Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
6. marts 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 416 af 19. februar 2019
stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA)
Spørgsmål
Vil ministeren gennemregne Klaus Riskær Pedersens økonomiske plan, som er
gennemgået i nedenstående link fra Klaus Riskær Pedersens hjemmeside og i den
Youtube-video, som der også er link til?
https://www.klausriskaerpedersen.dk/policies
https://www.youtube.com/watch?time_continue=8&v=PRc9sSMFzTw
Svar
Klaus Riskær Pedersen har fremlagt sit partis ideoplæg til indretningen af den
økonomiske politik. Forslagene i ideoplægget indebærer bl.a. en total ændring i
indretningen af det danske skattesystem. Det er lagt til grund, at der spørges til en
vurdering af denne omlægning
Det fremgår ikke af ideoplægget præcist hvilke grundlag de enkelte skatter og af-
gifter skal opkræves af eller hvilke satser, der skal anvendes. Det er således på det
foreliggende grundlag ikke muligt at foretage en gennemregning af partiets ide-
oplæg til en økonomisk plan. Herunder er det ikke muligt at vurdere i hvilket om-
fang den markante ændring i skattesystemet vil have en positiv eller negativ struk-
turel nettovirkning, idet det afhænger af, hvilke konkrete skatter der afskaffes,
ændres eller indføres og herunder om omfordelingen gennem skattesystemet øges
eller reduceres.
Det kan dog bemærkes, at det foreslås, at der over en 10 årig periode omlægges
skatter- og afgifter for mindst 450 mia. kr.
I forhold til husholdningernes beskatning foreslås det tilsyneladende, at de nuvæ-
rende personskatter afskaffes, herunder også AM-bidrag. I stedet skal virksomhe-
derne betaler en andel af lønsummen i skat. Dermed ser det ud til at denne del af
reformen indebærer en betydelig omfordeling fra personer med lavere indkomster
til personer med højere indkomster.
Desuden vil husholdningerne fremover skulle betale boligskat på baggrund af
boligens størrelse (antal kvm.) i stedet for ejendomsværdiskatten, grundskylden og
alle afgifter skal fordobles, ligesom momsen skal sættes op til 30 pct.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk