Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
1962301_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
2. november 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 40 (Alm. del) af 5. oktober
2018 stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Pelle
Dragsted (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvordan realvæksten i BNP vil udvikle sig årligt fra
2019 til 2100, hvis det antages, at væksten i perioden vil være den samme som den
gennemsnitlige vækst i BNP i perioden 1945-2017 (eller fra det år data findes)?
Væksten bedes opgjort i hhv. procent og mia. kr. Ligeledes ønskes den samlede
realvækst i hele perioden oplyst.
Svar
Det nuværende system for nationalregnskabet kan føres tilbage til 1966, og besva-
relsen tager derfor udgangspunkt herfra.
Siden 1966 er BNP i gennemsnit vokset med omkring 2 pct. om året,
jf. figur 1.
1
Udviklingen dækker over, at realvæksten har været svagt aftagende siden midten af
1960’erne.
De sidste 20 år er BNP således i gennemsnit vokset med 1,3 pct.
BNP kan grundlæggende vokse som følge af stigende beskæftigelse, et stigende
kompetenceniveau i arbejdsstyrken, en forøgelse af kapitalapparatet eller en stig-
ning i totalfaktorproduktiviteten (TFP). TFP kan blandt andet dække over indfø-
relsen af ny teknologi, innovation, og at virksomhederne løbende bliver bedre til
at organisere og tilrettelægge deres produktionsprocesser mere effektivt. Siden
1966 har BNP-væksten især været drevet af en stigning i TFP, et voksende kapi-
talapparat og et højere uddannelsesniveau,
jf. figur 2.
1
Opgjort i kædede 2010 værdier er BNP vokset fra et niveau ca. 700 mia. kr. i 1966 til ca. 2.000 mia. kr. i 2017.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 40: MFU spm. hvordan realvæksten i BNP vil udvikle sig årligt fra 2019 til 2100, til finansministeren
1962301_0002.png
Side 2 af 3
Figur 1
BNP-vækst
Pct.
8
6
4
2
0
Figur 2
Bidrag til BVT-vækst
Pct.
8
6
4
2
0
Pct.
5
4
3
2
1
Pct.
5
4
3
2
1
-2
-4
-6
67 70 73 76 79 82 85 88 91 94 97 00 03 06 09 12 15
BNP-vækst
5 års glidende gns.
-2
-4
-6
0
-1
-2
1966-1976 1977-1986 1987-1996 1997-2003 2004-2016
Kapital
Uddannelse
Arbejdskraft
TFP
BVT
0
-1
-2
Gns. 1966-2017
Anm.: Figur 2 er opgjort for den samlede markedsmæssige økonomi og omfatter ikke den offentlige sektor.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
En gennemsnitlig realvækst i BNP på 2 pct. i årene 2019-2100 vil være væsentligt
højere end realvæksten i den seneste mellemfristede fremskrivning, som i forbin-
delse med
Opdateret 2025-forløb, august 2018
kan opgøres til 1,2 pct. om året. For-
skellen på 0,8 pct.-point svarer til at BNP skal vokse med omtrent 18 mia. kr.
(2018-niveau) mere om året end forudsat i den seneste mellemfristede fremskriv-
ning. I 2100 svarer det til, at BNP vil være omtrent 87 pct. højere end i den sene-
ste mellemfristede fremskrivning,
jf. tabel 1.
Tabel 1
BNP-vækst og niveau
2018-
2020
Opdateret 2025-forløb,
august 2018
Årlig realvækst, pct.
BNP-niveau i sidste år i
perioden, mia. kr.,
kædede 2010-værdier
Realvækst på 2 pct.
årligt
Årlig realvækst
BNP-niveau i sidste år i
perioden, mia. kr.,
kædede 2010-værdier
1,7
2.099
1,4
2.407
1,1
2.679
1,3
3.037
1,4
3.492
1,2
3.924
1,2
4.394
1,2
4.930
1,1
5.498
2021-
2030
2031-
2040
2041-
2050
2051-
2060
2061-
2070
2071-
2080
2081-
2090
2091-
2100
2,0
2.109
2,0
2.571
2,0
3.134
2,0
3.821
2,0
4.657
2,0
5.677
2,0
6.921
2,0
8.436
2,0
10.284
Anm.: Beregningen tager udgangspunkt i BNP-niveauet i 2018 som skønnet i
Økonomisk Redegørelse,
august 2018.
Kilde: Danmarks Statistik,
Økonomisk Redegørelse,
august 2018 og egne beregninger.
I Finansministeriets mellemfristede fremskrivning er BNP bestemt af udviklingen
i arbejdsudbuddet og en beregningsteknisk antagelse for væksten i timeproduktivi-
teten. En forøgelse af realvæksten i BNP, så den svarer til omkring 2 pct., vil skul-
le tilvejebringes af en udvidelse af arbejdsudbuddet eller en stigning i timeproduk-
tiviteten.
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 40: MFU spm. hvordan realvæksten i BNP vil udvikle sig årligt fra 2019 til 2100, til finansministeren
Side 3 af 3
Arbejdsudbuddet kan generelt øges ved, at en større andel af befolkningen er i
beskæftigelse, at de beskæftigede arbejder flere timer eller af et stigende omfang af
udenlandsk arbejdskraft. Beskæftigelsesfrekvensen kan øges, fx ved at unge ind-
træder hurtigere på arbejdsmarkedet, at ældre forbliver længere eller at flere i den
erhvervsaktive alder overgår fra offentlig forsørgelse til at være i beskæftigelse.
Den gennemsnitlige arbejdstid kan understøttes fx ved at øge tilskyndelsen til at
lægge en ekstra indsats eller ved at sygefraværet nedbringes.
Produktivitetsvækst skabes først og fremmest i virksomhederne i kraft af anven-
delsen af ny teknologi, investeringer i et voksende kapitalapparat, bedre organise-
ring, produktudvikling og stigende medarbejderkompetencer. Timeproduktivite-
ten kan understøttes ved at sikre gode rammevilkår, som bl.a. understøtter effektiv
konkurrence, innovation, investeringer og anvendelse af ny teknologi. Det er lige-
ledes centralt, at virksomhederne har adgang til kvalificeret arbejdskraft, som har
de efterspurgte kompetencer, og at den offentlige infrastruktur er velfungerende.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister