Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
1. november 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 38 (Alm. del) af 5. oktober
2018 stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvorvidt det er korrekt at fortolke Finansministeriets ex-
celark "Opdateret 2025-forløb, august 2018", som blev oversendt til Finansudval-
get den 30. september 2018, som Finansministeriets 'bedste bud' på konsekven-
serne af regeringens politik frem mod 2025? Vil ministeren endvidere oplyse, om
det er i overensstemmelse med Finansministeriets eget skøn, når Socialdemokrati-
et siger, at der vil være 10.000 færre offentlige ansatte i 2025 i forhold til 2018,
hvis regeringens politik gennemføres, når dette eksplicit fremgår af føromtalte
excelark?
Svar
Regeringen har ikke en målsætning for antallet af offentligt ansatte i 2025, og det
oversendte excelark kan derfor ikke, hvad angår antallet af offentligt ansatte, for-
tolkes som et udtryk for regeringens mål eller politik, men derimod som en frem-
skrivning af dansk økonomi ud fra nogle på forhånd fastlagte regneprincipper.
Finansministeriets mellemfristede fremskrivninger er baseret på ministeriernes
prognose for udviklingen i Danmarks økonomi og de offentlige finanser for de
kommende 1-2 år, jf. konjunkturprognosen i Økonomisk Redegørelse, og en mo-
delbaseret fremskrivning derefter. Fremskrivningen er baseret på en lang række
forudsætninger, herunder forudsætninger om økonomisk politik, der afspejler
indgåede politiske aftaler mv. Desuden indgår en række beregningstekniske forud-
sætninger, herunder om sammensætningen af det offentlige forbrug frem mod
2025.
I de mellemfristede planer er der generelt ikke opstillet en selvstændig målsætning
for udviklingen i den offentlige beskæftigelse. Det gælder både den nuværende
2025-plan og tidligere mellemfristede planer under skiftende regeringer, fx også
Danmark i arbejde
–
udfordringer for dansk økonomi mod 2020, regeringen, maj 2012.
Mål-
sætningerne for udgiftspolitikken har primært fokus på realvæksten i det offentlige
forbrug. Hvordan denne fordeler sig mellem bidrag fra henholdsvis offentlig be-
skæftigelse og køb af varer og tjenester fra den private sektor, er ikke noget, der
bestemmes fra centralt hold. Udmøntningen afhænger blandt andet af den lokale
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk