Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
23. april 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 373 (Alm. del) af 1.
februar 2019 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvordan en merforrentning modregnes i form af en
gradvis reduktion af Dong/Ørsteds indtægtsramme i følgende år? Som eksempel
kan der tages udgangspunkt i opgørelsen i svaret på FIU alm del- spørgsmål 41
(2015-16): Hvordan er den opgjorte merforrentning modregnet i de følgende år
og hvad er Dong/Ørsteds samlede merforrentning efter reduktionen er
gennemført, altså 180 mio. kr., i 2014, merforrentningen i 2015 fratrukket
reduktionen o.s.v.
Svar
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet bidrag fra energi-, forsy-
nings- og klimaministeren, der har oplyst følgende:
”Under
den tidligere regulering (2005-2017) var elnetvirksomhederne underlagt
både en indtægtsramme og et forrentningsloft, som begge lagde et loft over sel-
skabernes tilladte indtægter. I den nye regulering, som trådte i kraft d. 1. januar
2018, er elnetvirksomhederne alene underlagt en indtægtsramme. Spørgsmålet for-
stås således, at der med
ordet ”merforrentning”
refereres til en overskridelse af
forrentningsloftet under den tidligere regulering.
Hvis en elnetvirksomhed under den tidligere regulering opnåede en merforrent-
ning i et givent år, blev selskabet pålagt en varig reduktion af indtægtsrammen sva-
rende til størrelsen på merforrentningen. Den varige reduktion blev gradvist på-
lagt med en tredjedel af merforrentningsbeløbet to år efter merforrentningen
havde fundet sted og de resterende to tredjedele tre år efter.
Reduktioner i selskabets indtægtsramme som følge af merforrentning blev korri-
geret for allerede pålagte men ikke fuldt ud gennemførte reduktioner, der fulgte af
merforrentning fra tidligere år. Eksempelvis havde Radius i 2013 en merforrent-
ning på 180 mio. kr. og ligeledes i 2014 en merforrentning på 180 mio. kr. Merfor-
rentningen i 2013 medførte en varig reduktion af indtægtsrammen på ca. 60 mio.
kr. i 2015 og ca. 120 mio. kr. i 2016 (180 mio. kr. i alt). I år 2014 var Radius såle-
des pålagt reduktioner for 180 mio. kr., der endnu ikke var gennemført. Derfor
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk