Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
2039296_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
2. april 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 375 (Alm. del) af 1.
februar 2019 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)
Spørgsmål
Hvordan beregnes den tilladte forrentningssats for et el-netselskab år for år siden
2014 i Dong/Ørsted, herunder hvordan opgøres det tilladte markedsbaserede
afkast? Vil ministeren herudover sende en opgørelse over beregningen af
forrentningssatsen år for år siden 2014 i Dong/Ørsted?
Svar
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet bidrag fra energi-, forsy-
nings- og klimaministeren, der har oplyst følgende.
”Under
den tidligere regulering (2005-2017) udgjorde den tilladte forrentningssats
den lange byggeobligationsrente tillagt ét procentpoint. Den tilladte forrentnings-
sats for 2005-2017 er beregnet som et årsgennemsnit af den lange byggeobligati-
onsrente tillagt ét procentpoint. Den lange obligationsrente opgøres i dag af Fi-
nansDanmark på ugebasis. En opgørelse over den beregnede tilladte forrentnings-
sats år for år siden 2014 fremgår af tabel 1.
Tabel 1
Den tilladte forrentningssats i 2014-2017
Pct.
Tilladt forrentningssats
2014
4,08
2015
3,77
2016
3,57
2017
3,26
Kilde: Forsyningstilsynet.
Under den nye økonomisk regulering (2018 og frem) forrentes historiske aktiver
(idriftsat før 2018) med den laveste sats af enten den lange byggeobligationsrente
tillagt et procentpoint eller en given netvirksomheds gennemsnitlige mulige for-
rentning under tidligere regulering i årene 2012-2014. Aktiver idriftsat fra 2018 og
frem forrentes med en såkaldt WACC (Weighted Average Cost of Capital), der er
en markedsbaseret forrentningssats. WACC’en i første reguleringsperiode
(2018-
2022) er 3,66 pct. Metoden til beregning af
WACC’en er fastsat i bekendtgørelse
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 375: Spm. om, hvordan den tilladte forrentningssats for et el-netselskab beregnes, til finansministeren
Side 2 af 2
om forrentningssats for netvirksomheders fremadrettede forrentningsgrundlag nr.
1595 af den 18. december 2017.
Den nye økonomiske regulering af el-netvirksomheder følger af
Aftale om økono-
misk regulering af elnetvirksomhederne (En del af opfølgning på Elreguleringsudvalget
anbefalinger til en fremtidssikret regulering af elsektoren)
fra november
2016, som er indgået af et bredt flertal i Folketinget, herunder Enhedslisten.”
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister