren

Figur 10

Aldersgruppernes merledighed på dagpenge

i forhold til 40-49-årige

Pct.-point

-1

Ikrafttræden

Nyt strukturelt

niveau

Beslutning

Figur 11

Ugentlige afgangsrater til beskæftigelse for

ledighedsforløb påbegyndt i 1. halvår 2011

Pct.

2�½ år

Pct.-point

Nyt strukturelt niveau

Beslutning

-1

�½

1�½

Ret til seniorjob

Ledige ekskl. personer med ret til seniorjob

45-50-årige

50-54 år

55-59 år

Anm.: Omfatter arbejdsløshedsdagpengemodtagere. Lukningen for tilgang til overgangsydelsen i 1996 in-

debar bl.a., at flere 50-59-årige blev omfattet af de særlige dagpengeregler, hvilket afspejles i en sti-

gende merledighed for 50-54-årige frem til 2000 og for 55-59-årige frem til 2001.

Kilde: Danmarks Statistik, Lovmodellens datagrundlag og egne beregninger.

Den højere andel dagpengemodtagere blandt 55-59-årige hænger blandt andet sammen

med, at tilskyndelsen til at starte nyt job kan være mindre, når der kun er kort tid tilbage til

efterlønsalderen eller anden tilbagetrækning. Arbejdsgivere kan også være mindre tilbøjelige

til at ansætte og oplære personer, som kun har kort tid tilbage på arbejdsmarkedet.

De 55-59-årige har endvidere fortsat særregler i dagpengesystemet i form af ret til seniorjob.

Seniorjobordningen blev indført som led i Velfærdsaftalen fra 2006 samtidig med udfasningen

af den forlængede dagpengeret for 55-59-årige. Seniorjob giver efterlønsberettigede ledige,

der opbruger dagpengeretten inden for de sidste fem år før efterlønsalderen, ret til et senior-

job i bopælskommunen. Kommunen har pligt til at ansætte personer med ret til et seniorjob,

og seniorjob aflønnes med overenskomstmæssig løn på området.

Den reducerede dagpenge-merledighed for 55-59-årige fra 2013 og frem skal bl.a. ses i lyset

af, at 55-59-årige, der opbrugte dagpengeretten i 2013, kunne overgå til seniorjob, i stedet for

at overgå til de midlertidige ydelser, der blev indført for at lempe indfasningen af den 2-årige

dagpengeperiode. En ny analyse peger således på, at udsigten til seniorjob fastholder nogle

55-59-årige i ledighed,

jf. Økonomisk analyse: Seniorjobordningen,

Finansministeriet, august

2016. Ledige dagpengemodtagere øger generelt deres afgang til beskæftigelse op mod

tidspunktet, hvor retten til dagpenge ophører, efter 2 år. Ses der specifikt på personer med

ret til seniorjob er der imidlertid ikke tegn på øget afgang til ordinær beskæftigelse op mod

dagpengeophør,

jf. figur 11.

Analysen peger endvidere på, at seniorjobordningen er forbundet med større offentlige udgif-

ter end tilsvarende forsørgelsesordninger for andre målgrupper og kan indebære en dårligere

ressourceallokering og lavere produktivitet i den kommunale sektor. Analysens konsekvens-

Økonomisk analyse: Reformer har styrket seniorers beskæftigelse · Januar 2017

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 419: Spm. om at fremsende oplysninger svarende til figur 11 i Finansministeriet om ledighedsforløb, til finansministeren

beregninger viser samlet set, at tilstedeværelse af seniorjobordningen svækker den ordinære

ustøttede beskæftigelse med omkring 2.400 personer og de offentlige finanser med ca. 0,8

mia. kr.

5. Førtidspension, fleksjob og sygedagpenge for seniorer

De reformer, der er gennemført de seneste årtier for seniorer på arbejdsmarkedet, ser ikke

ud til at have ledt til et øget omfang af brugen af andre indkomstoverførsler samlet set.

Samlet set er andelen af 60-64-årige på førtidspension faldet fra ca. 21�½ pct. i 2000 til ca. 16

pct. i 2014,

jf. figur 12.

Medtages fleksjob i opgørelsen, er den samlede andel af de 60-64

årige på førtidspension og visiteret til fleksjob ligeledes lavere end i 2000. Andelen af førtids-

pensionister blandt de 55-59 årige er ligeledes faldet siden 2000, men for de 55-59-årige er

andelen på fleksjob steget. Samlet set er flere med begrænset arbejdsevne således på ar-

bejdsmarkedet i ansættelser, der tager hensyn til arbejdsevnen, i stedet for at være på passiv

forsørgelse.

Figur 12

Personer på førtidspension og fleksjob,

2000-2014

Pct. af befolkningen

Figur 13

55-64-årige på førtidspension og fleksjob

fordelt på herkomst, 2000 og 2014

Pct. af befolkningen i herkomstgruppen

2000

2014

2000

2014

2000

2014

Dansk opr.

Ikke-vestlig opr.

Vestlig opr.

Førtidspension

00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14

60-64 årige på førtidspension

55-59 årige på førtidspension

60-64 årige inkl. fleksjob og ledighedsydelse

55-59 årige inkl. fleksjob og ledighedsydelse

Fleksjob og ledighedsydelse

Anm.: Førtidspension er inkl. seniorførtidspension og et begrænset antal personer på ressourceforløb fra

2014. De seneste tal fra den registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS) går til 2014.

Kilde: Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS), Danmarks Statistik og egne beregninger.

Ikke-vestlige indvandrere er overrepræsenteret blandt 55-64 årige på førtidspension, og

mens andelen af førtidspensionister generelt har været aftagende blandt seniorer, er en

stigende andel af ikke-vestlige indvandrere i aldersgruppen på førtidspension. Fra 2000 til

2014 er andelen af førtidspensionister og fleksjob-visiterede blandt ikke-vestlige indvandrere

således steget fra ca. 32 pct. til ca. 41 pct.,

jf. figur 13.

Ændret herkomstsammensætning er

en medvirkende årsag til, at antal førtidspensionister er faldet mindre end ellers.

Økonomisk analyse: Reformer har styrket seniorers beskæftigelse · Januar 2017

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 419: Spm. om at fremsende oplysninger svarende til figur 11 i Finansministeriet om ledighedsforløb, til finansministeren

Fra 2014 er der indført en særlig ret til en hurtigere afgørelse omkring førtidspension for

personer med under 5 år til folkepensionsalderen, såkaldt seniorførtidspension. Ordningen

blev aftalt som led i Tilbagetrækningsaftalen fra 2011, men har først haft virkning fra 1. januar

2014 samtidig med forøgelsen af efterlønsalderen fra 60 til 60�½ år. I 2015 har 284 personer

søgt om førtidspension efter reglerne om seniorførtidspension,

jf. tabel 1.

9 ud af 10 af dem,

der har søgt om seniorførtidspension, har fået den tilkendt. Det svarer til omkring en femtedel

af alle nytilkendelser af førtidspension for 60-64-årige.

Tabel 1

Ansøgning om førtidspension efter reglerne

om seniorførtidspension

Figur 14

Personer på sygedagpenge og i

jobafklaringsforløb i pct. af arbejdsstyrken

Pct. af arbejdsstyrken

00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14

45-49 årige

50-54 årige

55-59 årige

60-64 årige

2014

Antal ansøgere

Tilkendelsespct.

225

2015

284

1. halvår

2016

151

Anm.: Tallene for seniorførtidspension i 1. halvår 2016 afspejler de behandlede sager pr. 25. august 2016 og

kan blive justeret. De seneste tal fra den registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS) går til 2014.

Kilde: Ankestyrelsen, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS), Danmarks Statistik og egne beregninger.

De 60-64-årige i arbejdsstyrken har historisk set været mindre på sygedagpenge end 45-59-

årige,

jf. figur 14.

Det skal blandt andet skal ses i lyset af mulighederne for at gå på efterløn

I takt med at efterlønsalderen forhøjes i de kommende år, kan det således forventes, at antal-

let af sygedagpengemodtagere stiger blandt de 60-64-årige, og i højere grad kommer til at

svare til sygefraværet blandt fx de 55-59 årige, idet dog nogle vil overgå til førtidspension i

stedet for sygedagpenge.

Danmarks Statistik finder, at andelen af 60-årige på sygedagpenge, inden forhøjelsen af efterlønsalderen, var

lavere end andelen af 59-årige på sygedagpenge. I takt med at efterlønsalderen hæves, er der tegn på, at de 60-

årige overtager de 59-åriges sygedagpengefrekvens (Danmarks Statistik, april 2016,

"Hvordan påvirker forhøjelsen af

efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte")

Økonomisk analyse: Reformer har styrket seniorers beskæftigelse · Januar 2017

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 419: Spm. om at fremsende oplysninger svarende til figur 11 i Finansministeriet om ledighedsforløb, til finansministeren

Appendiks A. Reformer, der

særligt har bidraget til

50-64-åriges beskæftigelse

Nyt kapitel

1993 – Arbejdsmarkedsreformens fase I

Den samlede dagpengeperiode fastsættes til syv år, hvor der tidligere (ved genoptjening)

ikke var nogen fastlagt maksimumsgrænse. Overgangsydelsen, der blev indført i 1992 for 55-

59-årige, udvides til også at omfatte de 50-54-årige langtidsledige. Endvidere indføres

forlænget dagpengeret for ledige i alderen 50-59 år. Ændringerne indfases fra 1994. Samlet

set var det muligt at være på dagpenge, forlænget dagpengeret, overgangsydelse og efterløn

fra alderen 42 år til folkepensionsalderen (67 år),

jf. figur 1.

Figur A.1

Mulighed for dagpenge, seniorjob og efterløn frem til folkepensionsalderen

Alder (år)

Arbejds-

markeds-

reform 1

Efterløn

Arbejds-

markeds-

reform 2

Seniorjob

Arbejds-

markeds-

reform 3

Efterløns-

reform

2008

2018

2024

Arbejdsmarkedsreform 1-3

Efterlønsreform

Velfærdsaftalen, Genopretningsaftalen

og Aftale om senere tilbagetrækning

Alder (år)

Forlænget dagpengeret (eller overgangsydelse)

Dagpenge

Pensionsalder

Anm.: For de første reformer angiver figuren den maksimale samlede varighed af dagpenge, forlænget

dagpengeret og efterløn forud for pensionalderen (ved fuld indfasning af reformen), hvis den

pågældende reform ikke var blevet efterfuldt af senere reformer. For de senere reformer angiver

figuren den samlede virking af reformerne, dvs. den maksimale samlede varighed af dagpenge,

seniorjob og efterløn forud for pensionalderen for personer, der påbegynder dagpenge i de angivne

år. Ekskl. regeringens 2025-plan.

1995 – Arbejdsmarkedsreformens fase II

Den samlede ydelsesperiode for dagpenge reduceres fra syv til fem år. De ledige har ret og

pligt til aktivering efter to år. Ændringerne indfases fra 1996.

Økonomisk analyse: Reformer har styrket seniorers beskæftigelse · Januar 2017

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 419: Spm. om at fremsende oplysninger svarende til figur 11 i Finansministeriet om ledighedsforløb, til finansministeren

1995 – Finansloven 1996

Overgangsydelsen afskaffes gradvist. Tilgangen til overgangsydelse lukkes, og ordningen

udfases frem mod 2005.

1998 – Arbejdsmarkedsreformens fase III

Den samlede ydelsesperiode for alle dagpengemodtagere reduceres fra fem til fire år og den

forlængede dagpengeret afskaffes gradvist for 50-54-årige. Ændringerne indfases fra 1999.

Den forlængede dagpengeret blev indført i 1993 og gav efterlønsberettigede over 50 år ret til

dagpenge indtil det fyldte 60. år.

1998 – Efterlønsreform

Ydelsesprofilen for efterløn ændres, så ydelsen højst udgør 91 pct. af den maksimale

dagpengesats ved tilbagetrækning som 60-årig. Udskydes tilbagetrækningen til 2-årsreglen

er opfyldt (typisk ved det fyldte 62. år), udgør efterlønnen op til 100 pct. af den maksimale

dagpengesats. Modregningen for pensionsordninger skærpes. Der indføres en skattefri

præmie ved fortsat arbejde, der optjenes for hvert kvartal med fuld beskæftigelse efter

opfyldelse af 2-årsreglen. Derudover indeholder reformen ændrede regler for modregning i

efterlønnen af supplerende arbejdsindkomst. Opsplitning af a-kasse-kontingent i henholdsvis

et arbejdsløshedsforsikringskontingent og et efterlønsbidrag samt stramning af

anciennitetsbestemmelser. Endelig nedsættes folkepensionsalderen fra 67 til 65 år for

personer født efter 1. juli 1939.

2006 – Velfærdsaftalen

Beslutning om gradvis forhøjelse af efterlønsalder til 62 år og folkepensionsalder til 67 år

samt levetidsindeksering af efterløns- og folkepensionsalderen fremadrettet. Den forlængede

dagpengeret for ledige i alderen 55-59 år udfases gradvist frem mod 2011, og der indføres

ret til seniorjob for personer, der opbruger dagpengeretten op til 5 år før efterlønsalderen.

2010 – Genopretningsaftalen

Den samlede ydelsesperiode for dagpenge afkortes fra fire til to år og kravet til genoptjening

af dagpengeretten harmoniseres til 52 ugers beskæftigelse inden for tre år.

2011 – Aftale om senere tilbagetrækning

Velfærdsaftalens forhøjelser af efterløns- og folkepensionsalderen fremrykkes med fem år:



Efterlønsalderen sættes gradvist op fra 60 til 64 år fra 2014 til 2023. Mellem 2014 og 2019

sker det ved, at efterlønsalderen øges med et halvt år om året.

Efterlønsperioden forkortes samtidig gradvist til tre år.

Folkepensionsalderen sættes gradvist op med et halvt år om året fra 2019 til 2022.

Pensionsmodregningen i efterlønnen skærpes, der indføres seniorførtidspension og

modregning af arbejdsindkomst i folkepensionen lempes.

Hvert 5. år (begyndende fra 2015) skal der træffes beslutning om levetidsindeksering af

efterløns- og folkepensionsalderen med hhv. 12 og 15 års varsel. I 2015 blev efterløns- og

folkepensionsalderen således sat op med yderligere 1 år i hhv. 2027 og 2030.

Økonomisk analyse: Reformer har styrket seniorers beskæftigelse · Januar 2017

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 419: Spm. om at fremsende oplysninger svarende til figur 11 i Finansministeriet om ledighedsforløb, til finansministeren

2012 – Reform af førtidspension og fleksjob

Fleksjobordningen målrettes, og tilskuddet omlægges, så personer med lille arbejdsevne kan

komme ind i ordningen, og personer med høj indkomst ikke får det højeste tilskud. Personer

under 40 år skal som udgangspunkt ikke have førtidspension men i ressourceforløb.

Personer over 40 år skal som udgangspunkt også have ét ressourceforløb, inden de kan få

tilkendt førtidspension.

Økonomisk analyse: Reformer har styrket seniorers beskæftigelse · Januar 2017

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 419: Spm. om at fremsende oplysninger svarende til figur 11 i Finansministeriet om ledighedsforløb, til finansministeren

fm.dk