Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
18. februar 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 383 af 4. februar 2019
stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, om IT-løsningen i forbindelse med genudbuddet af
fremtidens digitale løsning, jf. FIU alm del - bilag 51, overholde de kommende EU-
standarder, herunder om der vil være ekstraudgifter med at tilrette IT-systemet efter
at løsningen står færdig?
Svar
Digitaliseringsstyrelsen har udformet udbudsmaterialet for fremtidens Digital Post-
løsning således, at it-løsningen er forberedt til EU-standarder inden for eIDAS-
forordningen, der bl.a. muliggør, at en borger i et andet medlemsland kan logge på
danske onlinetjenester.
Digital Post-løsningen er ligeledes forberedt til anvendelse af EU-standarden eDe-
livery, der muliggør sikker og pålidelig udveksling af digitale beskeder mellem euro-
pæiske parter, fx offentlige myndigheder.
Der er taget højde for denne funktionalitet i den oplyste forventede kontraktsum
for så vidt angår løsningen for Digital Post. Som EU-standarderne er udformet på
nuværende tidspunkt forventes der derfor ikke ekstraudgifter.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Minister for Offentlig Innovation
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk