Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
2. april 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 377 (Alm. del) af 1.
februar 2019 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)
Spørgsmål
Hvordan vil ministeren sikre, at en køber af Radius rent faktisk betaler skat af
fortjenesten på at eje Radius?
Svar
I den aflyste salgsproces indgik en række kriterier, som potentielle købere skulle
opfylde for at deltage i salgsprocessen. Kriterierne omfattede bl.a. potentelle købe-
res historik i forhold til overholdelse af relevant skattelovgivning.
En evt. ny ejer af Radius vil i tillæg hertil skulle overholde relevante danske og in-
ternationale skatteregler under ejerskabet, herunder eventuelle bilaterale skatteafta-
ler mellem Danmark og andre lande. Det gælder uafhængigt af ejerens nationalitet
eller selskabsform.
Skattestyrelsen har som ansvarlig myndighed til opgave at sikre, at en evt. ny ejer
lever op til relevante skatteregler og dermed betaler den skat, ejeren er forpligtet til
i Danmark.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk