FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 386: Spm. om at bekræfte, at det økonomiske råderum af Finansministeriet er defineret som den teknisk mulige offentlige forbrugsvækst inden for målet om strukturel balance i 2025, til finansministeren

Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

19. marts 2019

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 386 (Alm. del) af 5.

februar 2019 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)

Spørgsmål

Vil ministeren bekræfte, at det økonomiske råderum af Finansministeriet er defi-

neret som den teknisk mulige offentlige forbrugsvækst inden for målet om

strukturel balance i 2025? Og i forlængelse heraf bekræfte, at omprioriteringer in-

denfor det offentlige budget

–

eksempelvis fra vederlag eller administration til

anlægsudgifter

–

ikke øger det økonomiske råderum, jf. ovenstående definition?

Svar

Det bemærkes indledningsvist, at Finansudvalgets spørgsmål nr. 385 og 386 (alm.

del) af 5. februar 2019 besvares under et nedenfor.

Med oplægget til en sundhedsreform har regeringen prioriteret 6 mia. kr. til det

nære sundhedsvæsen gennem Nærhedsfonden.

Nærhedsfondens 6 mia. kr. fordeles med 3 mia. kr. til investeringer i nye og

moderne sundhedshuse og 3 mia. kr. som driftsmidler til bl.a. et løft af kvaliteten

og kompetencerne i det nære sundhedsvæsen.

Fsva. investeringer disponeres der ca. 0,4 mia. kr. ved en videreførsel af puljemid-

ler til lægehuse på finansloven og prioriteres yderligere 2,3 mia. kr. fra rammen til

offentlige investeringer. I sundhedsudspillet forudsættes det desuden, at Danske

Regioners formue på 0,3 mia. kr. kan frigøres til medfinansiering af investerin-

gerne.

Driftsmidlerne finansieres bl.a. af afsatte reserver på finansloven for 2018 og

2019, som kommer oveni den løbende årlige prioritering af sundhedsområdet ifm.

økonomiaftaler/finanslovaftaler. Hertil kommer frigjorte midler sfa. direkte be-

sparelser ved reformen.

Udmøntningen af Nærhedsfondens midler sker således bl.a. ved at øge manøvre-

rummet til nye prioriteringer på sundhedsområdet inden for de gældende rammer

af det finanspolitiske råderum,

jf. nedenfor.

Udmøntningen af Nærhedsfonden øger

således de midler, der er til rådighed til at opbygge og udvikle det nære sundheds-

væsen.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 386: Spm. om at bekræfte, at det økonomiske råderum af Finansministeriet er defineret som den teknisk mulige offentlige forbrugsvækst inden for målet om strukturel balance i 2025, til finansministeren

Side 2 af 2

Det finanspolitiske råderum opgøres som den højst mulige realvækst i det offent-

lige forbrug inden for de finanspolitiske mål, herunder de fastsatte sigtelinjer og

mål for den strukturelle saldo, de fastsatte udgiftslofter, besluttet skattepolitik mv.

frem mod 2025. Det finanspolitiske råderum afspejler således det prioriterings-

rum, der, i fravær af ny finansiering og underliggende bevillingsfald mv., er til rå-

dighed i forbindelse med fx de årlige finanslove og økonomiaftaler med kommu-

ner og regioner samt til håndtering af løbende uomgængelige merudgifter.

Isolerede budgetforbedringer inden for det offentlige forbrug, i form af fx reduce-

rede udgifter til vederlag til og administration af regionsrådene, vil således isoleret

set kunne øge manøvrerummet til andre prioriteringer inden for det offentlige for-

brug, herunder flere driftsmidler til sundhedsvæsenet, som det er tilfældet i rege-

ringens sundhedsudspil.

Udgiftsneutrale omprioriteringer indenfor det offentlige forbrug

–

hvor budget-

forbedringer inden for det offentlige forbrug disponeres til nye udgiftstiltag inden

for det offentlige forbrug

–

vil således isoleret set ikke påvirke det finanspolitiske

råderum målt som den højst mulige offentlige forbrugsvækst.

En omprioritering fra vederlag og administration (offentligt forbrug) til anlægsud-

gifter

–

som der henvises til i spørgsmålets eksempel

–

vil derimod indebære en

tilsvarende justering af henholdsvis det finanspolitiske råderum og den mellemfri-

stede ramme til offentlige investeringer, dvs. en reduktion af det finanspolitiske rå-

derum og en højere ramme til offentlige investeringer. Sådanne omprioriteringer

er der ikke forudsat med regeringens sundhedsudspil.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister