Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
18. februar 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 382 af 4. februar 2019
stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Spørgsmål
Vil ministeren, med henvisning til genudbuddet af fremtidens digitale post løs-
ning, redegøre nærmere for udbudsformen i dels første udbud, dels i dette genud-
bud, herunder for om udbuddet gennemføres med markedsdialog og med for-
handling med de prækvalificerede parter?
Svar
Digitaliseringsstyrelsens første udbud af fremtidens Digital Post-løsning blev afvik-
let som et udbud med forhandling.
I projektets analysefase blev der gennemført en åben og grundig markedsdialog med
interesserede leverandører. I forbindelse med udbuddets offentliggørelse i novem-
ber 2017, afholdtes tilsvarende et åbent informationsmøde for leverandører. I ja-
nuar 2018 blev tre leverandører prækvalificeret til at afgive indledende tilbud. Efter
konstruktive og udbytterige forhandlingsmøder i april og maj, modtog Digitalise-
ringsstyrelsen de endelige tilbud i august 2018.
Genudbuddet af fremtidens Digital Post-løsning afvikles efter udbudsformen of-
fentligt udbud, hvor alle interesserede leverandører kan afgive tilbud. Genudbuddet
tager udgangspunkt i det oprindelige udbudsmateriale med få ændringer.
Udbudsformen er valgt efter Kammeradvokatens rådgivning, da der ikke vurderes
at være behov for yderligere forhandlingsmøder med tilbudsgivere, og da et offent-
ligt udbud kan gennemføres væsentligt hurtigere end et udbud med forhandling.
Vurderingen beror bl.a. på, at Digitaliseringsstyrelsen har opnået stor indsigt i den
offentlige sektors behov og de tilgængelige løsninger på markedet efter det første
udbuds grundige markedsdialog og leverandørforhandlinger.
Det nye udbud blev offentliggjort den 24. januar 2019. Fristen for fremsendelse af
tilbud er den 5. marts 2019, og kontraktindgåelse forventes i 2. kvartal 2019.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Minister for Offentlig Innovation
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk