Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
22. februar 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 394 (Alm. del) af 6.
februar 2019 stillet efter ønske fra Finansudvalget
Spørgsmål
Vil ministeren i forlængelse af svarerne på spørgsmål 323 og 324 oplyse, hvordan
de beregnede provenutab fremkommer, herunder tab af skatteindtægter, øgede
udgifter til folkepension mv., reduktion af andre overførselsindkomster mv.? Det
ønskes oplyst i mia. kr. med mindst 1 decimal, og forudsat udgift pr. person eller
fuldtidsperson (tab af skatteindtægt i forhold til reduktion af beskæftigelsen; udgif-
ter til folkepension mv, i forhold til antal ekstra folkepensionister). Vil ministeren
herudover oplyse, hvad der er forudsat om indkomsten hos personer, der går ud
af beskæftigelse eller ned i tid (er der regnet med en gennemsnitsindkomst)?
Svar
Beregningen i besvarelserne af
Finansudvalgets spørgsmål nr. 323 og 324 af 25. januar
2019
er foretaget med udgangspunkt i virkningen af en generel ændring af folke-
pensionsalderen i Finansministeriets mellemfristede fremskrivninger, hvor en ge-
nerel sænkelse af folkepensionsalderen med �½ år i 2025 skønnes at forværre de
offentlige finanser med i størrelsesordenen ca. 4 mia. kr. (2019-niveau). Beregnin-
gen er efterfølgende skaleret i forhold til andelen af ufaglærte og faglærte blandt
de beskæftigede, som ikke er medlem af efterlønsordningen.
Dette indebærer, at en dekomponering af provenuvirkningen for den konkrete
beregning implicit er den samme som for en generel ændring af folkepensionsal-
deren i Finansministeriets mellemfristede fremskrivninger,
jf. svar på Finansudvalgets
spørgsmål nr. 392 og 393 af 6. februar 2019.
Tilsvarende er indkomsten, blandt perso-
ner der går ud af beskæftigelse, således beregningsteknisk den samme som den
gennemsnitlige indkomst blandt de beskæftigede i Finansministeriets mellemfri-
stede fremskrivninger.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk