FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 380: Spm. om en tabelform med én decimal for både vækst i det offentlige forbrug og vækst i det demografiske træk i mia. kr, til finansministeren

Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

18. februar 2019

Revideret svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 292 (Alm. del) af

8. januar 2019 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)

Spørgsmål

Vil ministeren i tabelform oplyse den årlige vækst i det offentlige forbrug

–

både i

mia. kr. (2019-priser) og i pct.

–

fra 2009 til og med 2019? Vil ministeren endvide-

re oplyse den årlige vækst idet demografiske træk

–

både i mia. kr. (2019-priser) og

i pct.

–

fra 2009 til og med 2019?

Svar

Væksten i det demografiske træk er et beregningsteknisk mål, der opgør hvor me-

get ressourceanvendelsen til det samlede offentlige forbrug rent mekanisk vil æn-

dre sig, hvis befolkningen ændrer sig, og det forudsættes at den reale udgift pr.

bruger er fastholdt uændret.

Overordnet beregnes det demografiske træk på det offentlige forbrug således ved

mekanisk at sammenholde den forventede befolkningsudvikling med senest til-

gængelige oplysninger for det samlede offentlige forbrug i nationalregnskabet (nu-

værende i 2017), dog med en korrektion for delvis sund aldring. Den beregnede

vækst i det demografiske træk viser således, hvor meget det offentlige forbrug

skulle vokse

–

både frem og tilbage i tid

–

hvis den reale offentlige forbrugsudgift

pr. bruger fastholdes på samme niveau som i 2017.

Beregningerne nedenfor skal således tages med det forbehold, at den offentlige

opgaveportefølje og -fordeling har ændret sig over tid. Derfor kan der være afvi-

gelser i de beregnede vækstrater i forhold til en beregning, hvor det anvendte data

for det offentlige forbrug mv. blev opdateret løbende. Dermed kan beregningen

ikke direkte sammenholdes med den faktiske udvikling i det offentlige forbrug.

Usikkerheden vil være større jo længere tilbage i tid beregningen foretages.

Den efterspurgte udvikling i demografisk træk og offentligt forbrug er vist i tabel

1 på baggrund af de senest tilgængelige tal og skøn. Det bemærkes, at væksten i

det demografiske træk anvendes primært som et element i en langsigtet holdbar-

hedsberegning, og opgørelsen er således ikke tiltænkt til beregninger af fx det

konkrete udgiftstræk i de enkelte år eller tilbage i tid, og er heller ikke udtryk for

udgifter, der skal findes konkret finansiering til. Det demografiske træk tager

blandt andet ikke højde for mulige produktivitetsforbedringer i den offentlige

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 380: Spm. om en tabelform med én decimal for både vækst i det offentlige forbrug og vækst i det demografiske træk i mia. kr, til finansministeren

Side 2 af 3

sektor og indgår som ét blandt mange input i den løbende tilrettelæggelse af fi-

nanspolitikken.

Tabel 1

Vækst i det demografiske træk og realvækst i det offentlige forbrug

2009

Det demografiske træk

Årlig vækst, mia. kr. (2019-

priser)

Pct.-vis vækst

0,5

0,4

2�½

0,5

3�½

0,8

3�½

0,7

3�½

0,7

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017 2018* 2019*

Offentlig forbrugsvækst

(ekskl. afskrivninger)

Årlig vækst, mia. kr. (2019-

priser)

Pct.-vis vækst

12,7

2,7

2,1

0,4

-10,2

-2,1

5,2

1,1

-2,9

-0,6

2,8

0,6

3,7

0,8

0,2

3,9

0,8

2,0

0,4

2,5

0,5

* Realvæksten i det offentlige forbrug i 2018 og 2019 er baseret på skøn fra

Økonomisk Redegørelse,

december 2018.

Anm.: Det reale offentlige forbrug er opgjort ved input-metoden og ekskl. afskrivninger. Vækstraterne i perioden

2009-2019 angiver den gennemsnitlige årlige vækstrate fra 2008 til 2019. Det bemærkes, at det demografiske

træk er opgjort ekskl. afskrivninger. For sammenlignelighedens skyld er det offentlige forbrug ligeledes op-

gjort ekskl. afskrivninger. Væksten i det demografiske træk er opgjort i halve mia. kr. efter vanlig praksis.

Kilde: Danmarks Statistik,

Opdateret 2025-forløb,

august 2018,

Økonomisk Redegørelse,

december 2018 og egne

beregninger.

Udgifterne til offentligt forbrug (inkl. afskrivninger) er opgjort til ca. 536 mia. kr. i

2017 svarende til ca. 25 pct. af strukturelt BNP. Det offentlige forbrug som andel

af den samlede økonomi udgør et højt niveau i både historisk og international

sammenhæng,

jf. figur 1 og figur 2.

De offentlige forbrugsudgifter i pct. af strukturelt

BNP er således fortsat højere end gennemsnittet i 1990-2007, dvs. før den globale

økonomiske krise. Endvidere er Danmark et af de lande i verden, hvor der bruges

flest penge på offentligt forbrug. På tværs af OECD-lande havde Danmark i 2016

således det næststørste offentlige forbrug målt i forhold til den samlede økonomi.

Sammenligninger af det offentlige forbrugstryk på tværs af lande skal fortolkes med forsigtighed. Det skyldes, at der er

forskelle i organiseringen af opgaveløsningen. Fx kan en given offentlig ydelse være organiseret som offentligt forbrug i et

land, mens en tilsvarende ydelse måske gives som et tilskud (en indkomstoverførsel) i et andet land. Hertil kommer, at

forskelle afledt af konjunktursituationen (via BNP-niveauet) kan påvirke forbrugstrykket på tværs af lande.

Side 3 af 3

Figur 1

Offentligt forbrugsniveau, 1990-2019

Pct. af strukturelt BNP

90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12 14 16 18

Gennemsnit 1990-2007

Pct. af strukturelt BNP

Figur 2

Offentligt forbrugsniveau på tværs af OECD-lande,

2016

Pct. af BNP

Pct. af strukturelt BNP

NLD

FIN

AUT

NOR

AUS

DEU

SWE

Gns.

USA

FRA

BEL

ITA

Anm.: I figur 2 er gennemsnittet blandt OECD-lande beregnet på baggrund af lande med tilgængeligt data (30 ud af

36 OECD-lande).

Kilde: Danmarks Statistik,

Økonomisk Redegørelse,

december 2018, OECD og egne beregninger.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister

CHE

ESP