FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 417: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd den 19. februar 2019 om regeringens arbejde med FN's verdensmål, til finansministeren

Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt

Samrådstale vedr. verdensmål

17. februar 2019

Spørgsmål

Samrådsspørgsmål N

Vil ministeren redegøre for, hvordan regeringen arbejder med Danmarks opfyldelse af

FN’s verdensmål, herunder redegøre for hvordan civilsamfund, kommuner, regioner,

Færøerne og Grønland involveres i arbejdet samt redegøre for, hvordan screenings-

processen af lovforslag og andre tiltag i forhold til FN’s verdensmål foregår eller kom-

mer til at foregå når den træder i kraft?

Svar

Det talte ord gælder.

*** Indledning ***



Tak for invitationen til samråd.



Jeg er blevet bedt om at svare på et spørgsmål om, hvor-

dan regeringen arbejder med

FN’s

verdensmål i bred for-

stand, og hvordan screeningsmekanismen af lovforslag

kommer til at foregå.



Til at starte med så er det positivt, at udvalget kerer sig

om verdensmålene. Det ville dog være endnu bedre, hvis

undlod at italesætte det som ”FN’s” verdensmål.



Vi, Danmark, var med til at vedtage dem i 2015, under

dansk formandskab

i FN’s generalforsamling.

Hele poin-

ten med målene er, at det ikke FN’s eller udviklingslan-

denes mål, men vores mål.

***

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 417: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd den 19. februar 2019 om regeringens arbejde med FN's verdensmål, til finansministeren

Side 2 af 6



For at starte med regeringens arbejde så ligger ansvaret for

opfølgningen på verdensmålene i Finansministeriet. Jeg

kan dog nogle gange få det indtryk, at der er en opfattelse

af, at Finansministeriet, og jeg som finansminister, har an-

svaret for implementeringen af samtlige mål og delmål.



Og det er ikke korrekt. Ansvaret for implementeringen af

delmålene under de enkelte verdensmål ligger hos de rele-

vante ministre.



Men i forhold til regeringens arbejde med verdensmålene

så er den overordnede retning fastlagt i regeringens hand-

lingsplan for implementeringen af verdensmålene. Der er

37 konkrete målsætninger på tværs af de fleste ministerier,

hvor vi årligt gør status på fremdriften.



Handlingsplanen er imidlertid ikke udtømmende for rege-

ringens arbejde. Der prioriteres løbende nye initiativer. Fx

indgik vi før sommerferien sidste år en energiaftale med al-

le Folketingets partier sikrer tempo og ambition i realise-

ringen af den grønne omstilling.



Miljø- og fødevareministeren har også præsenteret en

plasthandlingsplan, som bidrager til en mere bæredygtig

udvikling inden for 10 af verdensmålene.



Og inden juleferien indgik vi en aftale om en helhedsorien-

teret indsats for borgere med komplekse problemer med et

flertal af Folketingets partier. Ambitionen er at gøre op

med silotænkningen i lovgivningen, så borgerens ressour-

cer og barrierer bliver sat i centrum for indsatsen

–

i stedet

for lovgivningens skel.



Der er med andre ord en bred vifte af initiativer, som bi-

drager til en bæredygtig udvikling på de miljømæssige, so-

ciale og økonomiske dimensioner.

Side 3 af 6

***



Så spørges der til inddragelsen af civilsamfund, kommuner

og regioner, og Grønland og Færøerne.



For så vidt angår civilsamfundet så foregår inddragelsen på

flere måder. Da vi sidste år lavede den første fremdrifts-

rapport på regeringens handlingsplan for implementerin-

gen af verdensmålene blev de relevante data på målsætnin-

gerne sendt i høring hos bl.a. civilsamfundet.



Det samme vil gøre sig gældende for den næste fremdrifts-

rapport.



Derudover mødes Finansministeriet og Udenrigsministeri-

et løbende med repræsentanter for civilsamfundet for at

drøfte verdensmålene, særligt implementeringen i Dan-

mark.



Senest var der i januar et møde med repræsentanter fra Fi-

nansministeriet, Udenrigsministeriet og Erhvervsministeri-

et og mere end 20 repræsentanter fra civilsamfundet.



Fra Finansministeriets side har vi opfordret civilsamfundet

til at tage kontakt til andre relevante ministerier og formid-

let kontaktoplysninger, netop fordi ansvaret for implemen-

teringen af størstedelen af delmålene ligger i andre ministe-

rier end Finansministeriet og Udenrigsministeriet.



Det er dog mit klare indtryk, at det sker en bred inddragel-

se af civilsamfundet. Fx på sundhedsområdet er der en tæt

dialog med Patientforeningen, og det samme gør sig gæl-

dende på socialområdet med relevante interessenter.



Og med risiko for at blive lidt selvtilfreds så havde jeg ved

min præsentation i New York, i juli 2017, af Danmarks

implementering af verdensmålene, en repræsentant fra ci-

vilsamfundet med på podiet.

Side 4 af 6



Civilsamfundet fik også et særskilt afsnit i vores rapport til

FN om Danmarks implementering af verdensmålene, som

blev lavet forud for præsentationen i juli 2017 i FN’s ho-

vedkvarter.

***



I forhold til kommuner og regioner, så fik vi for første

gang skrevet verdensmålene ind i økonomiaftalen for

2018, og igen i aftalen for 2019 som vi lavede sidste som-

mer.



På samme måde som civilsamfundet fik kommunerne og

regionerne et fælles afsnit i rapporten til FN i 2017.



Der var, så vidt jeg ved, ikke så mange andre lande, som

gjorde det samme.



Og så har jeg sidste år selv været til borgermøde i Sorø

Kommune, som har gjort verdensmålene til omdrejnings-

punktet i deres ”Vision

og Planstrategi 2022”,

som

er by-

rådets overordnede plan for Sorø Kommune, og som ud-

stikker retningen for kommunens udvikling i de kommen-

de år.



Det er også værd at bemærke, at en stor del af regeringens

løbende samarbejde med kommunerne har relevans for

verdensmålene. På fx socialområdet igangsættes der lø-

bende analyser og initiativer, som har til formål at sikre or-

dentlige rammer for svage og udsatte borgere.

***



Grønland og Færøerne er ikke omfattede af regeringens

handlingsplan, idet områderne under verdensmålene stort

set henhører under Færøernes og Grønlands kompetence.

Side 5 af 6



Men regeringen ønsker naturligvis, at verdensmålene op-

fyldes i hele Rigsfællesskabet.



Det er også baggrunden for, at regeringen på finansloven

for 2019 har afsat 1 mio. kr. årligt i perioden 2019-2022 til

et samarbejde mellem Danmarks Statistik og Grønlands

Statistik med henblik på at kunne overvåge udviklingen i

verdensmålene i Grønland.



Der er ligeledes afsat �½ mio. kr. årligt i samme periode til

teknisk bistand til, og samarbejde med, Færøerne.



Derudover så har den danske FN-mission i New York as-

sisteret den grønlandske finansminister i forbindelse med

et besøg i FN i december.



Finansministeriet har ikke modtaget nogen forespørgsel fra

Grønland eller Færøerne om at udvide samarbejdet udover

det nuværende.

***



Så spørges der endelig til screeningsmekanismen for nye

lovforslag i forhold til verdensmålene.



Det har vist sig at være en lidt sværere øvelse end først an-

taget. Man skal blot kaste blikket på den tværministerielle

vejledning for konsekvensanalyser og holde sig verdens-

målenes 169 delmål for øje for at blive overbevist herom.



Men det ændrer naturligvis ikke på, at det er en del af rege-

ringens handlingsplan, som vi ikke har leveret på endnu.



Vi arbejder på, at vi har en mekanisme på plads til lovpro-

grammet 2019/2020.

***

Side 6 af 6



Afslutningsvis vil jeg sige, at der er grund til at være opti-

mist på verdensmålenes vegne i Danmark.



De data, som vi har til rådighed, tyder på, at det overord-

net går fremad, omend vi ikke er i mål endnu. Det gælder

regeringens egen fremdriftsrapport såvel som internationa-

le opgørelser.



Derudover er der bevægelse i det danske samfund, når det

gælder verdensmålene. Flere og flere virksomheder og

kommuner tager målene til sig, mens civilsamfundet fort-

sat er en stærk stemme for en ambitiøs implementering.



Og så bliver folkemødet i år en fest for verdensmålene,

hvor alle skal forholde sig til målene. Jeg håber, at det kan

blive et afsæt for flere og bedre partnerskaber. Det er en

forudsætning for, at vi realiserer målene i Danmark.



Tak for ordet.